En mor, der er optaget af at sende sin datter i en god folkeskole. To spansk-talende brødre, der drømmer om egen forretning. En hjemmegående mor på vej tilbage på arbejdsmarkedet. Et ungt par med en baby på vej. En fabriksarbejder. To homoseksuelle, der glæder sig til deres bryllup. Et leende lesbisk par.
Det er et moderne, progressivt USA, som Hillary Clinton præsenterer i den video, der sent i søndags dansk tid bekendtgjorde hendes kandidatur til at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2016. Og det er ikke mindst en moderne, progressiv Hillary Clinton, som hun forelægger vælgerne.
Trods politiske modstanderes karikaturer af Hillary Clinton som en radikal '68'er har hun igennem det meste af sin karriere været en kulturelt konservativ politiker, der i journalisten Carl Bernsteins portrætbog fra 2007, ”A Woman in Charge” (En kvinde med ansvaret), beskrives af en tidligere rådgiver i Det Hvide Hus som ”en meget fordømmende metodist fra Midtvesten”.
Da hun stillede op til Senatet i 2000, talte hun om mere politi i gaderne, hårde strafferammer for kriminalitet og behovet for personlig moralsk ansvarlighed, og da hun i 2007 skød sin fejlslagne præsidentkampagne i gang, lå hendes fokus på Irak-krigen og på at ”genoprette respekten for USA i verden”. Og hun var modstander af homoseksuelles ret til ægteskab helt frem til 2013.
Den nye kampagnevideo viser en kulturelt progressiv Hillary Clinton, der ser et ligeledes kulturelt progressivt USA for sig. Der er ingen præster og ingen soldater i syne, og budskabet er skarpt fokuseret på en mangfoldig amerikansk middelklasses økonomiske bekymringer. ”Når familier er stærke, er USA stærk,” som hun siger i videoen, hvis bløde tone står i kontrast til de republikanske præsidentkandidaters mere bombastiske præsentationer af sig selv.
Hillary Clinton begynder sin kampagne som den stærkeste af puljen af sandsynlige kandidater. I modsætning til i 2008 gemmer der sig i det demokratiske parti ingen åbenlys rival med Barack Obamas politiske evner, og hun er på godt og ondt bedre kendt end de foreløbige republikanske kandidater. Ifølge en nylig undersøgelse fra Washington Post/ABC News har kun fire procent af amerikanerne ingen mening om hende.
Den 67-årige tidligere førstedame, senator, præsidentkandidat og udenrigsminister har været en politisk udholdenhedsløber så længe, at det kan synes næsten umuligt at forestille sig, at hun ikke en dag vil blive præsident.
Dertil kommer, at hun ville kunne bygge på det organisationsapparat, der sikrede Barack Obama valgsejren to gange; hun har adgang til pengestærke donorer, og alt tyder på, at den stadig mere indflydelsesrige gruppe af spansktalende vælgere vil stille sig bag hende. Endelig er også hendes mand, Bill Clinton, og datter, Chelsea Clinton, overordentligt populære figurer i USA.
Men præsidentkampagner er lange og brutale. Og Hillary Clintons fortid er både en fordel og en ulempe.
Bill Clinton har sagt, at præsidentkampagner altid må handle om fremtiden, men det bliver vanskeligt for en kandidat som hans hustru, der ikke bare har deltagelse i én, men to kompromitterede regeringer med i bagagen: sin mands og Barack Obamas. Samtidig tynges hun af skandaler - vedrørende sin brug af private e-mail som udenrigsminister og vedrørende mistænkelige udenlandske donationer til Clinton-familiens velgørende fond - der minder amerikanerne om Clinton-parrets ry for hemmelighedskræmmeri og hang til hybris.
Hillary Clinton er blevet beskrevet som den mindst kendte, bedst kendte kvinde i verden. Hun er en polariserende figur, og hun har haft så mange roller, at mange amerikanere tvivler på, hvad hun står for. I en nylig CBS News meningsmåling mente kun 42 procent af de adspurgte, at Hillary Clinton er ærlig og vederhæftig. Republikanerne vil da også gøre alt for at skildre hende som et beregnende magtmenneske.
Men Demokraternes vælgerandel er voksende, partiet appellerer til unge og minoriteter, præsident Obamas popularitetstal er igen i fremgang, og de foreløbige republikanske præsidentkandidater, der tæller Tea Party-politikere og klimaskeptikere, er for ekstreme til at appellere til den brede amerikanske vælgerbefolkning. Med en god portion hjælp fra både venner og fjender kan Hillary Clinton som den første kvinde erobre Det Hvide Hus.