De græske synspunkter, forklaret af Tom Kristensen, ekstern lektor i græske samfundsforhold ved Københavns og Roskilde Universiteter:
”Den græske regering kan hverken se fornuften eller rimeligheden i, at grækerne skal blive ved med at spare benhårdt.
Den vurderer, at EU's seneste plan er sammensat af 90 procent nedskæringer og skatteforhøjelser på den ene side - og 10 procent vækst og nye arbejdspladser på den anden side.
Opfattelsen fra græsk side er, at man ikke kan spare mere uden at skabe kaos. Der er for eksempel flere end 300.000 familier, hvor både kvinden og manden er arbejdsløse og uden understøttelse.
De overlever kun i kraft af bedsteforældrenes pension, som bliver delt med hele familien. Derfor vil regeringen ikke spare mere på pensionerne end de 30-50 procent, den allerede har skåret. Og man vil heller ikke fyre flere offentligt ansatte.
Regeringen vil gerne på længere sigt hæve pensionsalderen, og den vil også gerne ensarte ydelserne, så pensionssystemet bliver mere retfærdigt, men den siger, at den er nødt til at gøre det over en tiårig periode, hvis familiernes økonomi ikke skal smadres.
På samme måde ønsker regeringen også at bekæmpe korruptionen og effektivisere skattesystemet, men den mener, at det er urealistisk at tro, at omstillingerne kan lade sig gøre fra den ene dag til den anden.
Grækenland minder også om, at der allerede er balance mellem statens indtægter og udgifter. De penge, man mangler, er penge til at betale af på de gamle lån fra EU og Den Internationale Valutafond.
Lån, som er blevet ekstremt store, fordi Grækenland - uhørt og uretfærdigt efter grækernes mening - blev tvunget til at betale minimum 50 milliarder euro (373 milliarder kroner) i redningspakker til tyske og franske banker, som havde lånt penge til de græske banker og kom i klemme, da den internationale finanskrise satte ind i 2009-2010.
De menige grækere mener ikke, at det var deres ansvar at redde de europæiske storbanker, som havde spekuleret på det græske finansielle marked - i øvrigt mod høje renter - og de mener slet ikke, at de nu skal tvinges til at demontere de sidste rester af den græske velfærdsstat for at kunne låne nye penge til at betale af på de gamle lån.
De mener, at det mest fair vil være en omlægning eller yderligere nedskrivning af gælden, så de har længere tid til at betale af i og kan få lidt mere luft i deres økonomi.
Det sidste store punkt for den græske regering er således, at den får mulighed for at skaffe penge til investeringer, så der kan skabes flere arbejdspladser og dermed mere vækst og et bedre skattegrundlag.”
De internationale långiveres synspunkter, forklaret af Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet:
”Kernen i de internationale långiveres argumenter over for Grækenland er, at man ikke permanent kan bruge flere penge, end man tjener. Der er nødt til at være balance i økonomien.
Derfor er budskabet til grækerne, at de ikke har råd til den stat, de driver. Udgifterne skal ned. Eller indtægterne skal op. Og det haster.
Der er flere måder at bringe balance i en økonomi på. EU og de øvrige parter er af den opfattelse, at besparelser og strukturelle reformer er det vigtigste i Grækenland. Især på pensionsområdet.
Hvis Grækenland kan hæve pensionsalderen, sparer staten penge, og den frigør flere mennesker til arbejdsmarkedet. Tanken er, at det skaber vækst. Desuden er der behov for reformer af skattevæsenet og en række andre statslige områder.
EU-landene og de andre kreditorer har skævet til andre lande, som har gennemført reformer, når de har været i økonomisk krise, og de mener, at der er nogenlunde belæg for at hævde, at strukturreformer virker.
Når långiverne insisterer på, at reformerne skal ske hurtigt - og ikke over den tiårige periode, grækerne ønsker sig - skyldes det flere forhold. For det første mener de, at Grækenland ikke har mere tid at løbe på, hvis landets økonomi skal rettes op.
For det andet mener de, at det er for usikkert at indgå en aftale med en tiårig horisont. Der er ikke tillid til, at Syriza bliver ved med at have regeringsmagten, og hvordan er långiverne så stillet?
Nogle mener, at den græske regering allerede det sidste halve år har undladt at gennemføre flere reformer for at have mere at 'handle' med, når de skulle sidde over for EU og de andre långivere.
EU frygter, at hvis Grækenland får barberet noget af sin gæld, sådan som landet gerne vil have, vil regeringen læne sig endnu længere tilbage og lade være med at gennemføre reformer, fordi det er det letteste. Det skaber to problemer:
For det første vil landet endnu en gang komme til at undvære nødvendige reformer. For det andet vil Grækenland for altid være afskåret fra de internationale lånemarkeder.
Vurderingen er, at Grækenland delvis er kommet så langt ud ad et uholdbart spor, fordi landet gennem sit medlemskab af euroen har fået adgang til flere lån, end landet ellers ville have haft.
Långiverne har betragtet Grækenland som et forholdvis 'sikkert' lånemarked, fordi det var en del af eurozonen.”