Fra at være et bål, der rasede i store dele af Afrika, er aids-epidemien i løbet af det seneste halvandet årti mange steder på kontinentet blevet dæmpet til ulmende gløder.
Et af de lande, hvor antallet af hiv-positive er faldet, er det østafrikanske land Tanzania. Her var 12 ud af 100 i 2002 smittet med virusset mod 5 ud af 100 i dag. Samtidig er antallet af tanzaniere i behandling for hiv og aids blevet mere end fordoblet til 700.000 i løbet af de seneste fem år.
Alt det risikerer at ændre sig til det værre igen, efter at Tanzanias regering for nylig har besluttet at lukke landets udenlandsk finansierede hiv-behandlingstilbud målrettet LGBT-personer – lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede – advarer hjælpeorganisationer og sundhedseksperter.
LGBT-personer kæmper i forvejen med diskriminering i Tanzania, herunder på sundhedsklinikker og hospitaler, og lukningen af de særlige tilbud vil betyde, at mange hiv-positive tanzaniere ikke længere opsøger behandling for deres sygdom, vurderer læge og leder af FN’s hiv/aids-program i Tanzania, Warren Naamara.
”Hvad sker der så? Det er en kolossal bekymring,” siger han til den amerikanske avis The Washington Post.
Imidlertid insisterer Tanzanias regering på at ”undersøge”, hvorvidt de hjælpeorganisationer, der har stået for hiv-behandling af LGBT-personer, har ”promoveret homoseksualitet” i strid med landets lovgivning, fastslår vicesundhedsminister Hamisi Kigwangalla i en offentligt udsendt erklæring.
Men det er at kaste benzin på gløderne, mener international projektleder hos hjælpe- og interesseorganisationen Aids-Fondet, Mille Herskind.
Hun peger på, at en af hovedårsagerne til, at antallet af hiv-smittede ikke længere falder, som det skal, hvis sygdommen skal udryddes på sigt, netop er, at de befolkningsgrupper, der er i størst risiko for at blive smittet – mænd, der har sex med mænd, sexarbejdere, transkønnede, fanger og stofmisbrugere – på grund af diskrimination ikke har adgang til de offentlige behandlingstilbud i mange afrikanske lande.
”Vi er nødt til at have indsatser, der støtter de mennesker, der er i størst risiko for at blive smittet med hiv,” understreger hun.
Tanzania er langtfra ene på kontinentet om diskriminationen af homoseksuelle, lyder det fra Nana K. Poku, professor i sundhedsøkonomi og leder af den sydafrikanske forskningsinstitution Heard i Durban, der tidligere har stået i spidsen for Afrikas kommission for hiv/aids og fungeret som særlig rådgiver for EU, Verdensbanken, FN og Storbritanniens regering.
”I store dele af Afrika bliver de mest sårbare og marginaliserede grupper stigmatiseret og udsat for vedvarende fordømmelse, der forhindrer dem i at opsøge lægelige råd og hiv-behandlingstilbud,” siger han.
Mellem hver tredje og hver fjerde af Tanzanias homoseksuelle mænd er hiv-positive, og forbliver hiv-behandlingstilbuddene til dem lukkede, er international programleder hos Aids-Fondet, Cæcilie Bom Kahama, ikke i tvivl om konsekvenserne.
”Det vil helt uundgåeligt få aids-epidemien til at eksplodere igen i Tanzania, fordi mange af de mænd, der har sex med mænd, samtidig følger samfundets normer og lever et almindeligt familieliv med kone og børn og kun i hemmelighed mødes med mænd,” siger hun.