Det er tydeligt, at det er et kontor, der er indrettet til lejligheden. Bogreolerne er kun sparsomt fyldt, mens vindueskarmen til gengæld er overstrøet med små gule huskelapper. På endevæggen hænger en stor hvid tavle, tæt fyldt ud med lister og punkter i blå tusch samt enkelte papirark med de vigtigste pointer.
”The Big Five” står der midt på et af dem – og vi taler ikke her om de fem afrikanske dyr, som det er sværest og farligst at nedlægge på en jagt – men derimod om de fem væsentligste temaer i det udkast til den fremtidige danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen i dag afleverer til regeringen.
”Det mest utrolige ved den her udredning er, at den blev færdig til tiden,” siger Peter Taksøe-Jensen, som i det seneste halve år har skullet dele tiden mellem sit faste job som ambassadør i Indien og opgaven som udenrigspolitisk udreder.
Nu ligger udredningen der, i går eftermiddags blev den officielt afleveret til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og når den første præsentation og debat er overstået, kan Peter Taksøe-Jensen igen rømme kontoret på sjette sal i Udenrigsministeriet. Og selvom der fysisk er langt fra København til den indiske hovedstad, New Delhi, er netop Indien et godt eksempel på den globale omverden, som Danmark også i fremtiden skal være stærkt optaget af, mener han.
”Danmark er ikke en småstat og skal heller ikke være det. Danmark er en mellemstor europæisk magt, og vi skal bestemt ikke lukke os om os selv, men være en del af det internationale samarbejde. Det betyder meget for Danmark, at vi har et internationalt system, som er forudsigeligt og velordnet. Vi har brug for, at der er en stabil global ramme, hvor internationale konventioner og lovgivning bliver respekteret. Det gælder både menneskerettighederne, men også sådan noget som for eksempel havretten. Derfor er det også vigtigt for Danmark, at når nye tunge magter som Kina eller Indien stiger op, sker det inden for systemet,” siger Peter Taksøe-Jensen.
”Vi har klare strategiske interesser mange steder i verden, og der er ingen tvivl om, at vi skal være til stede uden for vores nærområder. Vi skal bare fokusere vores indsats dér, hvor vores interesser er størst, og vi får mest ud af det,” siger han.
Tiden – og især pengene – er løbet fra, at Danmark kan være til stede med ambassader, bistand og projekter over hele verden. Siden 2000 er Udenrigsministeriets budget skåret med 30 procent, og det gør det tvingende nødvendigt at prioritere opga-verne, understreger Peter Taksøe-Jensen.
”Vi skal stoppe med at bilde os selv ind, at vi er en global udenrigstjeneste. Gennem en årrække har vi smurt smørret tyndere og tyndere ud, men vi er nået dertil, at der er brug for en mere bæredygtig fokusering. Svaret ligger ikke i at tro på, at der bliver sendt flere penge, for det er ikke den politiske musik, vi danser efter. Vi er nødt til at prioritere og gå målrettet efter Danmarks mest vitale interesser.”
Under arbejdet med udredningen indledte ambassadøren og hans kreds af rådgivere med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er Danmarks grundlæggende interesse? Og de nåede frem til følgende svar:
”Danmarks grundlæggende interesse er at bevare og videreudvikle et sikkert, frit og velstående Danmark med et dansk værdigrundlag til gavn for befolkningen.”
”Det betyder selvfølgelig for det første, at Danmark ikke bliver besat eller lever med en umiddelbar trussel, men også at Danmark kan agere i en stabil verden, hvor internationale aftaler og værdier bliver respekteret. Den multilaterale orden er enorm vigtig for Danmark, og organisationer som EU, FN og Nato er enormt vigtige. Derfor er det også en væsentlig overvejelse, hvordan vi styrker vores position inden for disse organisationer,” forklarer han.
Peter Taksøe-Jensen fremhæver det paradoksale i, at mens det sådan set generelt går meget godt i verden omkring os, er Danmark presset af en række udfordringer i sine nærområder og vil sandsynligvis være det 10-15 år frem i tiden.
”De globale udviklingstræk er gode. Der er færre krige og konflikter samlet set, økonomien vokser, og fattigdommen falder. Der er flere børn, der kommer i skole. FN har også vist sig at være en god platform for det internatio-nale samarbejde, senest med vedtagelsen af de nye globale udviklingsmål. Problemet er bare, at når vi kommer lidt tættere på os selv, er vi mere udfordret,” siger han.
