Stormufti: Det er ingen frihed at kunne vanære religion

Hvilken form for frihed kan retfærdiggøre, at europæere krænker det helligste af det helligste?, spørger Muhammed Hussein, stormufti over Jerusalem, i et interview med Kristeligt Dagblad

Hvis man respekterer friheden til at udtrykke sig, skal man også respektere andres religiøse følelser. I et frit samfund skal friheden bruges til at respektere andre, siger stormuftien over Jerusalem, Muhammed Hussein.
Hvis man respekterer friheden til at udtrykke sig, skal man også respektere andres religiøse følelser. I et frit samfund skal friheden bruges til at respektere andre, siger stormuftien over Jerusalem, Muhammed Hussein. Foto: Nikolaj Krak.

Der er ganske få meter fra kontoret for Jerusalems stormufti Muhammed Hussein til den høje israelske betonmur, der adskiller Vestbredden fra Israel.

Der er noget sigende over, at stormuftien ikke kan trække gardinerne fra sit vindue i den lille, støvede Jerusalem-forstad al-Ram uden at se den graffitiovermalede mur med rusten pigtråd på toppen. For mens muren er blevet et symbol på den israelske besættelse, er stormuftien fra sin plads på prædikestolen i al-Aqsa-moskéen blevet en symbolsk figur i den palæstinensiske kamp for frihed.

Alligevel er det netop ordet frihed, der den seneste tid har vakt den religiøse leders forundring. Ikke palæstinensernes frihed, men derimod europæernes forståelse af frihed.

”Jeg forstår ikke, hvilken form for ytringsfrihed der kan undskylde, at man vanærer andre religioner. Hvor er friheden henne i det?”, spørger han med henvisning til det franske magasin Charlie Hebdo, der endnu en gang har bragt karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed.

Muhammed Hussein sætter sig og nærmest forsvinder i sin dybe kontorstol bag et stort læderbetrukket træskrivebord. De tunge møbler virker overdimensionerede til den lille, ældre herre. Her fra sin arbejdsplads med billeder af de to palæstinensiske ledere Yasser Arafat og Mahmoud Abbas hængende på væggen bag sig var Muhammed Hussein en af de første fremtrædende muslimske ledere fra den arabiske verden til at fordømme det franske magasin Charlie Hebdos seneste tegninger af den profeten Muhammed.

Udgaven af Charlie Hebdo med profeten på forsiden kom umiddelbart efter terrorangrebet i Paris tidligere på måneden. Et angreb, stormuftien også har taget afstand fra i skarpe vendinger.

”Det er ikke første gang, bladet trykker sådanne tegninger. Det er en kraftig provokation, og derfor ser vi en reaktion som angrebet,” siger han og afviser, at angrebet primært skulle være et tegn på en tiltagende islamistisk ekstremisme.

Drabene i Paris er en reaktion på en skadelig og tåbelig opførsel fra europæiske journalister, lader han forstå. Terrorangrebet skal dog ikke forsvares og har intet med islam at gøre:

”Men det er heller ikke acceptabelt at krænke det helligste af det helligste i ytringsfrihedens eller pressefrihedens navn eller under et noget som helst andet slogan,” siger Muhammed Hussein.

Charlie Hebdos tegninger lægger sig i slipstrømmen af en række lignende sager de senere år, hvor muslimske følelser og Vestens friheds-idealer støder sammen, ikke mindst med den britisk-indiske forfatter Salman Rushdies bog ”De sataniske vers” og Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Det burde dog ikke være sådan, at Vesten og islam står som hinandens modsætninger, mener stormuftien.

”Der er så mange ting, vi kan være fælles om og ser ens på. Vi deler alle de samme grundlæggende værdier. Alle religioner hviler på nogle fælles moralske grundprincipper. Derfor burde vi også kunne bo sammen med værdighed og i respekt for hinanden,” siger han.

Tror du reelt, det er muligt at få de vestlige samfunds forståelse af frihed til at forenes med en islamisk forståelse af et godt samfund?

