Derfor fik tysk protestparti vælgerne op af sofaen

Det nye højrefløjsparti AfD fik succes ved weekendens tre delstatsvalg, fordi det taler til frygten for indvandring, den udbredte politikerlede og EU-skepsis

Det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland stormede frem i delstatsvalg. Her ses Frauke Petry, der er partiets formand.
Det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland stormede frem i delstatsvalg. Her ses Frauke Petry, der er partiets formand. .

Normalt glæder politikere sig, når valgdeltagelsen er høj, men ved søndagens valg i tre tyske delstater så de gamle partier med delt begejstring på stemmetallet, der i alle tre delstater var væsentligt højere end for fem år siden.

Ifølge valgforskerne lykkedes det nemlig højrepartiet Alternative für Deutschland (Alternativ for Tyskland), AfD, at mobilisere tusindvis af sofavælgere. Flere end 390.000 borgere, der ikke stemte ved seneste valg, opsøgte valglokalerne i Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt for at sætte deres kryds ved partiet, som opnåede henholdsvis 15,1 procent, 12,6 procent og 24,2 procent af stemmerne, viser infratest Dimap-instituttets opgørelse over vælgerbevægelser.

Og det er især bekymringerne for, hvad de 1,1 millioner asylansøgere, der sidste år kom til Tyskland, vil koste samfundet, der har fået folk til at stemme igen.

Således har over 90 procent af dem, der stemte på AfD i søndags, ikke tillid til, at forbundskansler Angela Merkels regering i det lange løb vil få styr på flygtningesituationen, som op imod 95 procent af partiets vælgere også frygter, kan føre til, at islams indflydelse bliver for stor.

AfD blev for tre år siden dannet som et eurokritisk parti, men under flygtningekrisen har partiet skærpet profilen og er i dag især kendt for sine indvandrerkritiske holdninger. Den tyske journalist og jurist Liane Bednarz, der har skrevet to bøger om den tyske højrefløj, mener dog, at AfD’s fremgang ikke alene skyldes flygtningekrisen, men også en generelt voksende politikerlede. Det kan også være forklaringen på, at protestpartiet fik lokket så mange sofavælgere tilbage til stemmeurnerne.

”Naturligvis findes der integrationsproblemer i Tyskland, og politikerne har forsømt at diskutere fordele og ulemper ved indvandringen. Derfor ved mange tyskere ikke i dag, hvilke fordele vi har ved at leve i et åbent samfund, hvor indvandring kan finde sted. Tværtimod overskygges fordelene ofte af folks angst for islamisering og økonomiske nedture, men også af angsten for EU. Mange folk er skeptiske over for EU, fordi de ikke rigtig forstår Den Europæiske Union, og også her har politikerne forsømt at informere befolkningen på en fyldestgørende måde. Uvidenheden er med til at give folk en følelse af, at politikerne i Bruxelles opfører sig som guder,” siger hun.

Utilfredsheden med politikerne var til stede længe før flygtningekrisen, men den store tilstrømning har ifølge Liane Bednarz virket som brandbart materiale, der blev kastet på et allerede eksisterende bål:

”Mange føler sig manipuleret, umyndiggjort og nogle borgere har ligefrem følelsen af, at vi er på vej mod et diktatur, eller at vi allerede lever i et. Derfor falder AfD-politikernes ord på frugtbar jord, når de taler om, at de er de eneste, der tør sige sandheden, og når de beskylder medierne for at være en løgnepresse eller klager over, at regeringen tillader en islamisering af landet.”

AfD-formand Frauke Petry har bebudet, at hun vil føre en benhård oppositionspolitik i de 8 ud af 16 delstatsparlamenter, hvor partiet nu er repræsenteret.Netop denne taktik kan vise sig at blive en succes for partiet, da AfD’s succes i flere delstater vil forhindre de traditionelle regeringsflertal hen over midten, vurderer Liane Bednarz.

”Når der opstår store koalitioner, og vi ikke længere oplever rød-grønne eller rene borgerlige regeringer, vil mange vælgere ikke kunne se forskel på de store partier og i stedet stemme på yderligtgående partier, der markerer sig på en stærk måde. Det kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor partier som AfD bliver større og større,” siger hun og vurderer, at det kan slå igennem ved forbundsdagsvalget om halvandet år.

I delstaten Sachsen-Anhalt vil AfD efter hendes mening have særligt gode forhold. Partiet fik næsten hver fjerde stemme i den fattige østtyske delstat vil efter al sandsynlighed vil være det eneste oppositionsparti ved siden af venstreparitet Die Linke, og dermed kan AfD let komme til at fremstå som det eneste alternativ til regeringspartierne.AfD ligger politisk mellem kansler Merkels CDU/CSU og det højreekstremistiske parti NPD, og derfor er det ikke overraskende, at partiet får stemmer fra tidligere CDU-vælgere, men ifølge flere vælgerundersøgelser støttes partiet ikke kun af borgerlige vælgere: Næsten alle partier i Tyskland har det seneste halve år mistet stemmer til AfD.