Mubarak holdt Egypten i et jerngreb i 30 år - og fylder stadig meget

Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak bliver ved med at spøge i kulissen, fem år efter at han blev afsat

Hosni Mubarak vinker til tilhængere fra det militærhospital i Kairo, hvor den tidligere egyptiske præsident nu opholder sig.-
Hosni Mubarak vinker til tilhængere fra det militærhospital i Kairo, hvor den tidligere egyptiske præsident nu opholder sig.- . Foto: Mohamed el-Shahed/AFP/Scanpix.

Det er i dag præcis fem år siden, at egypterne fik den melding på nationalt tv, som mange af dem utålmodigt ventede på, nemlig at deres præsident gennem næsten 30 år ville træde tilbage.

Fornærmet blev præsident Hosni Mubarak fragtet til sin luksusvilla i Sharm el-Sheikh ved Det Røde Hav. Trofaste støtter vendte ham ryggen i de sidste desperate dage, hvor præsidenten som den eneste ikke formåede at læse folkestemningen, som den udfoldede sig over 18 dage på Kairos Tahrir-plads.

Ekspræsidenten blev sendt i husarrest, kun omgivet af sin nærmeste familie, mens de nye magthavere, militæret, overvejede, hvad der skulle ske med ham.

At Mubarak skulle definere Egypten i tre årtier, lå ikke i kortene, da lille Hosni kom til verden under beskedne kår i 1928. Faderen arbejdede på det lokale kommunekontor i udkanten af Kairo, og som så mange andre familier supplerede han og hustruen indtægten ved at dyrke grøntsager selv.

Deres lille dreng klarede sig godt i skolen, godt nok til at blive optaget på Det Egyptiske Militærakademi, som efter endt eksamen sendte årgangens bedste studerende videre til en kometkarriere i luftvåbnet. Allerede som 41-årig blev Hosni Mubarak gjort til chef for det egyptiske flyvevåben, og hans uomtvistelige lederevner banede vejen til politik, først som viceforsvarsminister og fra 1975 som vicepræsident.

Som sådan stod Mubarak ved siden af den daværende præsident, Anwar Sadat, da denne i 1981 blev myrdet under en militærparade på en af de pompøse pladser, man passerer på vej fra lufthavnen og ind til Kairos centrum. Mirakuløst blev Mubarak ikke ramt - og otte dage efter blev den relativt ukendte vicepræsident forfremmet. Som præsident overlevede han selv seks attentatforsøg - det sidste i Etiopien i 1995 på vej til topmøde.

Mubarak forstod at udnytte attentatet på Sadat til at positionere sig som statsleder med internationalt format. Sadat blev myrdet på grund af den kontroversielle Camp David-fredsaftale med Israel fra 1979, og mens de arabiske naboer i raseri ekskluderede Egypten fra deres gode selskab, dyrkede han i stedet relationerne til Moskva og Washington.

Det sikrede Egypten kæmpesummer til det i forvejen eksorbitante militære budget og dermed en magtposition i regionen, som i løbet af fem-seks år tvang de arabiske stater til at opgive isolationen.

Hosni Mubarak, som hverken røg eller drak, stod op klokken seks hver morgen og gjorde gymnastik, hvorefter han styrede land og folk med hård hånd. Som en af sine første gerninger indførte han militær undtagelsestilstand, der gav statsapparatet uanede magtbeføjelser. Overvågning, forsvindinger, fængslinger, afhøringer og tortur blev hverdagskost. Ingen, der udfordrede magten, kunne føle sig sikre.

Især islamisterne, som den sekulære Mubarak hadede, blev holdt nede. Undtagelsestilstanden blev fastholdt med den begrundelse, at Egypten skulle bekæmpe terroranslag. Og Mubaraks Egypten blev udsat for terror adskillige gange, for eksempel da seks bevæbnede mænd angreb et tempel i Luxor i 1997 og dræbte 58 turister og fire egyptere. Eller i 2005, hvor tre kraftige bomber eksploderede med korte mellemrum i Sharm el-Sheikh og kostede 88 mennesker livet. Hårde slag for den ellers lukrative turisme.

Alligevel var det relativ stabilitet og en vis økonomisk fremgang, som holdt Mubarak ved magten. Til gengæld accepterede han aldrig de stigende krav om politiske reformer, og selvom hustruen, Suzanne, benægter det, var han angiveligt i færd med at køre sønnen Gamal i stilling som sin efterfølger, da han blev afsat.

Her fem år senere er det dog, som om at egypterne aldrig slipper helt af med ham. Gerninger og ugerninger rulles frem under retssager, som bliver udskudt, domme og frikendelser bliver afsagt og appelleret. Anklagerne går på korruption og magtmisbrug og på, at han som præsident ikke hindrede militæret i at slå demonstranter ihjel. I 2012 gav en dommer Mubarak livsvarigt fængsel, men den sag skal gå om. Igen.

Tiden i luksuriøs husarrest er for længst forbi, og den snart 88-årige Mubarak afsoner lige nu en treårig dom for svindel med offentlige midler på et militærhospital i Kairo og bruger sit svigtende helbred som begrundelse for at blive væk fra andre retsmøder. Det seneste fra januar er af samme grund udsat til april, og forsvarerne stiller krav om en komfortabel og mere ”passende” retssal til den gamle despot.