Det skotske spøgelse dominerer den britiske valgkamp

De skotske nationalister står til at blive tungen på vægtskålen efter valget den 7. maj. Andre partier frygter, de vil tage sig dyrt betalt

Lederen af det skotske nationalistparti SNP, Nicola Sturgeon (i midten), med tilhængere i Edinburgh.
Lederen af det skotske nationalistparti SNP, Nicola Sturgeon (i midten), med tilhængere i Edinburgh. Foto: Robert Perry.

Shakespeares tragedie ”Macbeth” handler om de psykologiske og politiske konsekvenser af at vælge ondskab for at få sine magtambitioner opfyldt.

Helt så slemt som tyranniet og blodbadet i ”Macbeth” er valgkampen i Skotland ikke. Men de store landsdækkende partier står til at blive mere eller mindre udraderet i Skotland.

Skotterne har 59 ud af de 650 pladser i det britiske parlament. Hidtil har Labour været det største parti med 41 mandater fra Skotland, fulgt af De Liberale Demokrater med 11. Det skotske nationalparti, SNP, som har absolut flertal i det regionale parlament, har i dag blot seks mandater i Westminster.

Men det står til at ændre sig ved valget den 7. maj. Ifølge prognoser baseret på alle tilgængelige meningsmålinger forudser valgeksperter fra London School of Economics, at SNP vil få hele 48 mandater - og det er Labour og De Liberale Demokrater, der vil forbløde i Skotland - hvilket vil koste karrieren for mange fremtrædende politikere.

Ideologisk ligger SNP på venstrefløjen, og fremtrædende konservative politikere som tidligere udenrigsminister William Hague advarer om udsigten til, at de skotske nationalister får afgørende indflydelse. Det gælder blandt andet i spørgsmål om forsvarspolitikken, hvor SNP vil kæmpe for at nedlægge det britisk atomprogram Trident, hvor der altid er mindst en ud af fire bevæbnede atomubåde til søs.

Det konservative budskab er igen og igen, at en stemme på SNP er en stemme på Labour. Nogle er tilmed gået så vidt, at de opfordrer konservative skotske vælgere til at stemme på Labour for at holde SNP ude.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, lægger ikke skjul på, at partiet går efter at få indflydelse - og ikke mindst varetage Skotlands interesser. Målet er fortsat et selvstændigt Skotland, selvom partiet tabte folkeafstemningen om det emne sidste efterår. Hun har også gjort det klart, at partiet vil gøre alt for at holde De Konservative væk fra regeringsmagten.

Labour er derimod lige så insisterende på, at man ikke vil indgå i et regeringssamarbejde med SNP, men partileder Ed Miliband har ikke lukket døren helt for, at SNP kan blive støtteparti, og meningsmålingerne peger da også på, at det bliver svært for Labour at danne regering uden af have SNP med.

Det tredje ben i britisk politik, De Liberale Demokrater, står til at blive hårdt straffet for at være gået i regering med premierminister David Camerons Konservative. Partiet risikerer at blive mere end halveret og ende med 24 mandater. Andre mulige koalitionspartnere, som Democratic Unionist Party fra Nordirland og Plaid Cymru fra Wales, er for små til bære en koalition - men kan blive nødvendige som dyrt betalte støttepartier. Protestpartier som uafhængighedspartiet Ukip og De Grønne står blot til at få et mandat hver og altså uden for indflydelse.

Professor John Curtice fra Strathclyde University i Glasgow forklarer, at der som sådan ikke er tale om et skred i Skotland, men at vælgerne nu blot stemmer til nationale valg, som de har gjort ved valg til det regionale skotske parlament. Og når et parti i forvejen får 45 procent af alle stemmer, er det naturligt, at det vil få stor magt. Det hænger sammen med det britiske valgsystem med valg i enkeltmandskredse, hvor det er vinderen, der får mandatet - og alle andre stemmer er tabt.

Men det spiller også ind, at der ikke har været mange indrømmelser siden folkeafstemningen, hvor skotterne med et snævert flertal valgte at blive i unionen med resten af Storbritannien. Men med udsigten til et magtfuld SNP i Westminster er det skotske spøgelse igen synligt for alle, og det får mange til at se Nicola Sturgeon som en magtfuld lady Macbeth.