2015 er grænsemurenes år. Estland, Ungarn, Kenya, Saudi-Arabien og Tunesien - alle har de annonceret, påbegyndt eller færdiggjort byggeriet af barrierer på deres grænser.
Vi lever måske nok i globaliseringens tidsalder, men store dele af verden er mere og mere optaget af at begrænse menneskenes frie bevægelighed.
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var der kun fem grænsemure rundt om i verden. I dag er der 65, og tre fjerdedele af dem er blevet bygget i den seneste snes år, har Elisabeth Vallet fra Quebec Universitet i Montreal talt op. Alene i årene siden Berlinmurens fald har 40 lande rejst nye mure for at afskærme sig fra 64 nabolande.
Og i USA lover republikanske præsidentkandidater endnu flere. Partiets frontløber, Donald Trump, har gentagne gange foreslået at bygge en mur langs hele grænsen til Mexico. Og i et nyligt talkshow beskrev en anden, nu forhenværende republikansk kandidat, Wisconsins guvernør Scott Walker, en mur mellem USA og Canada som ”helt rimelig at overveje”.
Ikke desto mindre er grænsemure hverken billige eller effektive. Israels mur på Vestbredden kostede langt over en halv million dollars pr. kilometer at bygge.
Ifølge den amerikanske told- og grænsekontrol ville byggeriet og vedligeholdelsen af de eksisterende godt og vel 1000 kilometer grænsehegn koste 6,5 milliarder dollars i løbet af barrierens forventede levetid på 20 år. Til den pris vil en forstærkning af de resterende knap 3000 kilometer grænse mod Mexico løbe op i over 12,6 milliarder dollars.
Det ville koste næsten 50 milliarder dollars at rejse en mur på den knap 9000 kilometer lange grænse mod Canada, og muren ville skulle skære igennem en landingsbane, et operahus, boliger og virksomheder.
Grafik over forskellige grænsemure i verden. Artiklen fortsætter under grafikken
Der er heller ikke meget, der tyder på, at grænsemure virker efter hensigten. Godt nok viser fængsler, at korte og godt bevogtede mure kan være ekstremt effektive til at hindre fri bevægelighed.
Men selv fængselsmure er kun så effektive som de vagter, der skal sikre, at ingen passerer dem; og vagter kan være modtagelige for bestikkelse. Narkobaronen El Chapos flugt fra et mexicansk fængsel i sommer minder om endnu en sårbarhed ved grænsemure: tunneler.
Siden 1990 har den amerikanske grænsekontrol fundet så mange som 150 tunneler under den amerikansk-mexicanske grænse. Folk med penge vil til hver en tid kunne krydse grænserne ved brug af falske dokumenter, bestikkelse eller opfindsom infrastruktur.
Faktisk er befæstede grænser mest effektive til at standse flygtninge og fattige migranter. Og selv da leder befæstningerne dem ofte blot hen til mere farlige grænseovergange. Resultatet er et stigende antal forudsigelige dødsfald. Den Internationale Organisation for Migration, IOM, vurderer, at omkring 40.000 mennesker døde i forsøg på at krydse en grænse mellem 2005 og 2014.
Til forskel fra fængselsmure kan grænser være tusindvis af kilometer lange og derfor svære at overvåge ordentligt. USA har over 20.000 grænsevagter; men selv hvis de alle sammen var på vagt på samme tid, ville hver af dem skulle dække over en halv kilometer.
Selvfølgelig sætter udstyr som kameraer, sensorer, droner, helikoptere og køretøjer vagterne i stand til at bevogte lange stykker af grænsen. Men behovet for overhovedet at overvåge grænsemure viser en af de grundlæggende sandheder om dem: Historisk set har de vist sig at være noget nær ubrugelige.
De mest berømte sektioner af Den Kinesiske Mur blev løbet over ende i løbet af få årtier efter at være blevet rejst. Da Tyskland invaderede Frankrig under Anden Verdenskrig, gik den tyske hær bare uden om Maginot-linjen. Berlin-muren faldt 28 år efter at være blevet bygget.
Faktisk kan grænsevagter og deres udstyr være lige så effektive uden nogen fysisk barriere. Mure og hegn kan højst forsinke folk, hvilket gør disse barrierer til en dårlig investering set fra et sikkerhedssynspunkt. Tilsvarende ineffektive er de set fra et militært perspektiv. Raketter og fly kan overflyve dem, og kampvogne kan smadre sig vej igennem dem.
Alligevel er mure populære hos strateger og politikerne til trods for deres høje omkostninger og lave effektivitet. De tilbyder et ufravigeligt bevis for, at noget bliver gjort ved migrationen. Højteknologisk overvågning og vagter på stedet kan mere effektivt hindre folk i at krydse en grænse, men en mur kan agere politisk udstyrsstykke.
Hvis Trump nogensinde bygger sin mur, burde han bygge en rigtig pæn en af slagsen som Den Kinesiske Mur. Så kan den blive et tilløbsstykke for turister en dag og omsider bruges til noget.