De vrede vælgere i Iowa har talt

Selvom protestkandidaterne Donald Trump (øverst th.) og Bernie Sanders (nederst tv.), der begge sensationelt har vendt og og ned på de gængse normer i moderne amerikansk politik, måtte tage til takke med andenpladserne i Iowa, så bekræfter resultaterne i den midtvestlige delstat, at 2016 er vredens og harmens år i USA. Scanpix

Resultatet i den midtvestlige delstat slår fast, at alle kandidater i begge partier gør klogt i at tage vælgernes mistillidsvotum til det politiske system alvorligt
Sidsel Nyholm

De vrede vælgere lod deres stemmer blive hørt i Iowa, men præsidentkandidaternes kamp står stadig åben

Den almindeligvis storskrydende rigmand Donald Trump måtte for første gang i løbet af sin præsidentkandidatkampagne vise ydmyghed, da han dukkede op til sin valgfest i en hotelsal i Iowa og erkendte sit nederlag i den republikanske partiafstemning til rivalen Ted Cruz. I den demokratiske lejr var det den fremadstormende Vermont-senator Bernie Sanders, der teknisk set var nattens taber, da det lykkedes favoritten Hillary Clinton at vinde en særdeles snæver sejr i Iowa.

Men selvom protestkandidaterne Trump og Sanders, der begge sensationelt har vendt og og ned på de gængse normer i moderne amerikansk politik, måtte tage til takke med andenpladserne i Iowa, så bekræfter resultaterne i den midtvestlige delstat, at 2016 er vredens og harmens år i USA.

For det første vandt Ted Cruz den republikanske afstemning i Iowa ved at appellere til den samme harme politikerlede, som har båret Trump og Sanders frem. Selvom den stridbare ideolog Cruz er senator og dermed del af etablissementet, så benytter han enhver lejlighed til at fordømme den korrupte og selvgode politiske og økonomiske elite og præsentere sig som en ubesudlet græsrodskandidat.

For det andet er Donald Trump ikke færdig som kandidat. Den evangelikale Cruz besejrede den mere gudløse rigmand takket være især opbakning fra Iowas mange konservative kristne vælgere, men nu rykker kampen videre til den nordøstlige delstat New Hampshire, hvor de republikanske vælgere er mere sekulære og socialt moderate, og hvor Trump ifølge nylige meningsmålinger nyder et stort forspring. 

For det tredje kan Bernie Sanders' ekstremt snævre nederlag tolkes som en moralsk sejr, der styrker ham inden primærvalget i New Hampshire. Den pjuskede 74-årige socialist har trodset alle forventninger og er med sine indignerede fordømmelser af grådige pengefyrster og et uretfærdigt økonomisk system blevet en reel trussel mod Hillary Clinton. Det tætte resultat i Iowa viser, at USA's demokratiske vælgere ikke agter bare at rette ind og krone den magtfulde tidligere førstedame som partiets dronning, og det vil overbevise flere amerikanere om, at Sanders' sag er værd at kæmpe for. 

Afstemningerne i Iowa vil stå tilbage som et kapitel i en tumultarisk og forvirrende valgkamp, der har fået politiske eksperter til at stille spørgsmålstegn ved de grundfæstede naturlove i moderne amerikansk politik. 

Især i det republikanske parti har vælgerne forkastet de konventionelle kandidater, der engang blev betragtet som favoritter. De tre erfarne guvernører Jeb Bush, Chris Christie og John Kasich fik tilsammen under syv procent af samtlige stemmer i Iowa, og især Bush, der har brugt op mod 100 millioner dollar (cirka 690 millioner kroner) på en hidtil resultatløs politisk kampagne, har skuffet fælt.

Undtagelsen er den ungdommelige Florida-senator Marco Rubio, der overraskende vandt en solid tredjeplads i Iowa og dermed kan positionere sig som den stærkeste af de konventionelle kandidater.  Hvis republikanske ledere og donorer nu samler sig om Rubio, har han en chance for at udmanøvrere de uortodokse fløjkandidater. 

Iowa er kun første skridt i en lang valgkamp, hvor alt stadig står åbent. Men resultatet i den midtvestlige delstat slår fast, at alle kandidater i begge partier gør klogt i at tage vælgernes mistillidsvotum til det politiske system alvorligt.