To måneder efter finanslovens vedtagelse svier nedskæringerne i udviklingsbistanden stadig dybt blandt partierne til venstre for regeringen.
Ikke blot udgør bistanden den laveste andel af bruttonationalindkomsten i næsten 40 år - den del, der går til at betale for asylansøgernes første år i Danmark, er samtidig steget fra typisk fem procent til i år at udgøre over 30 procent.
”Det kunne til nød gå, så længe det var fem procent, men nu er vi nødt til at gøre noget ved det. Vi så gerne, at man helt fjerner muligheden for at regne udgifter til flygtningemodtagelse med i udviklingsbistanden. Som det er nu, siger Kristian Jensen (udenrigsminister for Venstre, red.) blot, når vi spørger ham, at så længe det er lovligt, vil regeringen regne flygtningeudgifterne med,” siger Ulla Sandbæk, udviklingspolitisk ordfører for Alternativet, der er et af de oppositionspartier, som ønsker mere u-landshjælp ud af Danmark.
DAC - Komitéen for Udviklingssamarbejde under OECD, der sætter reglerne for opgørelse af udviklingsbistand - har længe været bekymret over tendensen til, at flere af de mest gavmilde lande er begyndt at bruge en stigende del af bistanden til at betale for det første års udgifter til flygtninge. Og spørgsmålet er et af de vigtigste på dagsordenen, når komitéens 29 medlemslande mødes i Paris i morgen og fredag.
Mette Gjerskov, Socialdemokraternes udviklingspolitiske ordfører, er også dybt frustreret over flygtningeudgifternes indhug i udviklingsbistanden, især set i lyset af hvor lav bistanden er blevet.
”Folk tror jo, at vi sender 14 milliarder kroner ud i verden til at hjælpe de fattigste, men i virkeligheden bliver en tredjedel af pengene her. Det nytter jo ikke. Vi er nødt til at have mere udviklingsbistand, og vi er nødt til at finde en anden måde at tale om det her på, så danskerne ved, om pengene går til det ene eller det andet,” siger hun.
Efter Mette Gjerskovs mening kan der muligvis godt være fornuft i at kunne medtage flygtningeudgifter i indberetningen til DAC, fordi både flygtningeudgifter og udviklingsudgifter er udtryk for omfanget af et lands internationale engagement, men hun så gerne, at tallene blev holdt adskilt.
”Lige nu er det en pærevælling. Der er brug for større gennemskuelighed, så danskerne ved, hvad deres skattekroner bliver brugt til, og så skal vi holde op med at bryste os af, at noget er udviklingsbistand, hvis pengene egentlig går til flygtninge i Danmark,” siger hun.
Samme ønske om klare retningslinjer finder man hos Enhedslisten.
”Danmark er meget kreativ, når det gælder om at medregne udgifter til flygtningemodtagelse, mens andre lande stort set ikke tager den type udgifter med. Det gør det meget vanskeligt at sammenligne, hvor stor den reelle u-landshjælp egentlig er,” siger udviklingspolitisk ordfører Christian Juhl.
Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få kommentarer fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.