Når Republikanerne mødes på partikonventet i Cleveland, Ohio, i midten af juli, bliver den kandidat, som får mere end 1237 stemmer blandt de delegerede, valgt som præsidentkandidat. Er der ingen kandidat, der har 1237 stemmer, bliver mange delegerede løst fra den kandidat, de er tildelt ud fra primærvalgene i deres delstater, og kan stemme, som det passer dem, allerede i anden afstemningsrunde.
Det er derfor, at det er så vigtigt for Donald Trump at komme til konventet med flere end 1237 kandidater, da han er så upopulær i det republikanske establishment – også blandt mange af de delegerede, som er bundet til at stemme på ham i første runde – at han vil få meget svært ved at overleve flere afstemningsrunder ved det tre dage lange konvent.
I mange af delstaterne kender vi endnu ikke de delegerede, selvom der for længst har været afholdt primærvalg. De delegerede udpeges først på senere delstatskonventer, hvor tjansen ofte går til loyale partisoldater og aktive politikere. Det er to grupper, der er meget lidt begejstrede for udsigten til den kontroversielle milliardær Trump som deres spidskandidat.
Valgeksperten og statistikeren Nate Silver har dog peget på, at vi ofte glemmer, at delegerede er mennesker. Pointen er den, at mange af de delegerede, der bliver sendt til konventet i Cleveland for at stemme på Trump, ønsker, at Ted Cruz eller John Kasich – hans to tilbageværende modkandidater – vinder.
Donald Trump var indtil for nylig slet ikke republikaner, og han har et meget ringe netværk i partiet. Ingen ved, hvad der vil ske, hvis flere delegerede simpelthen nægter at stemme på Trump, selvom de egentlig er bundet til at gøre det.
De må ikke undlade at stemme ifølge de nuværende regler, men der findes ingen klare sanktionsmuligheder, og reglerne er meget usikre på dette punkt. Trump kan med andre ord risikere at komme til Cleveland med 1237 delegerede på papiret, men i sidste ende stadig tabe.
Da det er de enkelte delstater, der suverænt bestemmer over deres egne delegerede, kan man sagtens forestille sig, at der er delstater, som simpelthen vil trække deres støtte til Trump, selvom vælgerne til primærvalget i den pågældende delstat har tildelt ham deres delegerede.
South Carolina er således en af flere delstater, hvor man allerede er i gang med at få statens 50 delegerede fritstillet, selvom Trump vandt dem alle i marts. Deres begrundelse er, at Trump har brudt sit løfte om at støtte den republikanske spidskandidat, uanset hvem det måtte blive.
Der er også den mulighed, at Trump mister mange af sine delegerede, fordi konventet vedtager at fritstille alle delegerede. Det så man forsøgt i 1980, da Edward Kennedys tilhængere på Demokraternes konvent forsøgte at få alle delegerede løst, så de kunne stemme, som de ville.
De fleste af dem var ellers bundet til Jimmy Carter, men Kennedy-lejren vidste, at præsidenten havde problemer i baglandet. Kuppet mislykkedes i 1980, men mange peger på, at Donald Trump kan være så upopulær, at det kan være den sidste udvej, partiledelsen vælger, hvis han skal standses.
Det ville være en udemokratisk og ildeset løsning. I 1980 kaldte man det for den nukleare løsning, fordi det var en slags atombombe, der nulstillede alt. Og Trump kan være kandidaten, der kan få Republikanerne til at sprænge et a-våben i egne rækker.
Mads Fuglede er USA-analytiker for TV 2 og Kristeligt Dagblad, højskolelærer og folketingskandidat for Venstre