Fem grunde til at konflikten mellem israelere og palæstinensere er blusset op

Israeli soldiers charge into the streets of the West Bank city of Bethlehem, firing tear gas at Palestinian ...

De seneste dages uroligheder på Vestbredden kan være optakten til en ny palæstinensisk intifada. Foto: Anna Ferensowicz/Pacific Press

Efter flere dage med uro er situationen på Vestbredden og i Jerusalem så kritisk, at lokale medier ser det som optakten til en ny palæstinensisk opstand

Det er 10 år siden, at den seneste palæstinensiske opstand, intifada, sluttede og satte en stopper for godt fem år med stribevis af selvmordsangreb i Israel og omfattende militæraktioner på Vestbredden. Nu mener lokale medier, at der kan være en ny intifada på vej. Der er særligt fem grunde til, at konflikten er eskaleret:

1. Tempelpladsen og al-Aqsa-moskéen

Meget af den seneste tids vold udspringer af den plads i Jerusalems gamle bydel, hvor muslimernes al-Aqsa-moské ligger, og hvor jødernes tempel tidligere lå.

Al religiøs praksis på pladsen er forbeholdt muslimer, men der er et stigende krav fra især jødiske bosættere om at kunne bede, hvor templet engang lå.

Muslimer frygter, at Israel vil overtage pladsen og lade jøder bede, hvor islams tredjehelligste moské ligger. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har gang på gang understreget, at det ikke kommer til at ske.

Når en helligdom kommer til at være omdrejningspunktet, er der risiko for, at konflikten ændrer karakter fra primært at være national til at blive religiøs.

2. Den kuldsejlede fredsproces

Den officielle fredsproces har ligget stille, siden den amerikanske udenrigs-minister John Kerry måtte opgive forhandlingerne sidste forår. I dag er det svært at se, hvordan fredsforhandlingerne skal komme i gang igen.

Israel ser ikke det nuværende palæstinensiske styre, der er splittet mellem Fatah på Vestbredden og Hamas i Gaza, som en reel partner at forhandle en fredsaftale med.

Samtidig har palæstinenserne mistet troen på, at diplomatiske forhandlinger vil føre til, at de får deres egen stat. En nylig meningsmåling viste, at 78 procent af palæstinenserne ser det som utænkeligt, at de får en stat inden for fem år.

Netanyahu har understreget, at der ikke kommer en palæstinensisk stat, mens han er premierminister. Og i sidste uge afskrev den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, fra talerstolen i FN i Oslo-aftalen, der har været fundamentet for fredsprocessen siden 1993.

3. Situationen i Gazastriben

Den palæstinensiske landstribe lider stadig under de enorme ødelæggelser fra sidste sommers krig med Israel.

Ingen af de problemer, der førte op til krigen i 2014, er blevet løst, og situationen for palæstinenserne i Gaza er mere håbløs end nogensinde før.

Da Hamas i Gaza næppe har opbakning til at føre endnu en blodig krig, forsøger den militante, islamiske bevægelse i stedet at få volden til at eskalere i Jerusalem og på Vestbredden ved at opildne til angreb.

4. Bosættelserne på Vestbredden

De israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem er en vigtig del af den tilspidsede konflikt. I dag bor der over en halv million israelere i bosættelserne.

Bosættere og palæstinensere er i næsten daglig karambolage på Vestbredden med gensidige stenkast, vold, hærværk og med mellemrum også drab. FN registrerer årligt flere hundrede tilfælde af vold begået af bosættere. Stort set ingen af forbrydelserne bliver opklaret af de israelske myndigheder. Det frustrerer palæstinenserne, der ofte beskriver Vestbredden som et lovløst område for bosættere.

Bosættelserne bliver ved med at udvide sig med den israelske stats godkendelse og er ifølge både EU og USA en af de væsentligste forhindringer for en fredsproces.

5. Mellemøstens kaos

Den generelle ustabilitet i hele regionen spiller ind på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Israel ønsker ikke at tage chancer eller afgive kontrol over landområder i en tid, hvor ekstremistisk islamisme har det med at vinde terræn, når der opstår et magtvakuum et sted.

For palæstinenserne betyder det udbredte kaos i Mellemøsten, at deres kamp for selvstændighed er gledet ud af den internationale dagsorden.

De store kriser i Syrien og Irak overskygger palæstinensernes sag. Ingen statsledere har i øjeblikket lyst til at bruge energi på en konflikt, der efter mange årtiers diplomatisk arbejde stadig står uløst hen.