Det første, som besøgende i Elk Horn ser, når de kører ad rullende bakker ind i den lille landsby i Iowa, er en gammeldags dansk vindmølle, hvis pittoreske hvidkalkede indgangsparti og rød-hvide vinger har ringe lighed med de højteknologiske maskiner, der i dag pryder det danske landskab.
På den ene side af vindmøllen, der er importeret fra Nørre Snede og blandt Elk Horns primære turistattraktioner, ligger en kopi af et lavt "vikingehjem" med græstag, og på den anden side tilbyder kroen Danish Inn danske retter såsom smørrebrød, frikadeller, lagkage og kringle.
Og to minutters kørsel ud ad landevejen, der gennemskærer den søvnige hovedgade Main Street, vajer Dannebrog side om side med det amerikanske Stars and Stripes foran the Danish Immigrant Museum (Det Danske Immigrantmuseum). Her, omgivet af prærie og gårde i det fjerne, kan besøgende lære om Danmark og den danske udvandring til Amerika samt besøge det historiske hjem Bedstemor's House, der helt ned i detaljen er indrettet, som da en dansk familie boede der i 1910-1920.
Elk Horn, der blev stiftet i 1800-tallet af immigranter fra især Ærø, Møn, Lolland-Falster og Vendsyssel, dyrker i dag uden omsvøb den danske arv. Den midtvestlige landsby, der voksede til den største danske landbokoloni i Amerika og blandt andet blev hjemsted for Amerikas første - nu lukkede - danske folkehøjskole, markedsfører sig med tydelig stolthed som "hjertet af danskerland".
Beboerne har netop fejret sankthans med hekseafbrænding og snobrød. Det lokale gymnasiums idrætshold kalder sig "the Danes" (danskerne) og "the Lady Danes" (danskerdamerne), de fleste efternavne i telefonbogen ender på -sen, og langs Main Street er alle bænke, der står mennesketomme i den lammende midtvestlige sommerhede, sirligt malet rød-hvide.
Det er stadig muligt at finde lokale som den Iowa-fødte Annette Andersen, der kun talte dansk, indtil hun som otteårig kom i skole og lærte engelsk. Hun voksede op med danske immigrantforældre, der mødte hinanden i det nye hjemland efter at være udvandret fra henholdsvis Århus og Skanderborg, og i dag har den livlige hvidhårede kvinde, der selv to gange giftede sig med andre dansk-amerikanere, stadig et betragteligt dansk ordforråd.
- Når folk spørger mig, om jeg føler mig som dansker eller amerikaner, så siger jeg, at jeg er amerikaner, men jeg er meget, meget stolt af min danskhed, fortæller Annette Andersen, der byder på kold limonade i sit rummelige hvide træhus bag Jensens autoværksted i udkanten af en anden dansk-amerikansk landsby, Kimballton, få kilometer fra Elk Horn.
Hun er ifølge lokale kilder den uofficielle "dronning" af Kimballton og står blandt andet i spidsen for foreningen The Danish Brotherhood Lounge, der siden 1976 har arbejdet for at bevare de danske traditioner i området. Men det arbejde er blevet vanskeligere. Folkedansergruppen og sankthans-festen er eksempelvis stadig populære, men den årlige danske grundlovsdagsfejring er blevet aflyst på grund af vigende deltagertal, og færre beboere kan synge med på de danske folkeviser eller gøre rede for, hvorfor der brændes heksefigurer på bålet.
- Mange af de ældre, der kendte traditionerne, er forsvundet, og de unge er mindre interesserede i at bevare danskheden. Nogle af de lokale kæmper meget hårdt for at værne om de danske rødder. Jeg accepterer, at det måske ikke er muligt. Jeg har selv prøvet at indpode mine børn med danske traditioner, men de er ikke rigtig villige til at videreføre dem. Men vi holder altid rigtig dansk jul med mandelgave og dans om træet, og mine børnebørn elsker det, fortæller Annette Andersen.
På The Danish Immigrant Museum bekræfter museumsdirektør John Mark Nielsen, at dansk-amerikanske landsbyer som Elk Horn og Kimballton i disse år oplever en stadig kraftigere udvanding af danskheden, der forstærkes af et generelt befolkningstab i de midtvestlige landbosamfund.
- Vi er efterhånden nået til femte, sjette og syvende generation af dansk-amerikanere, så folk her i området bliver mere fjernet fra deres danskhed. Det samme gælder også for vaner og traditioner, som i stigende grad bliver filtrerede og amerikaniserede. Landsbyerne her har eksempelvis lige holdt sankthans-fest, hvor de spiste æbleskiver serveret med ahornsirup og medisterpølse, fortæller John Mark Nielsen, der selv er tredjegenerations dansk-amerikaner, med et smil.
