Den tyrkiske model er et trygt forbillede

Tyrkiet kan være et forbillede for Mellemøsten og Nordafrika, mener den tyrkiske professor Vehbi Baysan. Men ligesom Tyrkiets egen vej mod demokratiet var lang, skal de arabiske lande have tid

"Tyrkiet måtte gøre meget og lide for at få den model, vi har i dag. Det er en lang proces, og i Mellemøsten har de brug for tid," siger den tyrkiske professor Vehbi Baysan.
"Tyrkiet måtte gøre meget og lide for at få den model, vi har i dag. Det er en lang proces, og i Mellemøsten har de brug for tid," siger den tyrkiske professor Vehbi Baysan. Foto: Arkivfoto.

I sommeren 2011 rejste den tyrkiske professor Vehbi Baysan til Tunesiens hovedstad, Tunis, for at holde foredrag om forholdet mellem Tyrkiet og den arabiske verden. Men kort før foredragets start hev en af arrangørerne fat i ham:

Glem Tyrkiets relationer til Mellemøsten. Vi er midt i en revolution. Du skal fortælle, hvordan Tyrkiet kan være rollemodel for Mellemøsten, sagde han.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets svære demokrati

Det var første gang, den tyrkiske professor fik det spørgsmål. Et halvt år tidligere var massedemonstrationerne begyndt i Tunesien. På mindre end en måned måtte landets præsident gå af, og andre arabiske lande fulgte eksemplet med demonstrationer og væltede regeringer. Spørgsmålet var nu, hvad der skulle erstatte de tidligere styreformer, og her blev øjnene rettet mod Tyrkiet et demokratisk og økonomisk stabilt land, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Under besøget i Tunis i sommeren 2011 trådte Vehbi Baysan derfor helt uforberedt ind i en så fyldt sal, at folk måtte stå op. Alle ventede på at høre, hvordan de kunne lade sig inspirere af Tyrkiet.

I dag er spørgsmålet ikke længere fremmed for ham. Både i tv-programmer og interview har Vehbi Baysan talt om Tyrkiets rolle efter det arabiske forår ud fra sin egen baggrund som direktør for det internationale kontor ved Yeditepe Universitet hvor han blandt andet underviser i det moderne Mellemøsten samt flere års ophold i regionen og en ph.d. fra Institut for Mellemøststudier på Manchester Universitet i England. I denne uge besøgte han Danmark for at holde oplæg om samme emne på Dansk Institut for Studier i Udlandet, DIS, i København.

Her kunne han blandt andet konkludere, at den arabiske verden følger Tyrkiet og gør det seriøst. Der bliver set på landets muslimske flertal, demokratiske flerpartisystem og økonomiske vækst på trods af den nuværende finanskrise. Samtidig opfatter mange den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, som en helt, og partier i de arabiske lande er derfor blevet opkaldt efter Retfærdigheds- og Udviklingspartiet i Tyrkiet.

Årsagen til, at Tyrkiet sætter et godt eksempel, er ifølge Vehbi Baysan, at mennesker i Mellemøsten lettere kan identificere sig med Tyrkiet, hvor flertallet af befolkningen er muslimer:

I forhold til andre demokratier, der klarer sig godt, føler de arabiske lande sig traditionelt, religiøst og kulturelt tættere på Tyrkiet. Det er muslimsk kultur, og derfor er de mere trygge ved at snakke om den tyrkiske model, siger han.

Af samme grund ser muslimer i Mellemøsten og Nordafrika Tyrkiets økonomiske og demokratiske succes som et eksempel på muslimsk succes hvilket betyder, at de også kan gøre det.

For at hjælpe de arabiske lande forsøger Tyrkiet i disse år at skabe større kontakt og udvikle sine relationer til Mellemøsten og Nordafrika efter årtiers afstandtagen. Dette gøres dels ved at skabe økonomiske bånd mellem landene, dels gennem underholdningsmedier. I flere arabiske lande er tyrkiske serier og sæbeoperaer blevet et vigtigt redskab på grund af deres store popularitet, siger Vehbi Baysan:

Man har måske bedre film og serier i Vesten, men folk fra den arabiske verden føler sig mere trygge, når de for eksempel ser folk, familiestrukturer og forhold, som er meget lig deres egne. De ser sig selv i de serier, og det er meget vigtigt, da serierne på den måde bliver en introduktion og overførsel af tyrkiske vaner, traditioner og livsstil til den arabiske verden.

Dog er det ifølge Vehbi Baysan vigtigt at pointere, at Tyrkiet var igennem en lang proces for at blive et demokrati, hvilket også kommer til at gælde for de arabiske lande:

Tyrkiet måtte gøre meget og lide for at få den model, vi har i dag. Det er en lang proces, og i Mellemøsten har de brug for tid. Man vågner ikke bare op en dag og er et demokrati, siger han og tilføjer, at de arabiske lande heller ikke nødvendigvis skal bevæge sig i præcis samme retning, som Tyrkiet gjorde.

Modellen skal tillempes i forhold til landenes traditioner og tro. Når man taler om muslimer, tænker mange på en homogen gruppe og en arabisk identitet i Mellemøsten, der går 1000 år tilbage. Men der er en stor opdeling i islam mellem sunni- og shia-islam, og den arabiske identitet er ikke stærkere end detat være syrisk, egyptisk, yemenitisk eller libysk. Derfor skal ingen modeller være ens, men derimod sammenlignelige med hvert enkelt lands egne folk og deres traditioner, siger han.

Noget, der også ville kunne styrke Tyrkiets rolle som godt forbillede for Mellemøsten og Nordafrika, vil ifølge Vehbi Baysan være den ofte diskuterede optagelse i EU.

Tyrkiet ville absolut blive en bedre rollemodel, for man vil se medlemskabet og det faktum, at Tyrkiet dermed bliver en del af verdensklassen, som endnu en muslimsk succes, siger han og tilføjer, at Tyrkiet trods mange fremskridt stadig har nogen vej igen, før de kan blive et EU-land.

Selvom han er stor tilhænger af EU-medlemskabet, finder han de reformer og ændringer, som landet har måttet gennemføre for at kvalificere sig som EU-medlem, vigtigere.

For mig er det vigtigere, at Tyrkiet bringer spørgsmål om eksempelvis menneskerettigheder, kvinderettigheder og lighed på banen og gør dem til normale normer i Tyrkiet, som de er det i EU. Det er for mig vigtigere end, at Tyrkiet bliver medlem.