For det første er der et uventet stort pres på det europæiske samarbejde, som både er Danmarks vigtigste ramme for at påvirke den internationale udvikling og vores vigtigste eksportmarked. Det efterlader Danmark i en mere sårbar situation, hvor det bedste, vi kan gøre, er at forsøge at holde fast i, at EU skal løfte opgaverne i fællesskab og så vidt muligt præge den politiske udvikling i den retning.
”Det europæiske samarbejde er helt centralt for Danmark, og det er ikke i Danmarks interesse, at problemerne skubbes rundt mellem EU-landene. Så ender det med, at vi bliver forholdsvis meget belastet på grund af vores humanisme og gode levevilkår. Værdien af fælles europæiske løsninger skal ikke underkendes,” siger Peter Taksøe-Jensen.
Samtidig med udfordringerne i EU giver også Rusland anledning til dybe panderynker.
”Rusland markerer sig som det ’gamle’ Rusland igen, og det efterlader et nyt trusselsniveau, som Danmark må forholde sig til,” siger han.
I middelhavsregionen er det arabiske forår forbi, og der er ifølge Peter Taksøe-Jensen udsigt til fortsat ustabilitet de næste 10-15 år, med hvad det indebærer af trusler mod vores samfund i form af usikkerhed, terrorisme og flygtninge.
Endelig står Danmark og Europa over for en stærk demografisk udfordring. Mens indbyggertallet i EU forventes at falde, stiger befolkningstallet i Afrika med hundreder af millioner mennesker.
”Mange af Afrikas unge mennesker vil søge til Europa, hvis de ikke kan finde et arbejde og en fremtid derhjemme. Noget, som klimaforandringerne kan være med til at forværre. Den udvikling må vi også forholde os til,” siger Taksøe-Jensen.
Uagtet udfordringernes omfang gælder det dog stadig, at Danmark ikke kan løbe i alle retninger på en gang for at forsøge at ændre virkeligheden, understreger Peter Taksøe-Jensen. Hans konklusion er stadig, at man må gå region for region igennem med en strategisk tættekam for at se, hvor de vitale interesser ligger.
I for eksempel Asien er det oplagt, at Danmark skal interessere sig for Kina og Indien, fordi der er oplagte handels-muligheder, men også fordi det er vigtigt at præge landene i retning af de normer og værdier, som i øjeblikket gælder for det internationale samarbejde. Det er derimod mindre oplagt, at Danmark er til stede i New Zealand eller i Maldiverne.
”Vi skal satse mere på de tunge regionale spillere. Vi er nødt til at fokusere ind der, hvor vi har strategiske interesser,” siger han.
For at finde ud af, hvilke opgaver vi tager på os, og hvilke vi lader ligge, foreslår Peter Taksøe-Jensen et ”nåleøje”, som kun slipper de vigtigste igennem. Der skal stilles tre spørgsmål:
1. Er der tale om en interesse, som Danmark kan indgå et partnerskab om med andre lande eller organisationer?
En række spørgsmål og udfordringer optager også andre lande, og der kan Danmark med fordel samarbejde og på den måde spare på sine egne ressourcer. Mange ting ligger for eksempel inden for EU, FN eller Natos regi, og så er der ingen grund til, at vi kører vores eget selvstændige løb ved siden af.
2. Er det interesser, Danmark har for sig selv? Det gælder for eksempel retten til Nordpolen, som er en sag, der kun optager Rusland og Danmark.
”I spørgsmålet om Arktis står vi alene, og det kræver, at vi fokuserer vores kræfter på en helt anden måde. I øjeblikket er der fire med- arbejdere i Udenrigsmini- steriet, der arbejder med Arktis, mens der er 40 ansatte, der beskæftiger sig med Mellemøsten og Nordafrika, som også er et felt, mange andre er optaget af. Dér har vi brug for at omfordele nogle ressourcer,” mener ambassadøren.
3. Kan Danmark gøre en forskel ved at engagere sig udenrigspolitisk? Her har Peter Taksøe-Jensen tidligere nævnt fredsprocessen mellem Israel og Palæstina som et eksempel på en opgave, han mener, at Danmark skal lade ligge.
”Vi har ingen chancer for at påvirke, om der bliver fred. Det er spild af ressourcer at prøve. Det er noget, der er meget sympatisk at forsøge, men vi skal gøre det gennem EU,” siger han.