”Hvis I vil af med Nigel Farage, så stem for Brexit”.
Opfordringen kom fra det konservative, britiske parlamentsmedlem Nigel Evans på et valgmøde op til forrige uges folkeafstemning om briternes fortsatte medlemskab af EU.
Nigel Farage er i høj grad en politiker, som deler vandene, og selv for mange EU-kritiske vælgere er spradebassen fra Kent en tand for kulørt.
Han er blevet beskyldt for at være mere end kreativ med de midler, som hans Ukip-parti fik stillet til rådighed fra det EU, han så gerne vil ud af, og for at have både sin hustru og elskerinde på lønningslisten. Han har overlevet trafikuheld, testikelkræft og mest spektakulært et flystyrt, hvor han var om bord på et svævefly, som fik haleroret viklet ind i hans valgbanner. Den kinddans med døden har han selv brugt til at forklare sin ofte respektløse optræden.
Men nu stopper Nigel Farage som partileder, og dermed får Nigel Evans for så vidt ret. For med et flertal for en Brexit har han nået sit politiske mål, og en væsentlig del af eksistensgrundlaget for uafhængighedspartiet Ukip – som står for United Kingdom Independence Party – er forsvundet.
Nigel Farage har i den grad tegnet butikken, og det er ofte sket på en pub, hvor han har underholdt pressen over en fadøl eller to.
Selvom han stopper som formand for partiet, beholder han sit mandat i Europa-Parlamentet, hvor han under en heftig debat i sidste uge fornærmede sine parlamentskolleger ved at sige, at de aldrig havde haft noget ordentligt job, men hvor han nu vil blive og efter eget udsagn ”overvåge forhandlingsprocessen som en høg” for at sikre, at briterne også kommer helt ud af EU.
”Jeg vil se det, før jeg tror på, at han træder tilbage,” siger Justin Fisher, professor i statskundskab ved Brunel University.
Hans skepsis bunder i, at Nigel Farage et par gange tidligere er trådt tilbage som formand for hurtigt at vende tilbage igen. Senest efter parlamentsvalget sidste år, hvor Suzanne Evans blot fik to dage som partileder, før Nigel Farage annullerede sin egen retræte, og Suzanne Evans blev senere suspenderet på grund af illoyalitet.
”Det er ikke et parti, der har en tendens til at være optaget af det interne demokrati,” konstaterer Justin Fisher.
Nigel Farage selv afviser heller ikke, at han kan vende tilbage som partileder.
”Lad os se, hvor vi er om to et halvt år,” sagde han på gårsdagens pressemøde.
52-årige Nigel Farage har altid lagt stor vægt på, at han kom ind i politik fra det private erhvervsliv – mere præcist var han børshandler på Londons metalbørs.
Han var oprindeligt medlem af De Konservative, men forlod partiet i 1992, efter at briterne under daværende premierminister John Major tilsluttede sig Maastricht-traktaten. Derefter var han med til at stifte Ukip. Efter et forgæves forsøg på at blive valgt til Europa-Parlamentet i 1994 lykkedes det i 1999, og han er blevet genvalgt lige siden – senest i 2014, hvor partiet under ham opnåede den hidtil største succes og med 22 mandater for første gang overhalede både Labour og De Konservative som det største britiske parti i Europa-Parlamentet.
Ved sidste års parlamentsvalg fik partiet 13 procent og blev dermed det tredjestørste parti målt på stemmer. Men det britiske valgsystem med valg i enkeltmandskredse betød, at partiet kun fik ét mandat i parlamentet i Westminster, hvorfor Farage kortvarigt trak sig.
Professor Justin Fisher fremhæver, at Nigel Farage har opnået store resultater uden at have direkte indflydelse.
”For det første fik han en folkeafstemning. Selvom han ikke direkte havde ansvaret, så fik han det resultat, han ønskede. Partiet er nu også repræsenteret på alle niveauer i britisk politik fra lokale byråd over bystyret i London til parlamentet i Westminster,” forklarer Justin Fisher.
Nigel Farage er kendt for at sige, hvad han mener og tænker – også selvom der ikke altid er konsistens i hans holdninger. Som en kulørt spradebasse strør han om sig med påstande og oneliners. Således sagde han i 2010 om den daværende EU-præsident, belgieren Herman Van Rompuy, at han ”havde en karisma som en våd karklud”.
”Han har skabt sig en rolle, hvor han kunne sige ting, som folk i de store partier ikke kunne slippe af sted med,” siger Justin Fisher om Nigel Farage.
Hans afgang kommer få dage efter, at den anden, ukonventionelle Brexit-frontfigur, Londons forhenværende borgmester Boris Johnson, meddelte, at han ikke vil gå efter at blive ny konservativ partileder efter premierminister David Cameron, som udskrev den historiske folkeafstemning, som Johnson og Farage vandt.