Dna-prøver sår tvivl om vores forfædres oprindelse

Vi kan blive nødt til at genskrive menneskets historie.

Det kan ifølge den spanske palæoantropolog Juan Luís Arsuaga blive konsekvensen af den første afkodning nogensinde af arvemateriale fra et 400.000 år gammelt fossil fra en lårbensknogle på et menneske.

Neandertalermennesker i kunstnerisk lys
Neandertalermennesker i kunstnerisk lys. Foto: Mary Evans / Natural History Mus.

Resultatet viser nemlig, at de mennesker, der dengang beboede det nordlige Spanien, ikke som hidtil troet var neandertalernes forfædre, men at de derimod har fælles genetiske træk med en fjern menneskegruppe, de såkaldte denisovaer, der levede over 6000 kilometer derfra i Altai-bjergene i det sydlige Siberien, men mindst to istider senere, for omkring 40.000 år siden.

Vi har et problem med at fortolke disse resultater, siger Juan Luís Arsuaga til dagbladet La Vanguardia.
LÆS OGSÅ: Var neandertaleren samme race som os?

Han er chef for Atapuerca-udgravningerne ved byen Burgos, hvor der indtil nu er fundet over 6000 rester af fortidsmennesker, heraf 28 næsten komplette skeletter af individer af forskellige køn og aldre. Disse fortidsmennesker er klassificeret som Homo heidelbergensis, som man hidtil har troet var forfædre til både neandertalere og Homo sapiens.

Dna-analysen får forskerne til at fremsætte teorien om, at der for knapt en halv million år siden kan have eksisteret flere typer mennesker i Europa end neandertalere.

Dna-udforskningen tyder på, at neandertalerne udviklede sig fra en europæisk udbrydergruppe, hvilket er brud med en udbredt teori om, at både Homo sapiens og neandertalerne opstod fra arten Homo heidelbergensis, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet Nature.