Cyprioter hiver kirkekonflikt ind i Europa-Parlamentet

Græsk-cypriotiske gejstlige er fortvivlede over, at religiøse helligdomme forfalder på den tyrkiske side af øen. Europa-Parlamentet involveres

Både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet har irettesat tyrkerne for at stå i vejen for religionsfriheden for de kristne på øen. -
Både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet har irettesat tyrkerne for at stå i vejen for religionsfriheden for de kristne på øen. -. Foto: Wikimedia.

Antallet af mænd i flagrende gevandter pr. kvadratmeter i Europa-Parlamentet steg betydeligt, da repræsentanter fra de kristne trossamfund i Cypern i sidste uge indtog Bruxelles for at sætte fokus på tilstanden for de kristne og deres religiøse helligdomme på den tyrkisk-cypriotiske side af den delte ø.

Den cypriotiske ærkebiskop, repræsentanter fra de cypriotiske maronitter og armeniere samt politikere og ledende cypriotiske embedsfolk vil have EU-eliten til at blande sig i den konflikt, som de har haft siden øens deling i 1974 om adgangen til kirker, klostre og kirkegårde i den tyrkisk-cypriotiske, nordlige del og den kristne befolknings mulighed for at praktisere deres religion. De fleste af de kristne helligdomme er i massivt forfald.

Både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet har irettesat tyrkerne for at stå i vejen for religionsfriheden for de kristne på øen.

– Mere end 520 græsk-ortodokse kirker og 17 klostre i de besatte byer og landsbyer er blevet plyndret, vandaliseret og i nogle tilfælde jævnet med jorden. 80 kirker er blevet lavet om til moskéer, 28 bliver brugt af den tyrkiske hær til opbevaring og barakker, seks er blevet til museer, mens andre bruges som kulturhuse, teatre, stalde, lader, værksteder, hoteller og i et enkelt tilfælde også til lighus, sagde biskop Porfyrios af Neapolis til forsamlingen.

Tyrkiet har haft soldater i det nordlige Cypern siden invasionen for 36 år siden.

Både de gejstlige og den cypriotiske regering vil nu have gjort det til en forudsætning for at fortsætte Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU, at de tyrkisk-cypriotiske myndigheder og Tyrkiet retter op på sagerne.

– Både Cypern og EU som en helhed må lægge pres på Tyrkiet for at få dem til at holde inde med ødelæggelsen og samarbejde med os om bevarelsen af vores arv, sagde Andreas Mavroyiannas, der er landets EU-ambassadør.

Det menes, at omkring 15.000 ikoner, kalke, helligskrifter, mosaikker, vægmalerier og relikvier af forskellig art er blevet fjernet fra kirkerne, hvoraf en del nu florerer på det sorte marked for kunst.

De gejstlige bad også EU om flere midler til restaurering og vedligeholdelse af de nedbrudte monumenter, sådan som det allerede er sket i et par projekter.

Men de udtrykte også stor bekymring over den begrænsede adgang til helligdommene i det nordlige Cypern, både for de få kristne, der stadig bor der, og de fraflyttede, der måtte ønske at se til deres begravede døde eller opholde sig i de kirker, som de har tilhørt før. Medarrangør af konferencen, det tyske parlamentsmedlem Hans-Gert Pöttering fra CDU, støttede en hård kurs over for tyrkerne.

– Vi må insistere på, at kristne, hvor end i verden de er, oplever den samme grad af respekt for deres religiøse frihed, som vi giver muslimer i Europa, om de er i Saudi-Arabien, Cypern eller Tyrkiet. Og det må vi gøre klart for alle, understregede Pöttering, der er tidligere formand for forsamlingen.