”Islam er en mild og barmhjertig religion og står ikke i modsætning til ytringsfrihed,” lyder svaret fra Muhammed Hussein.

Han retter sig op i stolen og begynder taktfast at slå sin flade hånd i bordet, mens han fortsætter:

”Men ytringsfriheden, tankefriheden og pressefriheden må aldrig blive værktøjer til at skade andres religiøse følelser. Hvilken form for frihed er det? Der bør være grænser,” siger han.

Stormuftien har intet problem med, at folk udtrykker sig, som de vil, om økonomi, om politik eller om sociale forhold. Den røde linje går ved udtalelser om religion.

”Det er helt grundlæggende. Friheden skal begrænses, når det handler om religiøse forhold. Hvis man respekterer friheden til at udtrykke sig, skal man også respektere andres religiøse følelser og ikke engang komme i nærheden af at vanære hellige symboler. I et frit samfund skal friheden bruges til at respektere andre,” siger han.

Betyder det, at du mener, at europæere bør gentænke deres forestilling om frihed?

”Jeg har flere gange været med til at foreslå, at der gennem FN bliver vedtaget en lov, der skal sikre, at man respekterer det, der er helligt for religioner,” siger Muhammed Hussein.

Når selv gudløse kommunistiske lande kan finde ud af at vise den mest basale form for respekt for religion, bør det i høj grad også kunne forventes af europæiske, kristne lande, mener han.

Når det alligevel til tider ser ud, som om der er et modsætningsforhold mellem vestlige og islamiske værdier, skyldes det ifølge stormuftien, at der er stadig flere ekstreme grupper, der spreder et falsk billede af, hvad islam er.

Yderligtgående grupper i Vesten forsøger at male et falsk fjendebillede op af islam og opildne til had blandt andet igennem provokerende tegninger. På samme måde ser man også radikaliserede grupper som Islamisk Stat, der er dybt skadelige for islam, mener han

Den voksende islamiske ekstremisme fik tidligere på måneden den egyptiske præsident, Abdul Fatah al-Sisi, til i en tale ved al-Azhar-universitetet i Kairo - en af de mest betydningsfulde sunni-muslimske institutioner - at sige, at islam har udviklet sig til at blive en fjende for resten af verden. Ekstremisme og terrorisme har ødelagt billedet af islam, og derfor er det tid til en religiøs revolution, lød det fra præsidenten.

Foto: Nikolaj Krak

Muhammed Hussein kan følge al-Sisi så langt, at der er behov for en revolution i måden at få udbredt læren om, hvad sand islam er.

”Men spørgsmålet er, om det ikke snarere er verden, der er blevet fjende af islam,” siger han.

Med bløde gestikulerende armbevægelser forklarer den gråklædte mand med sin karakteristiske hvide hat med rød kvast, at det er så nemt og belejligt blot at stemple islam som fjenden, når man ser ekstremister som Islamisk Stat i Syrien og Irak. Men den sande islam har aldrig været nogens fjende:

”Du taler om islamisk radikalisme. Men verden er fuld af ondskab og radikalisme. Bare se på den israelske besættelse her i Palæstina. Se, hvad de gør ved vores børn, og hvordan de behandler palæstinensiske fanger. Eller se på de indsatte i den amerikanske Guantanamo-lejr. Der bliver folk heller ikke behandlet som mennesker,” siger han.

Ifølge stormuftien er den form for ekstremisme grundlæggende inden for samme arena af ondskab, men omverdens fordømmelse er meget forskellig.

”Israel begår forbrydelser mod menneskeheden her. Men hvad kalder man israelerne? Man hører ikke samme fordømmelser, selvom det oven i købet er en regering, der er bakket op af folket, der står bag. Faktum er, at der er ekstremisme i verden, og den skal fordømmes og bekæmpes. Men vi skal ikke hænge islam ud som hovedfjenden,” siger han.