skriver fra Frankrig
Som den naturligste sag i verden tager den katolske religionslrer Marie Rudloff Bibelen frem og lser af den for sin 6. klasse p besg Freppel-skolen i Obernai syd for Strasbourg.
Alle andre steder i Frankrig er denne situation utnkelig.
Religionsundervisning er strengt forbudt i den offentlige franske skole. Undtagen i Alsace og i Moselle-departementet. Her kan eleverne fra 1. klasse til 3.g vlge mellem katolsk, protestantisk eller jdisk religionsundervisning. Eleverne kNY
�tages, hvis forldrene beder om det, men skolerne har pligt til at skemalgge timerne, hvis blot fem elever melder sig.
- Mlet er ikke at f eleverne til at tro. Men de skal kende deres religise baggrund, det lutherske trosgrundlag og forst, hvorfor vi fejrer de forskellige hjtider, siger skoleinspektr Franoise Meyer.
Den srlige ordning i det nordstlige Frankrig er et levn fra tiden omkring Frste Verdenskrig. Frankrig tabte Alsace og Lorraine til Tyskland i 1870. Da omrdet vendte tilbage under fransk herredmme i 1918, var det i mellemtiden blevet omfattet af det tyske konkordat med Vatikanet, som gav det en srlig status p religionsomrdet. Ingen turde pille ved denne ordning for ikke at stte befolkningen op mod den nye statsmagt, og Alsace og Moselle-departementet i Lorraine fik ogs lov at beholde deres eget sygesikringssystem og langfredag og anden juledag som helligdage. Sdan er det ogs i dag i det ellers strkt sekulariserede Frankrig.
Stor opbakning til undtagelse
I dag er det de frreste i Alsace og Moselle, som nsker at afskaffe den alsaciske undtagelse. 80 procent af befolkningen bakker op om ordningen, iflge en meningsmling foretaget af et lokalt dagblad. I grundskolen deltager ni ud af 10 elever i undervisningen. I mellemskolen fra 6. til 9. klasse falder deltagelsen til 40 procent af katolikkerne og 30 procent af protestanterne, som udgr omkring en femtedel af befolkningen i Alsace.
- I grundskolen skal de elever, der ikke deltager i religionsundervisningen, have timer i etik og moral. I mellemskolen fr de fri, og bde forldre og elever lader sig friste til at forkorte den lange skoledag, siger Grard Janus, leder af de protestantiske kirkers undervisningsafdeling i Strasbourg.
Religionslrerne udpeges af hvert enkelt trossamfund, som ogs bestemmer indholdet af undervisningen, men under tilsyn fra de offentlige skolemyndigheder. Isr i mellemskolen og gymnasiet, hvor religionslrerne har en teologisk uddannelse bag sig, deltager de i skolearbejdet p lige fod med den vrige lrerstab.
Denne situation passer langfra alle skolefolk i Al-sace. I 2001 forsgte lrerorganisationen SNES uden held at f domstolenes ord for, at religionslrere ikke er lrere p lige fod med andre. Skolefejden mellem det verdslige og det religise Frankrig er nok stillet i bero i Alsace, men ikke fuldstndig afblst.
- Nogle kolleger har sagt ligeud, at hvis det stod til dem, blev jeg smidt ud, siger den katolske religionslrer ved Freppel-skolen, Marie Rudloff.
Den protestantiske skoleansvarlige, Grard Janus, beklager, at nogle skoleinspektrer opfordrer forldrene til at bede deres brn fritaget fra religionsundervisningen.
Omvendt klager nogle inspektrer over, at isr de unge religionslrere gerne vil have religionskarakteren til at tlle med ved beregningen af elevernes gennemsnit. Det er den rde linje, som ikke m overskrides, og som signalerer, at religion ikke er et fag som alle andre, selv i Alsace.
Betingelsen for, at religionen accepteres i det verdslige franske skolevsen, er, at der ikke missioneres. Denne begrnsning accepteres af trossamfundene.
- Sndagsskolearbejdet hrer hjemme i menighederne, ikke i skolen. Her yder vi en serviceydelse som en af deltagerne i det offentlige og sociale liv, siger Grard Janus.
