Hun er det britiske valgs ukronede dronning

Uanset hvem der bliver premierminister ved det britiske parlamentsvalg, er Nicola Sturgeon, lederen af det skotske nationalparti, valgets største sensation

Nicola Sturgeo er erklæret fan af den danske tv-serie ”Borgen” og har fået rådgivning fra en række danske eksperter til at se på mulighederne for ny velfærdsmodel. Her tager hun en selfie sammen med en lille dreng i Edinburgh. Ken Jack/Demotix/Corbis
Nicola Sturgeo er erklæret fan af den danske tv-serie ”Borgen” og har fået rådgivning fra en række danske eksperter til at se på mulighederne for ny velfærdsmodel. Her tager hun en selfie sammen med en lille dreng i Edinburgh. Ken Jack/Demotix/Corbis. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.

En gul bølge skyller hen over Skotland, og på toppen af den bølge rider Nicola Sturgeon.
 
Siden efteråret har den 44-årige jurist været leder af SNP – det skotske nationale parti – og er som sådan førsteminister i den skotske regering, der har en vis grad af hjemmestyre.

Siden valgkampen for alvor gik i gang, er SNP kun gået frem, og partiet står til næsten totalt at udradere Labour og De Liberale Demokrater i Skotland.
 
Det er ikke mindst takket være Nicola Sturgeon. Hun har mere end formået at tage over som partileder efter den joviale Alex Salmond, som rejser til London for at være partiets parlamentariske leder i Westminster. Og hun har ideologisk placeret partiet solidt som et centrum-venstre parti.

Nicola Sturgeon er en formidabel debattør, og i de to nationale tv-debatter under valgkampen blev hun udråbt som vinder. Hun har været vedholdende i sin kritik af den konservativt ledede regerings nedskæringer - og talt for, at alle ”progressive” kræfter må stå sammen for at undgå, at De Konservative genvinder magten.

Men hun er også en politiker, som forstår at tale til og med almindelige vælgere, hvilket bliver understreget af, at hun bliver modtaget med jubel, når hun fører valgkamp.
 
Psykoanalytikeren Calum Neill fra Edinburghs Napier University fremhæver overfor Kristeligt Dagblad, at Nicola Sturgeon udstråler en helt særlig selvsikkerhed og styrke, fordi hun er førsteminister, og uanset udfaldet af valget vil det ikke rokke ved hendes position.
 
”Ingen af de andre partiledere har den samme komfortable position. Men jeg tror også, at hun helt ærligt tror på, hvad hun siger, og hvad hun står for. Sammen med positionen som førsteminister giver det hende en dobbelt autoritet, og det skinner igennem,” lyder analysen fra Calum Neill.

First Minister of Scotland and Leader of the Scottish National Party Nicola Sturgeon waves as she holds a campaign rally in central Edinburgh on May 6, 2015. Britain's political leaders launched their last day of campaigning today for the most unpredictable election in living memory which could yield no clear winner and weeks of haggling over the next government. AFP PHOTO / ANDY BUCHANAN
First Minister of Scotland and Leader of the Scottish National Party Nicola Sturgeon waves as she holds a campaign rally in central Edinburgh on May 6, 2015. Britain's political leaders launched their last day of campaigning today for the most unpredictable election in living memory which could yield no clear winner and weeks of haggling over the next government. AFP PHOTO / ANDY BUCHANAN Foto: Andy Buchanan Photography

Den politiske indflydelse karriere lå ikke lige for, da Nicola Sturgeon blev født for 44 år siden som den første af tre piger i Irvine syd for Glasgow. Faderen var elektriker og moderen sygeplejerske.

Hun læste jura i Glasgow, og da hun var færdiguddannet i 1992, havde hun allerede været politisk aktiv i seks år – og blev opstillet som Skotlands yngste parlamentskandidat uden dengang dog at vinde et sæde.

Selv hendes privatliv er politisk. Hun er gift med Peter Murrell, der er generalsekretær for SNP, og parret har ingen børn.
 
Som nummer to i SNP under Alex Salmond har hun været helt inde i det politiske maskinrum – først i en mindretalsregering fra 2007, og siden 2011 har SNP haft absolut flertal.
 
Som minister i en mindretalsregering lærte hun det politiske håndværk - og ikke mindst, at det var muligt at lave aftaler både til højre og venstre. I britisk politik har normen været flertalsregeringer, og koalitioner og mindretalsregeringer er et koncept, som mange ellers rutinerede politikere ikke forstår.

Men Nicola Sturgeon henter også inspiration fra Danmark. Hun er erklæret fan af den danske tv-serie ”Borgen”, som netop også handler om at spille det politiske spil – og SNP har fået rådgivning fra danske eksperter til se på mulighederne for ny velfærdsmodel.

Til trods for at hun ikke er opstillet til parlamentsvalget i morgen, så står hun til at få markant indflydelse på britisk politik. Hun har gjort det klart, at det er hende, der skal forhandles med, hvis SNP’s mandater i det nationale parlament skal udgøre det parlamentariske grundlag for nogen – hvilket i praksis vil sige en Labour-regering under Ed Miliband.