Præst James Wuyes kunstige hånd har en underlig gullig farve, og fingrene hviler livløst på hans ben, mens han fortæller. Om nigerianernes stærke tro og kampen om, hvilken rolle religion skal spille i et land, der er ligeligt delt mellem kristne og muslimer.
Ved siden af James Wuye sidder imam Mohammed Ashafa og lytter. Det var under et opgør med imamens muslimske militsgruppe i Kaduna i det nordlige Nigeria, at præsten mistede sin hånd. Imamen selv mistede ingen lemmer, men James Wuyes kristne milits dræbte tre af hans nære familiemedlemmer.
De to tidligere dødsfjender har nu i flere år været globale fredsmagere.
”Jeg troede, at jeg forsvarede min religion ved at bekæmpe kristne. Men da vi blev forsonet, forstod jeg, at religion er, hvad vi har tilfælles som kristne og muslimer i Nigeria. Religion var med til at samle landet og engagere befolkningen i Nigerias kamp for uafhængighed,” siger Mohammed Ashafa.
Han har i flere år sammen med James Wuye rejst rundt og mæglet mellem kristne og muslimer i lande som Irak, Libanon og Kenya.
Nu forsøger præsten og imamen at bruge deres personlige fortælling om tolerance og tværreligiøs forståelse til at sikre, at Nigerias præsidentvalg forløber fredeligt. Og her spiller religion en afgørende rolle.
Nigeria lider under en langtrukken konflikt i den nordøstlige del af landet, hvor den islamistiske terrorgruppe Boko Haram har dræbt 10.000 muslimer og kristne alene sidste år.
Samtidig er religion et magtfuldt redskab i et land, der ofte bliver kaldt verdens mest religiøse, og hvor en kristen præsident fra syd nu udfordres af en muslimsk kandidat fra nord i et opgør, der er det tætteste i landets demokratiske historie.
”Nigeria er et meget følsomt land, når det kommer til religion. Vores politikere har opdaget den magt, der ligger i vores tro og spiritualitet, og det forsøger de at drage fordel af. Det er ikke religion, men misbrug af religion, der truer et fredeligt valg,” siger James Wuye.
Han beskylder begge partier i præsidentvalgkampen for at spille det religiøse kort i et forsøg på at påvirke vælgere af samme tro.
Og han advarer om, at den taktik kan så mere splid og føre til flere konflikter med religiøse undertoner efter valget.
Oppositionspartiet har fremhævet, at netop fordi deres kandidat, Muhammadu Buhari, er muslim og tidligere general fra det nordlige Nigeria, vil han mere effektivt kunne bekæmpe den islamistiske terrorgruppe Boko Haram.
Imens har den hårdt pressede præsident Goodluck Jonathan og hans regeringsparti forsøgt at fremstille Buhari som en ekstrem muslim, der vil tvinge kristne til at konvertere til islam og indføre sharia i hele landet.
”Der er stadig nogle vælgere, som føler, at en præsident af samme tro vil tage bedre vare på deres interesser. Men det er for simplificeret at se valget som syd mod nord og kristen mod muslim,” siger James Wuye.
For eksempel har det økonomisk fremgangsrige sydvest med en blanding af kristne og muslimer kastet deres støtte bag oppositionskandidat Buhari, som har ry for at være en ubestikkelig korruptionsbekæmper.
”Jeg stemmer for forandring,” siger 23-årige Gabriel, der er kristen og fra delstaten Ekiti i det sydvestlige Nigeria, men arbejder som sælger på et lokalt marked i hovedstaden, Abuja.
”Jeg ved godt, regeringen siger, at Buhari ønsker at omvende alle kristne, men jeg tror, det er fordi, de frygter ham. For det er dem, der har taget vores penge,” siger Gabriel og bruger det nigerianske udtryk ”chop money” - at spise penge - om regeringens mange korruptionsproblemer.
Med store dele af Nigerias unge uden et job og uden fremtidsudsigter er det alt for let for politikere og deres religiøse støtter at mobilisere unge til at kæmpe deres sag på gaden i stedet for i stemmeboksen, siger James Wuye.
”De bliver lovet meget lidt for at gå ud og bekæmpe og dræbe hinanden. Desværre skal der ikke mere til.”
Imamen og præsten har nu et landsdækkende program for fredsmægling, hvor unge kristne og muslimer mødes og lærer at kende og respektere hinanden.
”Og så fortæller vi dem, at de ikke skal sælge deres liv billigt. Det er kun fattige folk, der dræber andre fattige folk i det her land. Ingen fra eliten dør.”
Muhammad Ashafa understreger, at der også hviler et stort ansvar på Nigerias religiøse ledere. Han beskylder mange for at misbruge deres prædikestol til at køre politiske valgkampagner.
”Vores religion er blevet taget som gidsel af grådige og magtbegærlige politikere og religiøse ledere, og det ødelægger vores land.”
Præsten og imamen mener begge, at religion bør bruges aktivt til at påvirke befolkningen. Men som det, de kalder et positivt redskab til at skabe forståelse mellem nigerianere og til at engagere unge i en fredelig, demokratiske proces.
”Vi forsøger at vise nigerianerne, at de midt i deres forskelligartethed er forenet som et troende folk,” siger Muhammad Ashafa.
”Men religion bør ikke i sig selv være et valgtema. Hvorfor diskuterer vi ikke de sociale og økonomiske emner, som optager folk?”
Han mener, at krisen i det nordøstlige Nigeria kunne være løst meget tidligere, hvis konflikten ikke var blevet politiseret.
”Boko Haram har aldrig bare været et muslimsk problem, men et fænomen som har sine rødder i dyb fattigdom, arbejdsløshed og en voksende afstand mellem eliterne og befolkningen.”
Den islamistiske oprørsgruppe har truet med at bombe valgsteder og forhindre afholdelsen af et fredeligt valg på lørdag.
Og selvom gruppen er i defensiven efter en fælles militærindsats fra Nigeria og dets naboer Chad, Cameroun og Niger, har Boko Haram øget antallet af selvmordsbombeaktioner de sidste uger.
”Der er muslimske og kristne grupper, der vil true med opstand, uanset hvem der vinder. Men flertallet af nigerianere ønsker ikke krig, men et fredeligt valg, og jeg er overbevist om, at det er det flertal, som vil vinde,” siger James Wuye, mens han med hjælp fra Muhammad Ashafa løfter sin kunstige hånd i en sejrsgestus.
