Durban 2 opgiver forbud mod religionskritik

Israel?s separation barrier sits in the east Jerusalem neighborhood of Ras Khamis on March 4, 2009 where ...

Religion skaber mere splittelse end race, mener et flertal af briterne. - Foto: AHMAD GHARABLI Denmark / Scanpix

Religion skaber mere splittelse end race, mener et flertal af briterne.

Religion skaber mere splittelse end race, mener et flertal af briterne. - Stock.xchng

FNs Menneskerettighedsråd har slettet al kritik af Israel og dropper forsøget på at gøre religionskritik til en krænkelse af menneskerettigheder i kladden til Durban 2-konferencen

Efter massivt pres fra EU, USA og en række andre lande vælger FNs Menneskerrettighedsråd at droppe de mest kontroversielle punkter i udkastet til erklæring fra FNs antiracisme-konference, den såkaldte Durban 2-konference, der skal finde sted i Geneve mellem den 20. og 24. april.

Doune Porter, der er talskvinde på FNs menneskerettighedskommissærs kontor i Geneve, siger til Kristeligt Dagblad, at ordet Israel er blevet slettet fra udkastet fra Durban 2-konferencen, og at det samme gælder forslaget om at gøre religionskritik til en menneskerettighedskrænkelse.

Det er en række muslimske medlemslande af OIC (Organisationen for den Islamiske Konference), der oprindeligt tog initiativ til kritikken af Israel og forbuddet mod religionskritik.

Racistisk stat
På de muslimske landes initiativ stod Israel nævnt som en racistisk stat i kladden, og der blev sat lighedstegn mellem zionisme og racisme.

Samtidig opfordrede de muslimske lande til at forbyde al religionskritik. Det forslag opfattes især som de muslimske landes forsøg på at forhindre kritik af islam.

Men nu er begge punkter altså pillet af Durban 2-dagsordenen.

Trussel om boykot
I praksis betyder det, at de punkter, der har fået Israel, Canada og USA til at boykotte konferencen og en række andre lande til at kritisere og overveje lignende boykot, nu ikke længere eksisterer på Durban 2-dagsordenen.

USA boykottede Durban 2 med den erklæring om, at man ville overveje at deltage, hvis kladden til konferencen blev modereret.

På FNs menneskerettighedskommissærs kontor ønsker man ikke at kommentere, hvor vidt den seneste udvikling vil få USA, Israel og Canada til at droppe deres boykot og i stedet deltage aktivt, når konferencen holdes.

Fransk tilfredshed
Frankrig, som på det seneste har kritiseret Durban 2-oplægget, udtrykker en vis tilfredshed med de seneste ændringer.

Der er blevet foretaget nogle meget præcise ændringer i Durban 2-kladden, siger den franske udenrigsminister, Bernard Kouchner.

En anden europæisk diplomatisk kilde siger, ifølge det israelske dagblad Haaretz, at sagerne nu bevæger sig i den rigtige retning, hvilket antyder, at EU-landene ikke vil boykotte Durban 2-konferencen.

Undgå negative stereotyper
Den seneste kladde er 17 sider lang og nævner ikke en gang Mellemøsten. Hvad angår religion er det eneste punkt en langt mere diffus formulering, der opfordrer til at undgå at tildele religioner negative stereotyper.

Kladden er blevet til efter tæt samarbejde mellem den russiske repræsentant i FN, Yuri Boychenko, og en række af medlemslandene i FNs Menneskerettighedsråd. Især har Norge, Belgien og Egypten været toneangivende i den proces, der har ledt til en ændring af udkastet.

Forud for ændringen af indholdet i erklæringen beskrev de fleste vestlige udkastet som provokerende.

allan@kristeligt-dagblad.dk