De kristnes frygt for ekstremisterne

Koptiske kristne bærer to af deres trosfæller i en symbolsk korsfæstelses-position under demonstration i Alexandria. Demonstrationen fandt sted tæt på al-Qiddissine-kirken, hvor 21 koptere nytårsnat blev dræbt ved et terrorangreb. --

Koptiske kristne bærer to af deres trosfæller i en symbolsk korsfæstelses-position under demonstration i Alexandria. Demonstrationen fandt sted tæt på al-Qiddissine-kirken, hvor 21 koptere nytårsnat blev dræbt ved et terrorangreb. Foto: Mohammed AbedAFP. / Scanpix

Kopterne

Kopterne betegner den del af Egyptens befolkning, der efter den arabiske erobring af landet i 600-tallet er forblevet medlemmer af den koptiske kirke.

Det anslås, at op til 10 procent af den egyptiske befolkning på omkring 80 millioner mennesker er kristne.

Koptere er afledt af det græske ord Aigyptos, der betyder Egypten.

Der er ortodokse koptere (det store flertal), katolske koptere og evangelistiske koptere (protestanter).

Den koptisk-ortodokse kirke, der er monofysitisk, har sin egen patriark, Shenuda III.

Koptisk er det sidste stadium af det gamle Egyptens sprog og er en direkte efterkommer af det sprog, man finder i hieroglyf-indskrifterne.

Nutidens koptere har egyptisk-arabisk som modersmål.

Den koptiske minoritet i Egypten har længe været udsat for diskrimination og forfølgelse.

Blandt prominente koptere kan nævnes FN?s tidligere generalsekretær, Boutros Boutros-Ghali.

/ritzau/Den store danske encyklopædi

Egyptens koptiske mindretal føler sig svigtet af myndighederne. Mange af dem mener kun at have to muligheder: at tage kampen op eller emigrere fra Egypten

Egyptens koptiske befolkning, der udgør omkring 10 procent af landets 80 millioner indbyggere, taler i disse dage om en "irakisering" af situationen i Egypten. Ikke kun fordi Iraks al-Qaeda-afdeling har truet med angreb mod kristne egyptere med beskyldninger om, at kopterne forhindrer kristne kvinder i at konvertere til islam. Men nu også, fordi angreb mod koptere i Egypten er begyndt at blive en del af hverdagen, på samme måde som overgreb mod kristne har plaget Irak siden krigen i 2003. For nogle år siden var der ingen vagter ved de egyptiske kirker. For nogle måneder siden blev to udstationeret ved hver kirke. Og nu er der et opbud på omkring 10-15 betjente og sikkerhedsfolk ved hver kirke kombineret med parkeringsforbud foran kirkerne.

For Egyptens koptere har 2010 været et skæbnesvangert år, der både blev indledt og afsluttet med dødelige angreb. I januar 2010 blev seks koptere skudt uden for en kirke i det sydlige Egypten. I november stoppede myndighederne byggeriet af en kirke i Kairo, hvorefter to kristne demonstranter døde i politiets varetægt. Og med det seneste angreb nytårsnat i Alexandria, der indtil videre har kostet 21 mennesker livet, er kopterne for alvor kommet under pres.

LÆS OGSÅ: Jeg er bange for flere angreb

Den umiddelbare reaktion er vrede rettet mod myndighederne og bagmændene bag bombningerne. Men Jonas Norgaard Mortensen, der er leder af Danmission i Egypten, fornemmer også en stigende følelse af usikkerhed blandt de lokale koptere.

"Det seneste angreb er med til at fremprovokere angst og dyb frygt for fremtiden. Flere af dem, jeg kender personligt, har spurgt mig, om det er muligt at emigrere til Danmark, og hvor meget det vil koste," siger Jonas Norgaard Mortensen.

Han mener, de koptiske kristne generelt føler sig diskrimineret i Egypten.

"På den ene side føler de kristne sig diskrimineret i spørgsmålet om rettigheder. Det er for eksempel ikke muligt for en muslim at konvertere til kristendom, mens det omvendte sker uden problemer. Men også på det kulturelle plan ser de kristne egyptere, hvad der sker med andre kristne i regionen. De er vidner til den afkristning, der finder sted i hele området, og det skaber en meget stor utryghed," siger Jonas Norgaard Mortensen.

Han lægger dog også vægt på den forenende virkning, det seneste angreb har. I løbet af få dage har størstedelen af den intellektuelle elite i landet bakket ubetinget op om det kristne mindretal. Ifølge Jonas Norgaard Mortensen er angrebet med til at bekræfte vigtigheden i Danmissions mål, nemlig at kirkerne får støtte, og at de samtidig er en integreret del af en dialogproces.

Den usikkerhed og vrede, der i øjeblikket overskygger snakken om et fælles ståsted, mener menneskerettighedsaktivisten Hossam Bahgat er meget udbredt blandt Egyptens koptiske mindretal. Især fordi de i en længere periode har følt sig diskrimineret, og fordi den almene teori er, at myndighederne ikke gør meget for at finde gerningsmændene, når ofrene er kristne.

Hossam Bahgats organisation, Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder, har foretaget en undersøgelse, der viser, at der gennem de seneste to år er blevet registreret 52 såkaldte anti-kristne hændelser og angreb. Samtidig viser undersøgelsen, at de egyptiske myndigheder ikke har straffet gerningsmændene i et eneste af de nævnte tilfælde.

I det statsejede dagblad al-Ahram har lederskribenten begivet sig ud i en atypisk kritik af regeringen, som beskyldes for at gøre alt for meget for at tilfredsstille islamisterne i Egypten.

"Jeg anklager de millioner af såkaldte moderate muslimer blandt os, som er blevet mere og mere snæversynede og fordomsfulde de seneste år. Jeg har hørt jer tale i jeres kontorer, klubber og til middage. Jeg har hørt jer sige 'kopterne har fortjent en lærestreg. Kopterne bliver mere arrogante, og kopterne konverterer muslimer i hemmelighed'," skriver Hani Shukrallah i al-Ahrams lederartikel.

Dia'a Rashwan, der er terrorekspert ved al-Ahram Center for Politiske og Strategiske Studier, mener, at der er en direkte sammenhæng mellem rygter som disse og den seneste voldsbølge.

"Det seneste angreb kan få meget omfattende konsekvenser for forholdet mel-lem de forskellige religiøse samfund i Egypten," siger han.

allan@k.dk

Allan Sørensen

Født 1972. Bachelorgrad i Mellemøststudier og iranske studier. Fast tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 2000.Har tidligere arbejdet på TV2's kontor i Jerusalem og som korrespondent for Søndagsavisen. Har desuden arbejdet på dokumentarprojekter og har i 2012 udgivet bogen "Pundik & Krasnik - Og resten af verden". I 2014 udgav Allan Sørensen bogen "At forstå er ikke at tilgive" sammen med den tidligere danske kz-fange Robert Fischermann. Arbejder i øjeblikket med fast base i Jerusalem, men rejser ofte i regionens lande.

 

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.