- Vi er med til at give eleverne vrdier. Vi skal ikke missionere, men vi kan vise, at tro er n af vejene til at finde svar p tilvrelsens sprgsml, siger Franoise Meyer.
- Religionsundervisningen er vand p vores mlle, siger ogs viceinspektr p Freppel-skolen Martine Heinrich.
- Den er med til at promovere de vrdier om rlighed og respekt for andre, som er en del af skolens vrdigrundlag, siger hun.
I det indre Frankrig, som resten af Frankrig kaldes i Alsace, ser man omvendt religionen som en kilde til splittelse. Kun ved at holde alle religioner ude af skolen og det offentlige rum kan forskellige religioner og etniske grupper leve fredeligt side om side. Det er begrundelsen for den verdslighedslov, som prsident Chirac netop har annonceret, og som blandt andet skal forbyde alle religise tegn i skolerne.
- Jeg er tilflytter fra det indre Frankrig, siger lederen af den katolske kirkes undervisningsafdeling, Jean-Philippe Bayart, og i Alsace har jeg set en model for, hvordan det multikulturelle og multireligise samfund kan fungere i praksis, netop fordi alle trosretninger anerkendes p lige fod i det offentlige rum.
Men hvad s med islam? Nr nu bde katolikker, protestanter og jder har ret til religionsundervisning i skolerne i Alsace, hvorfor s ikke islam, som i dag er Frankrigs nststrste religion?
- Hvis ellers de lrere, som udpeges af muslimerne, og den undervisning, de tilbyder, underkastes samme krav og samme tilsyn som den vrige religionsundervisning, br islam have en plads i Alsace-ordningen, siger Jean-Philippe Bayart.
Islam i Alsace
Det er netop, hvad den skaldte verdslighedskommission har foreslet. Kommissionen foreslog i december at forbyde alle ijnefaldende religise symboler i skolerne, herunder bde store kors, kippaer og islamiske trklder. Og den foreslog ogs, at muslimerne i Alsace og Moselle skal have ret til religionsundervisning i skolen p lige fod med katolikker, protestanter og jder.
Den katolske rkebiskop i Strasbourg, Joseph Dor, mener, det kan vre en god ide. Det samme mener protestanterne.
- Fra den protestantiske kirke er svaret et rungende ja til muslimsk religionsundervisning i Alasace og Moselle. Det handler om ikke at diskriminere en bestemt gruppe, siger Grard Janus.
Forelbig er der ingen tegn p, at kommissionens anbefaling bliver fulgt op. Den lov, som forbyder religise tegn i skolerne fra nste skoler, indfrer ikke mulimsk religionsundervisning i konkordatsdepartementerne. Sprgsmlet er srdeles flsomt, og flere skolefolk giver, i modstning til trossamfundene, udtryk for deres skepsis. Og intet tyder p, at regeringen nsker at lukke op for denne flelsesladede debat lige op til regionalvalget i marts.
- Offentligheden er ikke parat til at acceptere en muslimsk undervisning i skolerne, selv om det kan vre legitimt, siger Grard Janus.
Forbud mod prstekraver
Til gengld omfattes Alsace og Moselle imod forventning af trkldeforbuddet, og trossamfundene har endnu ikke reageret officielt p denne beslutning, som frst er kommet for dagen ved offentliggrelsen af den kon-krete lovtekst.
- P sin vis er det godt, at forbuddet kommer til at omfatte os. For alt, der uddyber forskellen mellem konkordatsdepartementerne og resten af Frankrig, er en trussel mod vores srordning. Bliver der for stor forskel, ges risikoen for, at srordningen kommer under pres. Og Alsace ville mske vre blevet et ml for fundamentalistisk islamisk pres, hvis vi som det eneste omrde i Frankrig tillod religise symboler, siger Grard Janus, der mener, at forbuddet kun fr minimale konsekvenser i Alsace.
- Visse katolske prster, som underviser ifrt den romerskkatolske prstekrave, vil blive ndt til at tage den af. Men det pvirker ikke retten til at tilbyde religionsundervisning. Formlet med denne undervisning er ikke at udklkke sm protestanter eller katolikker, som skilter med deres tro, men at viderebringe en kulturel rigdom, understreger lederen af den protestantiske undervisningsafdeling i Alsace.