De ti vigtigste ting at vide om konflikten i Nordirland

De seneste dage har gaderne i den nordiske by Belfast endnu engang været ramme for voldsomme sammenstød mellem katolikker og protestanter. Her får du et indblik i, hvorfor konflikten er så svær at løse

I Storbritannien og Irland går konflikten i Nordirland under betegnelsen 'The Troubles', der oversat til dansk betyder "problemerne".
I Storbritannien og Irland går konflikten i Nordirland under betegnelsen 'The Troubles', der oversat til dansk betyder "problemerne". Foto: PETER MUHLY Denmark.

1. Den moderne konflikts kerne
Konflikten i Nordirland tager udgangspunkt i 1960ernes borgerrettighedsbevægelser og den katolske middelklasses kamp for at komme ud af rollen som andenrangsborgere i Storbritannien. De ønskede at opnå sociale og demokratiske rettigheder på lige fod med deres protestantiske landsmænd, og konflikten fortsætter, fordi katolikkerne stadig føler sig forskelsbehandlet.

LÆS OGSÅ: Optøjer i Nordirland: 56 politifolk kvæstet

2. Den religiøse konflikts kerne
Den religiøse del af konflikten har rødder i højmiddelalderen og reformationen. Mens katolikkerne mente, at Nordirland var en del af Irland, holdt protestanterne på, at Nordirland hørte til Storbritannien.

3. Startede i 1600-tallet
Kampene mellem protestanter og katolikker brød ud allerede i 1600-tallet, da engelske bosættere forsøgte at kolonisere Irland og omvende de katolske irere til protestantismen. Fra da af var det at være irer uløseligt forbundet med at være katolik.

4. Irsk uafhængighed
Krigen mellem englænderne og irerne i Nordirland er senere blevet kaldt Den Irske Uafhængighedskrig. I 1922 opgav Storbritannien kampen om Irland, og Irland blev en selvstændig stat. Nordirland forblev imidlertid britisk efter ønske fra det store protestantiske flertal i området, og det betød starten på en årelang undertrykkelse af det katolske mindretal.

5. IRA og borgerkrig
I slutningen af 1960erne kom borgerrettighedskampene i USA på den internationale dagsorden. Katolikkerne i Nordirland havde ikke stemmeret og begyndte at gøre oprør og kræve rettigheder på lige fod med deres protestantiske naboer. Demonstrationerne udviklede sig ofte voldeligt, og i 1969 begyndte Den Irske Republikanske Hær (IRA) et væbnet forsvar af katolikkerne og krævede, at protestanterne skulle forlade Nordirland. I 1969 udbrød borgerkrig i Nordirland, der varede indtil 1998.

6. Blodig søndag
Den 30. januar 1972 førte en protestantisk borgerrettighedsmarch i Londoerry til konfrontationer mellem protestanter og katolikker. Dagen bliver kaldt Blodig Søndag, fordi det britiske politi dræbte 14 katolikker med skud i hoved og bryst. Indtil 1998 fastholdt briterne, at skuddene faldt tilfældigt, men episoden vakte omverdenens sympati for IRAs aktioner.

7. Hemmelige fredsforhandlinger
I starten af 1990erne erkendte både englænderne og IRA, at ingen af de to parter kunne vinde krigen. Englands konservative premierminister John Major begyndte i al hemmelighed at forhandle med IRA, og fredsprocessen tog for alvor fart, da Tony Blair kom til magten.

8. Fredsaftale i 1998
I 1998 indgik Storbritannien og IRA en officiel fredsaftale, kaldet påskefreden. Men selvom aftalen blev skelsættende for konflikten i Nordirland, markerede den snarere begyndelsen af en fredsproces end konfliktens afslutning.

9. IRA ødelæggere våbenlager
I slutningen af september 2005 meddelte IRA, at de havde ødelagt alle deres våbenlagre. Det var et stort skridt mod permanent fred, men ikke et endeligt opgør med volden, da undergrupper af IRA fortsatte den væbnede konflikt.

10. Freden har lange udsigter
Konflikten i Nordirland ulmer stadig. Mens politikerne har satset på en at sikre fred blandt konfliktens politiske aktører, har de endnu ikke formået at få græsrodsorganisationerne i tale, og under protestanternes årlige sommermarch blusser konflikten ofte op igen.

Kilder
Edward Ashbee, lektor på handelshøjskolen i København, CBS, og cand.phil. med speciale i blandt andet Nordirland. Kristeligt Dagblad, Information, Politiken