Fællesbøn og trosbekendelse bliver grundsten i det nye pensum for religionsundervisning i de spanske skoler, som den borgerlige regering netop har vedtaget.
Fra næste skoleår bliver det obligatorisk for landets grundskoler med elever fra 6 til 16 år at tilbyde faget religion. Eleverne kan frit vælge mellem religion eller kundskab om civile og sociale samfundsforhold, men vælger de religion, tæller karakteren med i gennemsnittet -og på de højere klassetrin i elevernes mulighed for at få et statsligt legat. Sådan har det ikke været siden midt i 1990'erne.
Regeringen har overladt det til den katolske kirkes ledelse, Den Episkopale Konference, at udforme pensum. Vægten er nu lagt på den katolske tro og kristendomskundskab, og først i bachillerato, de to sidste klasser inden universitetet, får eleverne tilbudt undervisning i andre religioner og kan debattere emner som abort og dødshjælp.
Efter beskrivelsen af pensum blev bragt i det spanske statstidende i denne uge, har den fremkaldt en storm af protester. Størst harme er der over, at eleverne skal lære at bede i klassen på de første klassetrin, og at de ikke kan bestå faget uden at være troende. I teksten står, at de mindste elever skal ”erkende, at de ikke selv, men kun ved hjælp af Gud kan opnå lykke”, og de skal udtrykke ”deres taknemmelighed over venskabet med Gud”.
Sammenslutningen af Forældre til Elever i Folkeskolen, Ceapa, opfordrer ligefrem til at boykotte faget og lade være med at melde børnene til religion, fordi, som formanden Jess Salido udtrykker det, ”dogmer ikke bør have plads i klasseværelserne i et konfessionsløst samfund”.
Også religionslærernes fagforening, Usit, tager afstand fra den nye reform.
”Den bruger trosbekendelsen til at evangelisere eleverne på en uretmæssig måde. Den katolske kirkes biskopper har forspildt chancen for at gennemføre en ændring til det bedre og til at anvende nogle af de nye budskaber, pave Frans har lanceret,” siger Usits formand Alfredo Seplveda til det spanske dagblad El País.
Over for nyhedsbureauet Europa Press erkender José Miguel García, der har udformet religionfagets pensum og eksamenskrav, at det lægger vægt på trosbekendelsen, om end han ikke vil betegne det som ”kateketisk eller doktrinært”.
Det spanske undervisningsministerium holder sig neutral og begrænser sig til, som en talsmand for ministeriet udtrykker det, at ”efterprøve, at pensum og eksamenskravene er opfyldte, og det er de”.
I 1979 indgik den spanske stat en aftale med Vatikanet om, at Den Episkopale Konference fik kompetencen til at definere indholdet af religionsundervisningen. I 2007 gjorde en skolereform faget helt valgfrit, men nu får det altså en slags renæssance.
Den katolske kirke skønner, at to ud af tre elever eller omkring 3,5 millioner børn har religion på skoleskemaet.