Den 62-årige tanzanier Lucas Mboya fra Moshi er far til fire børn i alderen fra 15 år og opefter. De to ældste har for længst slået rod i Tanzania og kunne ikke drømme om at forlade landet, fortæller taxachaufføren, men hvis hans yngste datter kom og spurgte ham til råds om, hvorvidt hun skulle forsøge at skabe sig en fremtid uden for Tanzania, ville hans råd afhænge af situationen.
”Hun skulle ikke rejse for enhver pris. Men jeg ville råde hende til at forlade Tanzania, hvis hun fik mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse i USA,” siger han.
For når det handler om uddannelse, mener Lucas Mboya, er mulighederne nu engang betydeligt bedre i USA og i Europa, end de er i hans hjemland.
”Men kom min søn og spurgte, ville jeg sige til ham, at han skulle blive her og engagere sig i handelslivet. Her kan tjenes mange penge for tiden, og skatterne er lavere end i udlandet,” siger han.
I afrikanske lande som Tanzania, Nigeria og Kenya lyder forældrenes råd til de unge i dag i udstrakt grad, at de hellere må blive hjemme, hvis de vil skabe sig en fremtid med penge og muligheder nok. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af det amerikanske forskningscenter Pew i 44 lande.
Forældrenes synspunkt giver god mening, vurderer professor i økonomi ved det sydafrikanske Cape Town Universitet Anthony Black. Han forsker blandt andet i international handel og Afrikas fremvoksende industrier.
”Vækstraterne i Afrika har været høje i de seneste 15 år, og selvom væksten ikke kommer alle til gode, så gavner den middelklassen, som er vokset kolossalt. Samtidig er andelen af fattige faldet. Hvis du er en veluddannet afrikaner, er der forholdsvis gode fremtidsudsigter i mange afrikanske lande,” siger han.
Optimismen på de afrikanske udviklingslandes vegne bliver dog ikke umiddelbart delt af Lynne Muthoni Wanyeki, der er regional leder i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i Østafrika.
Hun er desuden kendt for sin ugentlige klumme i den landsdækkende kenyanske avis The East African, hvor hun med jævne mellemrum hudfletter afrikanske ledere og kenyansk politik i særdeleshed.
Hvor Anthony Black lægger vægt på vækstraterne og den fremvoksende middelklasse, fokuserer Lynne Muthoni Wanyeki på en række andre faktorer, der også er med til at forme den enkelte borgers fremtidsudsigter på kontinentet. Selvom hun medgiver, at der finder en økonomisk udvikling sted på kontinentet, peger hun på, at den økonomiske ulighed i mange lande i Afrika også vokser i takt med bruttonationalproduktet.
Desuden er korruptionsniveauet fortsat højt, og det skrævvrider den økonomiske udvikling og udviklingen på kontinentet generelt, mener Lynne Muthoni Wanyeki. Også leveomkostningerne er fortsat høje for den lavest lønnede del af den afrikanske befolkning.
Uligheden gør sig heller ikke kun økonomisk gældende, ifølge Lynne Muthoni Wanyeki.
”Den gør sig også gældende i forhold til en afrikaners etniske baggrund, køn og fysiske placering på kontinentet,” siger hun.
Anthony Black medgiver, at en voksende ulighed sammen med med politisk ustabilitet, korruption, stor befolkningsvækst og stor ungdomsarbejdsløshed udgør reelle trusler mod mange afrikanernes fremtidsudsigter.
”Der er altid den mulighed, at politisk og økonomisk stabilitet ikke bliver opretholdt. Såvel den økonomiske som den politiske situation er stadig skrøbelig i mange (afrikanske, red.) lande. Mozambique har for eksempel set meget hurtig vækst, men er politisk ustabilt. Nigeria har måske et endnu større problem på grund af problemerne med Boko Haram i den nordlige del af landet,” siger han.
Alligevel er Anthony Black optimist på vegne af Afrika.
”Naturligvis er man nødt til at huske, at der findes virkelig problematiske lande og fejlslagne stater som Somalia og Den Demokratiske Republik Congo, men Afrika bliver nu opfattet som et kontinent i vækst. Det kunne der slet ikke være tale om for 10-15 år siden,” understreger han.