I december 2004 udtænkte syriskfødte og spansk bosatte Mustafa Setmariam Nasar en ny model for al-Qaedas moderne jihad og pegede på især liberale intellektuelle og jøder i Europa som mål.
Ifølge Nasar, også kaldet Abu Musab al-Suri, var Europa et lettere mål end USA og fyldt med millioner af potentielle rekrutter til den islamistiske ideologi. Her kunne man finde sociale og religiøse faktorer, der skabte den perfekte cocktail til en terrorist: en marginaliseret ung mand fyldt med had til Vesten, Is-rael og jøder.
Med al-Suris vision blev kimen lagt til en ny type islamistisk terrorist, der nu har ramt netop intellektuelle fortalere for ytringsfrihed og europæiske jøder.
Angrebene og drabene i København i denne weekend og i Paris i januar, som både var rettet mod satiretegnere og jøder, blev udført af en tredje generation af jihadister, forklarer Gilles Kepel, der er fransk professor i statskundskab, i en kom-mentar i avisen The New York Times.
”Suris mål med den nye form for jihad var at skabe en større kulturkløft mellem muslimer og flertallet i de europæiske samfund,” skriver Kepel, som dermed forklarer, hvordan det blev legitimt for terrorister at ramme to ellers vidt forskellige mål.
Kort fortalt opstod den første bølge af jihadister i forbindelse med Sovjetunionens krig i Afghanistan i 1980'erne, som igen affødte radikale islamister det følgende årti i lande som Algeriet, Egypten og Bosnien.
Den næste bølge var al-Qaeda, der fokuserede på ”Den Onde Satan” USA. Det førte til selvmordsangreb mod tilfældige civile i New York, Madrid og London. Siden har der været terroranslag både mod tegnere og jøder uafhængigt af hinanden.
Al-Suris tanker for den næste bølge, som vi oplever nu, er ifølge eksperter blevet hjulpet på vej af tre faktorer de seneste 10 år: de vestlige landes, herunder Danmarks, deltagelse i forskellige konfliktzoner i Mellemøsten; de danske Muhammed-tegninger; og et øget antal marginaliserede muslimske unge i de europæiske storbyer.
I lyset af dette billede kan man forsøge at forklare både 22-åriges Omar Abdel Hamid el-Husseins terroranslag denne weekend. Det samme gælder bagmændenes angreb i Paris i januar rettet mod Muhammed-tegnere og jøder.
Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, Pet, er det helt logisk, at det netop er disse mål, den unge dansker med palæstinensisk baggrund og terroristerne i Paris, gik efter.
”Man vælger symboler for ting, som man betragter som forhindringer for at oprette kalifatet. Det er forhånelsen mod profeten Muhammed, og det er synagogen, der repræsenterer den argeste fjende i forhold til det palæstinensiske problem,” siger Bonnichsen.
Det er ifølge ham kendetegnende for terroristerne i dag, at de egentlig ikke forstår de større mål og motiver med deres handlinger. De er drevet af tre simple elementer: had, hævn og hæder.
Når de unge mænd begår terror uden at forstå de større historiske og religiøse motiver, skyldes det de lokale forhold i europæiske lande.
Det forklarer forfatter og sociolog Aydin Soei, der har skrevet bogen ”Vrede unge mænd” om udsatte indvandrere.
”Kendetegnende for disse mænd er, at de føler en form for modborgerskab. Det er den arketypiske tabermand på bunden af samfundet, som er vokset op med en fortælling om og følelse af, at de ikke er ligeværdige borgere. Det gælder for den unge mand i Danmark, i Storbritannien og i Frankrig. De lever med en stærk krænkelsesfortælling, som knytter sig til sociale problemer og til religion også. De ser et hykleri i Vestens måde at bedrive ytringsfrihed på, hvor muslimer ikke må sige noget uden at blive haglet ned, mens andre må provokere med tegninger af profeten og brokke sig over indvandrere,” siger Aydin Soei.
Ifølge ham er terroristerne overhovedet ikke interesseret i den intellektuelle, abstrakte debat om ytringsfrihed. Men med karikaturerne blev det mere simpelt og konkret. Og mens mange er imod tegningerne, vækkes terroristen fra et lille miljø, hvor de er vokset op med våben og dehumanisering i bandemiljøer.
”Tegningerne har pustet til en vrede hos marginaliserede unge, der samtidig er vokset op med en stærk fortælling om jøder og Israels ageren over for deres forældre eller bedsteforældre. I det miljø er der en udbredt antisemitisme,” siger Aydin Soei, der påpeger det hykleriske i, at en etnisk minoritet, der føler sig forfulgt af majoriteten, går til angreb på en anden etnisk minoritet.