Det her bliver bare kitsch, og folk kommer til at le af det

Trods voldsom kritik er byggeriet af Tyrkiets største moské gået i gang. Kritikere ser det som led i en religiøs dagsorden fra premierminister Erdogans side

Camlica-højen, det højeste punkt i Istanbul, er i dag et yndet udflugtsmål for lokale tyrkere. Snart vil højen dog være domineret af en stor moské. –
Camlica-højen, det højeste punkt i Istanbul, er i dag et yndet udflugtsmål for lokale tyrkere. Snart vil højen dog være domineret af en stor moské. –. Foto: Nanna Muus Steffensen.

Søndag eftermiddag strømmer lokale tyrkere og turister til Istanbuls højeste punkt, Camlica, for at få frisk luft, spise frokost under nåletræerne og nyde udsigten over storbyen.

Jeg har ikke hørt om moskéen før, men det lyder som en god idé. Tyrkerne er jo muslimer, så det vil være et flot element i byen at have Tyrkiets største moské her, siger Mustafa Kaya, en 40-årig revisor fra Istanbul, som går tur i skoven med sin kone og to små sønner.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet vil gøre museum til moské

Istanbuls nye enorme moské skal ligge netop her på Camlica-højen, og langtfra alle er lige så positivt stemt for projektet som Mustafa Kaya. Den nye moské skal være tre gange så stor som Den Blå Moské, et af Istanbuls vartegn, have plads til 30.000 personer og verdens højeste minareter. Ifølge premierminister Recep Tayyip Erdogan vil den enorme moské være synlig fra alle dele af Istanbul.

Siden Erdogan fremlagde planerne for det enorme byggeri for et år siden, er det blevet stærkt kritiseret af især Istanbuls intellektuelle samt sekulære indbyggere.

Premierminister Erdogan har en islamisk tankegang, og som en del af det projekt vil han bygge et islamisk monument i sit navn. Et monument, som endda skal være større end de osmanniske sultaners moskéer, siger Bulent Kenes, chefredaktør på avisen Todays Zaman.

Han har fulgt debatten om den nye moské, og han og andre kritikere ser byggeriet som Erdogans forsøg på at sikre sit eftermæle. Det har en stor psykologisk og symbolsk effekt at bygge en så stor moské på Istanbuls højeste punkt, mener han.

Størrelsen spiller en vigtig rolle her. Erdogan ønsker, at byen skal have et mærke fra ham, ligesom Sultanahmet-moskéen, Sulaimaniya-moskéen og de andre moskéer, som er bygget af store osmanniske sultaner, siger Bulent Kenes.

Camlica-moskéen er det seneste initiativ i en række, som er blevet gennemført i Erdogans regeringstid, og som hans kritikere ser som en foruroligende tendens i retning af større og større religiøs indflydelse i samfundet. I 2010 skabte det debat, da Erdogans regering ophævede forbuddet mod at bære hovedtørklæder på tyrkiske universiteter. Fortalere for beslutningen så det som et skridt i retning af større religiøs frihed, mens modstandere så det som en måde at give islam en større rolle på.

Et andet symbol på islams rolle under Erdogan er de mere end 17.000 nye moskéer, der er blevet opført i Tyrkiet i hans regeringstid. Antallet af tyrkiske moskéer er ifølge den tyrkiske avis Milliyet på 10 år steget fra 76.000 til 93.000. Til sammenligning har antallet af offentlige skoler ligget stabilt på 32.000 skoler i samme periode.

Senest vakte det stor harme, at den tyrkiske pianist Fazil Say i april blev dømt for at fornærme islam og premierminister Erdogan på det sociale medie Twitter. I en af sine beskeder skrev Fazil Say blandt andet:

Alle muslimske mænd vil modtage to konkubiner, siger I. Er himlen et bordel? Jeg ved ikke, om I har bemærket det, men alle lusede, foragtelige, sladrende og tyvagtige personer taler om Allah. Er det ikke et paradoks?.

I begrundelsen for dommen hed det blandt andet, at Fazil Say ydmygede religiøse koncepter som Allah, paradis og helvede. Sagen skabte stor debat og kritik fra selv Erdo-gans egen kultur- og turismeminister, Omer Celik.

Da Erdogans regering kom til magten i 2003, var den religiøse mentalitet meget mindre udtalt. Men i dag tror regeringen, at den kan gøre, hvad end den vil. Den fokuserer på en islamisk dagsorden, og moskéen i Camlica er en del af premierministerens forsøg på at ændre mentaliteten i Tyrkiet, siger Bulent Kenes fra Todays Zaman.

