Et stadig mere anspændt forhold til USA og EU og en fredsproces, der næppe vil rokke sig ud af stedet. Det er nogle af de realistiske konsekvenser af, at Benjamin Netanyahu kan erklære sig som sejrherre efter gårsdagens valg i Israel.
I dagene op til valget lå oppositionspartiet Den Zionistiske Union ellers foran med fire mandater i meningsmålingerne. Men i en intens slutspurt lykkedes det Netanyahu at vende et truende nederlag til en sejr.
Likud står til at få 29-30 ud af Knessets 120 pladser, mens Den Zionistiske Union blot får 24. Sejren giver Netanyahu mulighed for at danne en regering, der er mere entydigt højreorienteret end den regering, han sad i spidsen for inden valget.
Et af hans mål med at udskrive et meget tidligt valg, efter at hans regering knap havde siddet i to år, var at skabe en mere stabil regeringssammensætning. Det mål ser ud til at være indfriet, hvis det ender med at blive en klar højreregering.
Præsident Reuven Rivlin har opfordret til en samlingsregering hen over midten, men Netanyahu har allerede sagt, at han har tænkt sig at invitere højrefløjspartier og ultraortodokse jødiske partier til at indgå i en regeringskoalition.
Oppositionslederen Isaac Herzog siger, at han er åben for at danne regering med Netanyahu, men indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ske.
Dermed er det lykkedes Netanyahu at overbevise israelerne om sit grundlæggende budskab: At Israel ligger i en så farlig region, at sikkerhed trumfer andre politiske emner. Og at det i en tid, hvor store dele af Mellemøsten er plaget af krig og uro, ikke giver mening at diskutere overdragelse af land til palæstinenserne.
I løbet af de sidste dage i valgkampen har Netanyahu gået målrettet efter at vinde stemmer fra det nationalreligiøse bosætterparti ”Det Jødiske Hjem”. Det har han blandt andet gjort ved at gøre det meget tydeligt, at en palæstinensisk stat ikke kommer på tale, så længe han har vagten som premierminister.
Udtalelsen lægger sig i forlængelse af tilsvarende pointer under valgkampen. Blandt andet har han taget afstand fra en tale, han holdt ved det israelske Bar-Ilan Universitet i 2009. I talen, som var direkte henvendt til en nytiltrådt Obama-administration i USA, bakkede han op om en to-statsløsning mellem Israel og palæstinenserne.
Med de meget kategoriske afvisninger af den palæstinensiske stat den seneste tid tyder meget på, at Israels i forvejen anspændte forholdt til både USA og EU vil blive yderligere forværret under den kommende regering.
Netanyahu og den amerikanske præsident Barack Obama har længe haft svært ved at mødes politisk. Forholdet mellem de to nåede et lavpunkt under valgkampen, hvor Netanyahu holdt en kontroversiel tale i den amerikanske kongres, hvor han kritiserede Obamas kurs over for Iran.
Valgsejren kan opfattes af Netanyahu som et carte blanche til at fortsætte den kritiske kurs og hårde retorik over for Obama-administrationen, som han opfatter som ude af trit med, hvordan virkeligheden ser ud i Mellemøsten, især i forhold til forhandlingerne om et atombevæbnet Iran.
Netanyahus håb er, at der i løbet af et par år vil komme et systemskifte i USA, hvor Republikanerne tager over efter Demokraterne. Det vil, set med hans øjne, skabe en større amerikansk forståelse for Israels virkelighed.
På samme måde vil forholdet til EU næppe blive bedre med den nyvalgte regering. Netanyahu har under valgkampen understreget, at Israel vil fortsætte med at bygge både på Vestbredden og i Østjerusalem. Bosættelserne bliver af EU betragtet som et af hovedproblemerne for, at der kan komme gang i seriøse fredsforhandlinger igen.
Det efterlader en reel risiko for, at Israel kommer til at stå yderligere isoleret i Vesten under den kommende regering.
Hos palæstinenserne er valgresultatet blevet mødt med en udtalt håbløshed. Den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat siger, at de nu vil skubbe yderligere på for at rejse sag mod Israel ved den Internationale Straffedomstol i Haag. Samtidig har den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas understreget, at hvis den nye israelske regering ikke anerkender en tostatsløsning, er der ingen mulighed for en fredsproces.