Antallet af amerikanere, der tager deres eget liv, er siden 1999 steget for alle aldersgrupper mellem 10 og 74 år, viser en rapport fra det amerikanske center for sygdomskontrol, Centers for Disease Control and Prevention (CDC).
”Stigningen er omfattende,” skriver Sally C. Curtin, statistiker og hovedforfatter bag rapporten, der viser, at den amerikanske selvmordsrate steg med 24 procent fra 1999 til 2014 efter at være faldet fra 1986 til 1999.
Mens næsten tre gange så mange mænd som kvinder tager deres eget liv, er selvmordsraten blandt kvinder steget med 45 procent sammenlignet med 16 procent for mænd. Stigningen er specielt udtalt blandt kvinder i alderen 45 til 64 år.
Og særligt opsigtsvækkende er det, at selvmord blandt 10-14-årige piger steg med hele 200 procent i perioden, selvom det fortsat er relativt sjældent, at unge piger begår selvmord. I 2014 var der tale om 150 selvmord.
”Vi tænker ofte, at unge mennesker og børn ikke er i stand til at gennemføre selvmord, men selv i den alder oplever vi selvmordstanker og adfærd, der ikke bør ignoreres. Det bør tænde advarselslamperne,” lyder det fra professor i børnepsykiatri Holly Wilcox fra Johns Hopkins Universitet til radiostationen NPR.
Selvmord er en af de 10 hyppigste årsager til dødsfald i USA, og flere dør ved at tage deres eget liv end i trafikken.
En række amerikanske eksperter advarer nu om en sundhedskrise, som kræver handling.
”Vi har ikke investeret på føderalt niveau i forskning og forebyggelse af selvmord i samme grad, som vi har gjort for mange af de andre hyppige årsager til dødsfald,” siger overlæge Christine Moutier fra selvmordsforebyggelsesorganisationen American Foundation for Suicide Prevention til tv-stationen CNN.
Hun nævner landsdækkende forebyggende indsatser mod kræft og hjertesygdomme som eksempler på tilgange, der har gjort en forskel.
Stigningen i selvmord er størst blandt USA’s oprindelige befolkning efterfulgt af hvide amerikanere, mens sorte mænd skiller sig ud med et fald i selvmord på otte procent.
Selvom årsager til selvmord er komplekse og forskelligartede, peger flere amerikanske forskere på, at USA’s seneste økonomiske recession, en dramatisk stigning i brugen af smertelindrende medicin og øget social isolation har været bidragende faktorer.
Jonathan Skinner, der er professor i økonomi fra Dartmouth College, mener ifølge avisen The Washington Post, at ”et øget pessimistisk syn på folks egen økonomiske fremtid kombineret med større adgang til smertemedicin har skabt perfekte betingelser for ugunstige konsekvenser.”
Undersøgelsen kigger ikke på sammenhængen mellem selvmord og indkomst- og uddannelsesniveau. Men andre studier har for nylig vakt opsigt ved at vise en dramatisk stigning i dødsfald som følge af selvmord, alkoholforgiftninger, overdoser og leversygdomme blandt lavtuddannede hvide amerikanere.
”En halv million mennesker er døde, som ikke burde være døde. Kun hiv-aids har haft lignende effekt i nyere tid,” lød meldingen fra nobelpristageren i økonomi Angus Deaton, da han sammen med sin hustru, økonomiprofessor Anne Case, sidste år offentliggjorde et studie, der viser, at hvide midaldrende amerikanere uden en højere uddannelse dør i meget større omfang end tidligere.