For blot 50 år siden var størstedelen af fattige briter let genkendelige, fordi de så udhungrede og tynde ud. Men nu skiller de dårligst stillede sig ud på en anden måde, og ministeren for folkesundhed har sat gang i debatten med kommentarer om fede fattige.
Når jeg besøger min valgkreds og går rundt blandt folk, så kan jeg næsten altid forklare folks baggrund med deres vægt. Det er selvfølgelig ikke alle, som er overvægtige, der kommer fra dårligt stillede kår, men tendensen er tydelig, fastslog den konservative minister Anna Soubry på en konference for fødevareindustrien ifølge avisen Daily Telegraph.
LÆS OGSÅ: Når fedme straffes. Tvangsfjernelsen af svært overvægtige udløser debat
Det er et hjerteskærende faktum, at de mennesker, som er nogle af de socialt dårligst stillede, lever af forkert kost. Men nu er det overflod af mad, der er dårligt for dem, fortsatte hun.
Men hendes velmente advarsel om den ubalancerede diæt, som mange fattige lever af, udløste en debat, hvor hun blev beskyldt for at stigmatisere de laveste sociale lag.
Blandt kritikerne er Imran Hussain, der er politisk chef i organisationen Child Poverty Action Group, der arbejder for at bekæmpe fattigdom blandt børn.
I stedet for at give forældrene skylden skulle ministrene se på de stakke af beviser, der er på, at fattigdomsproblemet blandt børn vil vokse som en konsekvens af regeringens egne politikker. Forskning viser, at når husstandsindkomsten stiger i fattige familier, så bruger forældrene de ekstra penge til at forbedre børnenes diæt ved at købe mere frisk frugt, påpeger Imran Hussain i avisen The Times.
Fra den videnskabelige fløj kommer også advarsler mod ministerens håndfaste sammenkobling af overvægt og fattigdom.
For en væsentlig del af overvægtige, måske så meget som halvdelen, er der et følelsesmæssigt element i, at de spiser for meget, fremhæver professor emeritus Julia Buckroyd fra University of Hertfordshire i avisen The Guardian. Hun forklarer, at de psykopatologiske mønstre ligner dem, som ses hos personer med anoreksi og bulimi.
I internetavisen Huffington Post skriver Rob Lyons, at ministeren er helt galt på den. Lyons er forfatter til en bog om spiseforstyrrelser, Panic on a Plate (Panik på tallerkenen).
Katalysatoren for den slags kommentarer er, at Soubry som mange andre politikere, kommentatorer og aktivister tror, at blot fordi hun er velstillet, så er det hendes mission at belære fattige om, hvordan de skal spise, og hvordan de skal leve livet mere generelt. Der er en nærmest naturlig opfattelse af egen overlegenhed kombineret med paternalisme, argumenterer Rob Lyons.
Et spor, som Tam Fry fra National Obesity Forum (Det nationale forum for overvægt) også er inde på.
Det var hele hendes tone i det, hun sagde. Det var arrogant og nedladende, siger hun til The Independent.
Men hun erkender videre, at ministeren har fat i noget af det rigtige.
Ja, det er sandt, at jo længere ned du kommer ad den sociale rangstige, jo højere er sandsynligheden for, at folk er overvægtige. For de fattige har ikke råd til at købe gode fødevarer, konstaterer Tam Fry.