Efterårets præsidentvalgkamp tegnede allerede til at blive en af de mest snavsede i nyere amerikansk historie, da Hillary Clinton i en tale til donorer i fredags valgte at sætte halvdelen af sin republikanske modstander Donald Trumps vælgere i bås som ”sørgelige”.
Som hun uddybede: ”racistiske, mandschauvinistiske, homofobe, fremmedfjendske, islamofobiske”.
Kommentaren har ikke overraskende vakt stor opsigt i USA. Flere analýtikere påpegede, at en kardinalregel i amerikansk politik er, at man kan håne sin modstander alt det, man vil, men at man ikke bespotter vælgerne.
Præsidentkandidater, der bryder denne regel, hjemsøges ofte af deres fejltrin. Det skete for demokraten Barack Obama, da han i 2008 sagde, at mange socialt konservative vælgere ”klamrer sig til deres våben og religion”, og det skete for den daværende republikanske kandidat Mitt Romney i 2012, da han sagde, at ”47 procent” af vælgerne betragter sig selv som ”ofre” med ret til gratis mad, boliger og sundhedsydelser.
Men vil den ukloge generalisering koste Hillary Clinton Det Hvide Hus, som nogle kommentatorer – og Donald Trump – var hurtige til at konkludere? Det er mere usikkert.
For det første har Clinton betegnet Trumps vælgere som homofobe, racistiske, hadske ekstremister mange gange før – uden at det synes at have kostet hende stemmer.
Begge kandidater er med til at gøre den igangværende valgkamp beskidt, og der skal meget til at chokere vælgerne. Mange amerikanere husker, at Donald Trump i løbet af sit kandidatur har nedgjort kvinder, muslimer, krigsfanger, indvandrere, handicappede og sågar en familie til en falden krigshelt.
For det andet nedgjorde Clinton – som kommentatoren Philip Bump påpeger i avisen Washington Post – ikke noget, som vælgerne opfatter som positivt.
Mens Obamas kommentar om våben og religion ramte lige ned i noget, som millioner af amerikanere betegner som en positiv del af deres identitet, så vil langt færre føle sig personligt ramt af Clintons bemærkning.
For det tredje har langt størstedelen af vælgerne for længst besluttet sig for, om de vil stemme på Hillary Clinton eller Donald Trump – eller om de vil blive hjemme på valgdagen i protest mod de to upopulære præsidentkandidater.
Nogle af dem, som endnu ikke har bestemt sig, vil efter at have hørt ”sørgelige”-kommentaren synes mindre om Clinton. Men for andre vil den være endnu en påmindelse om, at Donald Trump appellerer til det værste i deres landsmænd.
Hillary Clinton sagde i lørdags, at hun ”fortryder” sin kommentar, og hendes kampagnemedarbejdere har travlt med at forklare, at hun betegnede den øvrige halvdel af Trumps vælgere som mennesker, der ”higer efter forandring”.
Ikke desto mindre vil Republikanerne uden tvivl forsøge at bruge bemærkningen til at minde vælgerne om, at den tidligere førstedame, senator og udenrigsminister er en overprivilegeret, verdensfjern og elitær Washington-insider uden forståelse for almindelige menneskers liv.
Og balladen kommer da også på et ubelejligt tidspunkt. Med under to måneder til valgdagen bekymrer det Demokraterne, at Hillary Clinton ikke nyder et solidt fortrin over den stærkt omstridte og historisk upopulære republikaner Donald Trump, der fremkommer med den ene kontroversielle udtalelse efter den anden.
Ifølge et vejet gennemsnit af meningsmålinger fra politikhjemmesiden RealClearPolitics fører Clinton over Trump med beskedne tre procentpoint.
Hillary Clinton har brug for alle de vælgere, som hun kan få, og hun har ikke råd til at begå fejltrin. Men for mange amerikanere er hendes seneste bemærkning blot endnu et nedslående kapitel i et i forvejen afskyeligt valg.J