Selvom briterne inden udgangen af 2017 skal have en folkeafstemning om deres fortsatte medlemskab af EU, så er den danske debat og folkeafstemning om retsforbeholdet stort set usynlig i det britiske politiske landskab. Britiske eksperter peger på, at den danske debat er meget teknisk, og at folkeafstemningen den 3. december uanset udfaldet kun vil have betydning for Danmark.

”Det, der fylder meget, er flygtningekrisen. Og så mangler vi stadig at se, hvilken effekt de seneste begivenheder i Paris vil have. Men den danske debat er så speciel, at den går helt hen over hovedet på de almindelige vælgere,” siger vicedirektør Simon Tilford fra den proeuropæiske tænketank Centre for European Reform, CER, i London.

Det billede er lektor Chris Bickerton fra afdelingen for politik og internationale studier ved Cambridge University enig i.

”Den danske afstemning bliver set som mere teknisk og ikke som et fundamentalt spørgsmål om at være inde eller ude af EU. Den britiske afstemning er meget anderledes, fordi den virkelig åbner for muligheden for en exit fra EU,” påpeger han.

Og der er heller ikke sket meget, siden premierminister David Cameron for to uger siden præsenterede sit forhandlingsudspil, hvori han kræver indrømmelser af de andre EU-lande på blandt andet velfærdsområdet for at blive i unionen.

”I Storbritannien er folkeafstemningsdebatten ikke rigtigt kommet i gang. Vi har ikke en dato for afstemningen, og det er først for nylig, at vi hørte, hvad regeringens nøglekrav til EU er,” forklarer Chris Bickerton.

Han peger videre på, at den britiske EU-kampagne indtil nu har været ret apolitisk, samt at fremtrædende politikere ikke har sat sig i spidsen. Selv mange erhvervsfolk tør ikke melde ud, hvor de står.

Hverken politikere fra ja-kampagnen ”Stronger In” (Stærkere indenfor) eller fra nej-kampagnen ”Vote Leave” (Stem gå) har ønsket at tale med Kristeligt Dagblad om, hvorvidt den danske folkeafstemning kan få indflydelse på den britiske debat.

”Helt ærligt, så vil mange finde, at Danmark ikke er vigtig nok. Med mindre det er noget, der kan bruges som politisk kapital i Storbritannien, så vil det ikke have betydning,” siger svenske Anders Widfeldt, der er lektor i sammenlignende international politik ved universitetet i Aberdeen, hvor han blandt andet ser på forskellene mellem Skandinavien og Storbritannien.

”Selv hvis ja-siden vinder i Danmark, så er jeg ikke sikker på, at de danske forbehold er relevante for den britiske debat. Jeg tror ikke, at selv de briter, der vil blive i EU, kan bruge det til noget,” mener han.

For den danske afstemning vil - uanset udfaldet - have en begrænset effekt uden for de danske grænser.

”Det var meget anderledes i 1992 med afstemningen om Maastricht-traktaten, hvor Danmark satte en kæp i hjulet på hele EU-systemet, fordi det var en traktat, der skulle ratificeres,” forklarer Anders Widfeldt.

Også Chris Bickerton fra universitetet i Cambridge peger på betydningen af det danske nej i 1992 og de efterfølgende fire undtagelser fra unionssamarbejdet, heriblandt netop retsforbeholdet.

”Undtagelserne har altid været mest kosmetiske. De demonstrerede, at Danmark holdt fast i den nationale suverænitet, men bag scenerne har Danmark været ret aktiv på mange af de områder, som var omfattet af undtagelserne,” mener han og påpeger, at afstemningen i næste uge handler om at ophæve noget, der allerede gælder, til lov.

”Det vil selvfølgelig være interessant at se, om den danske afstemning fører til en større debat. Hvis det bliver et nej, så kan det have en vis effekt på den britiske debat, men jeg tror, at den uanset resultatet vil have en begrænset effekt,” siger Chris Bickerton.

Han tvivler på, at mange briter overhovedet har kendskab til den danske folkeafstemning, som der er praktisk taget ingen omtale er af i de britiske medier.

Tænketank-vicedirektøren Simon Tilford ser af samme grund med misundelse på den danske debat, som er meget bredere end EU-debatten i Storbritannien.

”Jeg så gerne, at den britiske elite tog debatten op og argumenterede for og imod EU. Problemet med debatten i mange EU-lande og særligt i Storbritannien er, at der er meget stor forskel på, hvad intellektuelle politikere diskuterer i medierne, og hvad befolkningen forstår,” siger Simon Tilford og peger på det katalog med fire emner, som den britiske regering har sagt, at den vil have indrømmelser på fra EU.

”Det er stort set kun velfærdsydelser til immigranter, der optager vælgerne. De er ret ligeglade med resten,” mener han.

Når Anders Widfeldt trækker på sine 19 år som udlandssvensker i Skotland, forklarer han forskellene i EU-debatten med forskellene i den nationale selvforståelse og opfattelsen af, hvor vigtigt det er at læne sig op ad internationalt samarbejde - det være sig EU eller FN.

”Det danske selvbillede stammer fra Dybbøl i 1864, mens Storbritannien er større og var sejrherre i to verdenskrige. Der er mange her, der har det billede, at 'vi har ikke brug for nogen',” siger Anders Widfeldt, som også peger på en ideologisk forskel:

”Hvor EU i skandinavisk optik ofte bliver fremstillet som et liberalt og mere højreorienteret projekt med fokus på det indre marked, så bliver det særligt blandt britiske konservative set om et socialistisk projekt.”

Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.  

Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.

Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.

Hvad går de ud på?

Klik på opslagstavlen