Samtidig med Camlica-moskéen tager også flere andre store byggerier form i Istanbul. På tegnebrættet er blandt andet en moské og et indkøbscenter på Taksimpladsen i hjertet af Istanbul samt en kanal, der skal forbinde Sortehavet og Marmarahavet. På Det Gyldne Horn-kanalen står det meste af en ny hængebro klar, på trods af at FNs organisation for uddannelse, kultur og videnskab, Unesco, i 2011 kraftigt frarådede byggeriet og advarede om, at den historiske halvø ville blive fjernet fra organisationens verdensarvs-liste, hvis det blev gennemført. Ifølge Unesco og kritikere af projektet forstyrrer bropillerne Istanbuls karakteristiske skyline med blandt andet Sulaimaniya-moskéen. Halvøen vil nu i stedet få en plads på Unescos liste over truet verdenskulturarv.

Vi er bekymrede over, at de igangværende byggeprojekter har en politisk agenda og kommer til at forårsage uoprettelig skade på byen, sagde historieprofessor Edhem Eldem til det tyrkiske nyhedssite Bianet i januar.

Han står i spidsen for mere end 224 professorer, der har skrevet under på en protest mod de store byggeprojekter i Istanbul, herunder Camlica-moskéen. De kritiserer de mange byggeprojekter for at være en del af et forsøg på at genskabe Tyrkiets osmanniske storhedstid, men i stedet ender med at skade byens historie og sjæl.

I debatten om Camlica-moskéen har især arkitekter været på banen med kritik. En af dem er Oguz Oztuzcu, der indtil februar i år var formand for Istanbul SMD, Foreningen af Uafhængige Arkitekter i Istanbul. Han ser Camlica-moskéen som Erdogans personlige projekt.

Herskere har altid ønsket at udtrykke sig gennem arkitekturen. Men det, Erdogan har gang i, vil ikke give ham respekt i fremtiden, for det at bygge en kuppel i cement er jo ingen sag. I den byzantinske tid var det noget særligt at bygge Hagia Sophia, fordi det viste, hvor udviklet samfund var, siger Oguz Oztuzcu og peger på, at hvis Erdogan virkelig ville sikre sit eftermæle, skulle han bygge i den allernyeste teknologi, som er til rådighed i dag.

Det her bliver bare kitsch, og folk kommer til at le af det. Jeg er ligeglad med, om premierministeren gør sig selv til grin, men han gør også Tyrkiet til grin, siger Oguz Oztuzcu.

Selv Ertugrul Gunay, som var kulturminister frem til januar i år, har åbent kritiseret designet af den nye moské.

Vi skulle bygge en perle, som ville skinne på grund af sin skønhed, ikke på grund af sin gigantiske størrelse, har Ertugrul Gunay udtalt til den amerikanske nyhedsside The Huffington Post.

Arkitekt Oguz Oztuzcu peger sammen med blandt andre byplanlæggeren Korhan Gumus på, at uvildige eksperter, organisationer og borgerne i Istanbul ikke bliver hørt, når der skal bygges nyt. Det gør det muligt for regeringen at gennemføre projekter, som ellers møder kritik.

Ingen har spurgt, hvad befolkningen synes i den her sag. I så stort et projekt, som vil have stor indflydelse på Istanbul i fremtiden, bør der være en lang proces, hvor alle bliver involveret: byplanlæggere, frivillige organisationer, universiteter. Men ingen kendte noget til det her, før de færdige planer blev præsenteret. Det er meget typisk, siger Oguz Oztuzcu, som bakkes op af Bulent Kenes fra avisen Todays Zaman.

Det her er premierministerens projekt. Han kræver, han beslutter, og han bygger, siger han.

Erdogan selv har ikke sagt meget om kritikken, men han forsvarer beslutningen om at bygge moskéen i gammel stil.

Skønheden af den planlagte moské på Camlica-højen er ikke så tydelig på modeltegningen. Men den vil blive meget smuk, tro mig, sagde Erdogan i november.

Også den islamiske forening, som fører tilsyn med byggeriet af moskéen, forsvarer tegningerne.

Vi ønskede en klassisk moské med en kuppel. Og hvis man bygger en klassisk moské med en kuppel, er det uundgåeligt, at den vil komme til at ligne Hagia Sophia, Sulaimaniya-moskéen eller Den Blå Moské, har Ergin Kulunk, foreningens formand, sagt til The Huffington Post.

På Camlica-højen mærker de besøgende endnu ikke noget til byggeriet. Merve Seker på 16 år går i gymnasiet og er på søndagsudflugt med hele familen. De kommer her cirka en gang om måneden for at slappe af.

Der er den smukkeste, mest fantastiske udsigt herfra, siger Merve Seker, som håber, at den nye moské ender med et godt resultat.

For arkitekt Oguz Oztuzcu er der mindre håb.

Jeg håber, at den næste generation om 10, 20, eller 30 år vil have modet til at rive den ned. I det mindste eksisterer den mulighed stadig, og det er det eneste håb.