Diplomatiet undgår den helt store sparekniv

Udenrigstjenesten slipper i finanslovsforslag med en besparelse på 14 millioner kroner over de næste tre år

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal udenrigstjenesten have tilført i alt 175 millioner kroner mere end beregnet, fordelt med 35 millioner kroner i 2017 og 70 millioner kroner hvert af de efterfølgende to år. Dermed slipper udenrigstjenesten med at skulle skære i alt 14 millioner kroner.
Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal udenrigstjenesten have tilført i alt 175 millioner kroner mere end beregnet, fordelt med 35 millioner kroner i 2017 og 70 millioner kroner hvert af de efterfølgende to år. Dermed slipper udenrigstjenesten med at skulle skære i alt 14 millioner kroner. . Foto: Uffe Weng.

Det har ikke skortet på overskrifter om Venstre-regeringens nedskæringer i Udenrigsministeriet, siden den trådte til i sommeren 2015. Særligt de historiske milliardbesparelser på udviklingsbistanden har vakt opsigt. I finanslovsforslaget for 2017 forsøger regeringen nu at gå en smule imod sin egen strøm ved stort set at friholde udenrigstjenesten – driften af Udenrigsministeriet og de danske ambassader – for den nedskæring på 189 millioner, der ellers var planlagt over de kommende tre år.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal udenrigstjenesten have tilført i alt 175 millioner kroner mere end beregnet, fordelt med 35 millioner kroner i 2017 og 70 millioner kroner hvert af de efterfølgende to år. Dermed slipper udenrigstjenesten med at skulle skære i alt 14 millioner kroner.

Formålet er at styrke ”det klassiske diplomati”, herunder EU-repræsentationen i Bruxelles, i kølvandet på den forventede britiske udtræden af EU samt terrorbekæmpelse og udfordringen fra migration, oplyste Kristian Jensen i går til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Til Kristeligt Dagblad siger Kristian Jensen, at selvom udenrigstjenesten samlet set ikke får tilført flere penge, er der ikke blot tale om en omprioritering af opgaver, men om en reel opprioritering. Økonomien løber rundt takket være effektiviseringer og en mindre udviklingsbistand, der kræver mindre administration, fastholder han.

”Midlerne skal og vil blive brugt på at løse nye indsatser inden for udenrigstjenesten,” siger udenrigsministeren.

Han afviser, at eventuelle kommende besparelser vil ske, fordi der nu sker en opprioritering af for eksempel EU-diplomatiet.

Det vækker glæde i begge sider af Folketinget, at der kommer flere midler til udenrigstjenesten i de kommende år, hvis regeringens finanslovsforslag bliver gennemført, selvom både Dansk Folkeparti og De Radikale gerne havde set flere penge på bordet. Ifølge udenrigsordfører Søren Espersen ønsker DF en stærk udenrigstjeneste.

”Vi mener, at der skal afsættes flere penge til det klassiske diplomati og Nato. Det er muligt, at Danmark skal have lidt færre ambassader, men dem, vi har, skal være topkvalitet. EU har i en årrække været brugt som en sovepude for at skære ned, fordi det hed sig, at EU kunne løse opgaverne for os, men det holder ikke,” siger han.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er glad for, at regeringen vil spare mindre end varslet, men mener, at der stadig kun er tale om en lappeløsning.

”De 175 millioner kroner er bestemt bedre end ingenting, men samlet set har Venstre-regeringen kostet dansk diplomati dyrt. Vi har mere end nogensinde før brug for en aktiv udenrigstjeneste. Ikke bare i Europa, men over hele verden,” siger han.

I den sidste finanslov, SR-regeringen fik vedtaget for 2015, var der afsat 130 millioner kroner mere til udenrigstjenesten i 2017 og 2018 end i det udspil, Venstre nu kommer med. Det rokker dog ikke ved, at der også dengang skete nedskæringer i udenrigstjenesten, erkender Martin Lidegaard. Noget, han fortryder i dag.

”Set i bakspejlet og i lyset af den udvikling, verden går igennem, ærgrer det mig, at vi gennemførte de besparelser. Også selvom de var i en helt anden størrelsesorden end Venstres,” siger han.