På et tidspunkt, hvor de fleste amerikanere formentlig troede, at det måtte være slut med de bizarre overraskelser i dette års højst usædvanlige præsidentvalg, faldt endnu en bombe: Chefen for forbundspolitiet FBI, James Comey, bekendtgjorde sent i fredags – halvanden uge inden valgdagen på næste tirsdag – at agenturet efterforsker nye oplysninger i forbindelse med en ellers afsluttet sag om den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons brug af en privat email-konto i hendes tid som udenrigsminister.
FBI er stødt på en ny samling Clinton-relaterede emails i forbindelse med efterforskningen af det vanærede tidligere kongresmedlem Anthony Weiner, der angiveligt har udvekslet seksuelle sms’er og nøgenbilleder med en 15-årig pige. Weiner er gift med Hillary Clintons nærmeste medarbejder, Huma Abedin, der har sagt, at hun ønsker skilsmisse. Tilsyneladende er de nye emails fra Clintons udenrigsministerdage fundet på parrets fælles computer, da FBI undersøgte den i forbindelse med sexsagen.
James Comeys bekendtgørelse kan blive et vendepunkt af den slags, som så godt som aldrig finder sted på et så sent tidspunkt i en amerikansk præsidentvalgkamp. Det er en appelsin i turbanen for den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, der ellers var sakket agterud i meningsmålingerne og kæmper med en slunken kampagnekiste. Pludselig lugter Trump-kampagnen blod, mens Clinton-kampagnen har indledt en febrilsk indsats for at begrænse skaderne.
Hvor alvorlige er så de nyopdukkede emails? Det har FBI ikke sagt noget om, og det gør den i forvejen spegede sag endnu mere speget. James Comey – en republikaner udpeget af præsident Barack Obama – har blot sagt, at hans folk har fundet emails, som ”virker til at være relevante” for Clinton-sagen, men at de ikke er granskede endnu.
I juli frikendte FBI Hillary Clinton for at have begået ulovligheder i forbindelse med brugen af den private email-server, og mange amerikanske iagttagere er forbløffede over, at James Comey på et tilsyneladende spinkelt grundlag har valgt at oplyse om de nyfundne emails så tæt på valgdagen. FBI-efterforskninger udføres almindeligvis bag lukkede døre, og Comeys beslutning om at bryde denne praksis er angiveligt motiveret af, at han har lovet Kongressen ”gennemsigtighed” i Clinton-sagen. Comey har imidlertid sagt, at han ikke kan forudse, hvor længe det vil tage FBI at udrede vigtigheden af de nyopdukkede emails, og både Clinton og Trump kræver nu, at FBI skynder sig at frigive flere oplysninger.
Uanset, om de nyfundne emails viser sig at afsløre, at Hillary Clinton ulovligt brugte sin private emailkonto til at sende eller modtage fortrolige, sikkerhedsstemplede dokumenter eller ej, så minder den vælgerne om de mange mørke skyer, som hænger over den demokratiske præsidentkandidat. Clinton synes at være en magnet for skandaler, og listen over uheldige sager er igennem årene vokset sig alenlang. Det skyldes dels, at hun sammen med sin mand, ekspræsident Bill Clinton, har været i det politiske søgelys i årtier, og dels Clinton-parrets ry for hemmelighedskræmmeri og hang til hybris. Ifølge en ny meningsmåling fra Fox News opfatter kun 30 procent af vælgerne Hillary Clinton som ”troværdig”.
Email-sagens genopblussen vil formentlig ikke få mange af hendes loyale vælgere til at kaste deres lod hos Donald Trump. Den partipolitiske kløft mellem de to lejre er for stor. Men den flytter valgkampens fokus fra, hvorvidt Trump er egnet til præsidentposten, til Clintons troværdighedsproblemer. Og den kan få mange af de mindre entusiastiske Clinton-vælgere til at beslutte sig for at blive hjemme på valgdagen den 8. november.
Og allervigtigst sikrer den, at en fremtidig præsident Hillary Clinton fra sin allerførste dag i Det Hvide Hus vil være tynget af en republikansk opposition, der vil søge enhver lejlighed til at nedsætte komiteer til at granske hendes mulige ulovligheder. Og hun vil skulle lede et folk, der i vid udstrækning ikke stoler på deres præsident.