Samtidig har danskerne i Amerika lige fra de tidligste udvandringsbølger været usædvanligt ivrige efter at integrere sig i deres nye hjemland. Mellem 1865 og 1914 slog cirka 300.000 danskere sig ned i Amerika - hovedsageligt på flugt fra overbefolkning og vanskelige økonomiske kår i Danmark - og bosatte sig primært i Midtvesten, hvor der stadig var ledig landbrugsjord at få. Den første større bølge af danske immigranter var mormonske konvertitter, der rejste til Utah efter at være blevet rekrutteret af amerikanske mormon-missionærer i Danmark.
- De danske udvandrere assimilerede sig hurtigere end nogen anden etnisk gruppe i Amerika. De var relativt få i antal, de kunne læse og skrive og lærte derfor engelsk prompte. De var hvide protestanter og var derfor accepterede af amerikanerne, og mange var enlige mænd, der giftede sig ind i andre grupper. Og ikke mindst kom de med en indgroet sans for janteloven, som modarbejdede viljen til at udfordre normerne, forklarer John Mark Nielsen.
Og den mentale arv i form af janteloven er stadig til at mærke i de dansk-amerikanske landbosamfund omkring Elk Horn og Kimballton, bekræfter lokale indbyggere som Deb Christensen Larsen, der er opvokset i området.
- Janteloven rejste med over havet, og den er indpodet i vores gener. Der er en underliggende ydmyghed og en tendens til, at man undgår at skille sig ud. Selv voksede jeg ikke op med en klar dansk identitet. Jeg lærte kun få danske ord og vidste ikke, hvorfor min mor smurte smørrebrød i stedet for sandwich. Men som voksen er jeg begyndt at interessere mig for mine danske aner, fortæller hun.
The Danish Immigrant Museum i Elk Horn blev stiftet i 1983 i slipstrømmen på den amerikanske bølge af begejstring for slægtsforskning og "etnisk turisme" udløst af Alex Haleys storsælgende historiske roman "Rødder", der sporer forfatterens afrikansk-amerikanske familie syv generationer tilbage. I dag huser museet også et familiehistorisk center, hvor dansk-amerikanere ved hjælp af blandt andet gamle danske arkiver kan få hjælp til at udforske deres aner.
Udstillinger på museet fortæller både om de danske udvandrere og om det land, som de rejste fra. Besøgende kan eksempelvis læse breve fra udvandrerne til deres slægtninge i Danmark, og de kan lære om de danske jøders flugt over Øresund og om den internationale kontrovers over de 12 Muhammedtegninger trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005.
Museet beskriver også den religiøse konflikt mellem de to grupper, der i folkemunde var kendt som henholdsvis "the holy Danes" (de hellige danskere) og "the happy Danes" (de glade danskere). Den første bestod af de udvandrere, der tilhørte den teologisk og socialt konservative Indre Mission, og den anden af grundtvigianerne.
- Mens religion for mange immigrantgrupper i USA var en samlende faktor, så gjaldt det omvendte for danskerne, bemærker John Mark Nielsen.
Der eksisterede ingen etableret og samlende dansk kirke i Amerika indtil 1872, hvor en gruppe gejstlige og lægmænd mødtes i Wisconsin og oprettede det, som skulle blive the Danish Evangelical Lutheran Church. Men den teologiske konflikt mellem "the happy Danes" og "the holy Danes" blev så voldsom, at kirken i 1892 måtte lukke sit præsteseminar, og to år senere brød mange Indre Mission-medlemmer ud og oprettede deres egen organisation.
Konflikten afspejlede sig også i de to dansk-amerikanske universiteter, som stadig eksisterer i dag: det konservative Dana College i Nebraska, der blev stiftet af danske udvandrere i 1884, og det mere liberale Grand View University i Iowa, som siden 1896 har fokuseret på grundtvigianske idéer som livslang læring og "det hele menneske".
Den religiøse konflikt simrer endnu i Elk Horn, der fra sin begyndelse har været domineret af Indre Mission, mens nabolandsbyen Kimballton var og er mere grundtvigiansk. I 2005 brød byens kirke, Elk Horn Lutheran Church, med trossamfundet Evangelical Lutheran Church in America, ELCA, på grund af uenigheder omkring blandt andet holdningen til homoseksualitet.
Kimballtons befolkning er stadig i dag mere frisindet end naboerne i Elk Horn, hvor mange blandt den ældre generation fortsat forsager alkohol, dans og kortspil. Forskellen på de to nabo-byer er dog blevet mindre med årene, fortæller Annette Andersen, der selv tilhører Kimballtons grundtvigsk inspirerede kirke og hvert år i selskab med en vennegruppe tager fem dage til den dansk-amerikanske folkehøjskole Danebo i Minnesota for blandt andet at studere Grundtvigs filosofi.
- I gamle dage sneg de unge fra Elk Horn sig ud for at tage til bal i Kimballton, hvor de kunne danse og drikke. Men selvom vi stadig godt kan lide at drille hinanden med vores forskelle, så er kløften mindre i dag. Nogle år tilbage begyndte de i Elk Horn endda at stille et dansegulv op under den årlige tivolifest og lod folk danse frit. Det var et syn, som vi aldrig havde troet, at vi ville få at se, konstaterer hun.
