Når briterne i dag markerer 10-året for terrorangrebet i London, sker det i bevidstheden om, at det kan ske igen.
Trusselsniveauet i Storbritannien er sat til ”alvorligt”, hvilket betyder, at sikkerhedsmyndighederne vurderer, at et angreb er meget sandsynligt.
For 10 år siden var de fire unge muslimske selvmordsbombere inspireret af al-Qaeda - nu er det Islamisk Stat, som udgør truslen.
Fællesnævneren for begge terrorbevægelser er tilknytningen til islam, og det er noget, som de over fire millioner muslimer i Storbritannien konstant bliver mindet om.
Senest efter terrorangrebet i Tunesien for 11 dage siden, hvor 30 af 38 dræbte var briter.
”Islamofobi og anti-muslimsk had har været i skarp vækst over de seneste dage, som det sker, hver gang et terrorangreb misvisende bliver udført i islams navn. Som muslimer ved vi, at disse menneskers gerninger ikke er islamiske,” hedder det i en prædiken udsendt til moskéer af det britiske muslimske råd op til den seneste fredagsbøn.
Den var både et svar på terroren i Tunesien og for at markere 10-årsdagen for terrorangrebet på tre undergrundstog og en bus, som kostede 52 mennesker livet, mens flere hundrede blev kvæstet.
Med prædikenen kom også en opfordring til, at imamer drøfter begivenhederne med menigheden for at minde folk om, ”at disse mordere ikke respekterer livets ukrænkelighed, som det står skrevet i islam”. En lang række moskéer inviterede i aftes også til tværreligiøse bønnemøder for fred.
Nazia Hussain er direktør i organisationen Open Society Fundations, som i 2007 begyndte at se på integration af muslimer. Hun kan både professionelt og privat se, at vilkårene for muslimer på mange måder er blevet forværret i Storbritannien.
”Eksempelvis er islamofobi nu meget mere tydeligt i samfundet. Vi ser langt flere organisationer, som arbejder med islamofobi - og fra at ordet stort set ikke har været brugt, er det kommet ind i ordbøgerne. Så fra at være ikke-eksisterende, er det nu anerkendt, og det er et fænomen, der bliver overvåget,” siger Nazia Hussain, hvis eget arbejde også er rykket fra fokus på integration til netop at handle om islamofobi og antidiskrimination.
Og det drejer sig ikke kun om hadske ord mod kvinder med burka eller hijab og mænd med langt skæg.
”Jeg vil sige, at tonen både i Storbritannien og resten af Europa er blevet mere fjendtlig. Det er nu acceptabelt at sige nedladende ting om muslimer,” siger Nazia Hussain, der ikke selv bærer et tørklæde.
Hun køber ikke forklaringen om, at når folk kritiserer islam, så er det den religiøse ideologi og ikke de konkrete personer, det handler om.
”Islam er en religion, hvor det offentlige og det private hænger tæt sammen, og derfor føler mange muslimer sig under angreb. Og som muslimer føler vi, at vi bliver anklaget for kriminelle handlinger. At vi er syndebukke,” siger hun.
På den positive front fremhæver hun, at mange muslimer er blevet mere engagerede i samfundet i såvel politik, som på andre områder.
”Vi ser en meget større grad af integration og engagement,” siger Nazia Hussain om livet for britiske muslimer efter terrorangrebet, der fandt sted den 7. juli 2005.