Det er ingen kunst at grine af andre

Iran udpeger i dag vinderne af en konkurrence om de bedste tegninger af holocaust. En jødisk satiriker har for længst afholdt en lignende konkurrence for at vise, at selvironi er langt mere originalt end rendyrket plat antisemitisme

Det righoldige udvalg af tegninger, hvor jøderne selv gør grin med sig selv, her ved Neta Ram, kan findes på internetsiden www.boomka.org.
Det righoldige udvalg af tegninger, hvor jøderne selv gør grin med sig selv, her ved Neta Ram, kan findes på internetsiden www.boomka.org.

Balladen om Jyllands-Postens karikaturtegninger har for længst lagt sig. Derimod kulminerer en opsigtsvækkende iransk tegnekonkurrence i dag i Teheran, når iranske dommere kårer de tre bedste karikaturer med holocaust som motiv.

Konkurrencen blev udskrevet af Irans største dagblad, Hamshahri, tilbage i februar, da striden om Muhammed-tegningerne var på sit højeste, angiveligt med det formål at undersøge om Vesten kan tåle blasfemi mod en af sine egne religioner. Siden er der indkommet næsten 1200 tegninger fra tegnere i 60 lande. 200 af dem er indtil videre udstillet på et museum i Teheran.

Opmærksomheden omkring den iranske konkurrence har været dalende siden Muhammed-krisen og er senest blevet overskygget af diskussionen om det iranske atom-projekt. Men spørgsmål omkring Irans hensigter med konkurrencen og den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejads gentagne udtalelser om, at holocaust ikke har fundet sted, vækker stadig forundring verden over.

– Det, tegnerne i den iranske konkurrence enten ikke har fattet – eller har forstået og triumferende udnytter – er, at der er en verden til forskel på hån og benægtelse, mellem karikatur og falskhed, mellem at udtrykke en ide gennem et grafisk design og det at ændre et billede for at fremme en grotesk løgn. Latterliggørelse er en ting; benægtelse noget ganske andet, skriver den amerikanske forfatter og juraprofessor Thane Rosenbaum for eksempel i et debatindlæg til flere amerikanske aviser.

Han undrer sig også i logikken i den iranske konkurrence.

– Det står stadig uklart, hvordan holocaust-benægtelse kan straffe Danmark for blasfemi mod Muhammed, mener han.

Den iranske avis, Hamshahri sagde oprindeligt, at konkurrencen er designet til at undersøge om Vesten kan tolerere blasfemi mod én af sine egne religioner.

– Men holocaust er ikke en religion. Det er en historisk kendsgerning, påpeger Thane Rosenbaum.

I forbindelse med udnævnelsen af vinderne i Iran har Noach Flug, chefen for Centret for holocaust-overlevere i Israel, inviteret den iranske præsident til at besøge mennesker, der overlevede udryddelseslejren Auschwitz.

– Jeg er overbevist om, at Ahmadinejads jødehad vil aftage, når han hører beretningerne fra holocaust-overlevere, siger Noach Flug.

Irans præsident har endnu ikke svaret på invitationen til Auschwitz.

Til gengæld har den israelske satiregruppe Dimona Comix Publishing svaret på den iranske holocaust-tegnekonkurrence. Amitai Sandy, en ung satiriker fra Tel Aviv følte sig provokeret af den iranske konkurrence. Ikke fordi det er første gang han støder på antisemitisme, men fordi han synes, konkurrencen er dybt kedelig, fordi den blot gentager århundreders antisemitisme.

– Hvis den iranske ledelse kastede sig ud i en konkurrence, hvor man gjorde nar af sig selv, ville jeg have taget hatten af, siger han.

– Det er meget mere raffineret at kunne gøre nar ad sig selv. Da den iranske konkurrence blev udskrevet, tænkte jeg, nej, det skal være løgn. Ingen skal få lov til at slå os jøder på vores hjemmebane, forklarer Amitai Sandy, der straks udskrev en satirisk holocaust-tegne-konkurrence forbeholdt for jøder. I løbet af få uger blev han bombarderet med hundredvis af grovkornede satiretegninger om holocaust. Udelukkende fra jødiske tegnere. Amitai fik næsten kun positiv respons for ideen, og i dag kan 80 af tegningerne findes på satiregruppens hjemmeside, www.boomka.org. Vinderen har for længst modtaget 600 dollar (3600 kroner) som præmie – og ifølge Amitai selv des-uden en stor portion blod fra kristne børn, som kan bruges til at bage de kendte jødiske påskebrød, matzot.

Han er helt på det rene med, at den type af satiretegninger ikke ville blive accepteret på samme måde, hvis de blev offentliggjort i Tyskland.

– Det hele er et spørgsmål om sammenhængen, siger han.

– I Israel har vi så mange holocaust-vittigheder, at de fleste har vænnet sig til at grine af denne periode i historien. Men det er samtidig rart, at den slags ikke er tilladt i Tyskland, siger han.

allan@kristeligt-dagblad.dk