Samfulde 55 år er der gået, siden den svenske diplomat og daværende generalsekretær for FN, Dag Hammarskjöld, omkom i et flystyrt i det sydøstlige Afrika.
Men omstændighederne ved generalsekretærens og de andre 15 ombordværendes død i 1961 er stadig uklare i dag, lyder det i en ny resolution, som FN’s Generalforsamling ventes at vedtage i morgen.
Sveriges FN-ambassadør, Olof Skoog, håber, at resolutionen vil gøre det muligt at finde nye svar.
”I sommer kom nye dokumenter, der omhandler omstændighederne ved hr. Hammarskjölds død, for dagens lys (...) der er brug for en videre opfølgning,” sagde han ved fremlæggelsen af resolutionen i FN’s Generalforsamling.
Sverige ønsker blandt andet, at der bliver udpeget en særlig undersøgelsesleder i FN, og det vil med stor sandsynlighed lykkes, vurderer ambassadesekretær ved FN’s repræsentation, David Karlsson.
”Det er en resolution, der hersker enighed om (i FN’s Generalforsamling, red.), så vi er temmelig sikre,” siger han.
Indtil nu er den tragiske hændelse, der fandt sted i den daværende britiske koloni Nordrhodesia, det nuværende Zambia, officielt blevet udlagt som en ulykke forårsaget af en pilotfejl. Den forklaring er dog ikke dokumenteret på tilfredsstillende vis, har kritikere længe anført.
I sommer offentliggjorde FN’s medlemslande på direkte opfordring af FN’s afgående generalsekretær, Ban Ki-moon, hidtil ukendte dokumenter med forbindelse med flystyrtet. Samtidig er der dukket en række nye øjenvidner til ulykken op.
Øjenvidner, hvis samstemmende beretninger er i direkte modstrid med den officielle forklaring på, hvad der skete, siger seniorkonsulent ved Sveriges pendant til Danida, Sida, Göran Bjørkdahl. Privat har han gennem flere år undersøgt omstændighederne omkring flystyrtet.
”Da jeg besøgte ulykkesstedet i 2008, mødte jeg tilfældigvis en ældre mand, der hævdede, at han så flyet styrte ned,” siger han.
Efterfølgende læste Göran Bjørkdahl de officielle dokumenter og talte med folk i området.
”Jeg forstod, at flyet måtte være blevet set af mange mennesker i de nærliggende landsbyer og i den vestlige del af byen Ndola. Mærkeligt nok talte de britisk-rhodesiske myndigheder og FN’s officielle undersøgelseskommission ikke med nogen af de lokale dengang (ved den officielle undersøgelse i 1961, red.) bortset fra de enkelte, der selv tog kontakt til myndighederne,” siger han.
I samarbejde med zambiske Jacob Phiri fandt Göran Bjørkdahl på tre år frem til 12 troværdige øjenvidner. Blandt andet på den baggrund tror svenskeren ikke, at Dag Hammarskjölds fly styrtede ned ved et uheld.
”Fakta tyder kraftigt på, at flyet blev skudt ned. Motivet skal formentlig findes i Dag Hammarskjölds integritet. Han var en selvstændig FN-leder, der ikke tog imod ordre fra nogen,” siger han.
Selvstændigheden skaffede Dag Hammarskjöld mange fjender. Amerikanerne mente, at han var for naiv i forhold til Sovjetunionens interesser i Afrika, og belgierne mente, at han truede deres økonomiske interesser i det ufatteligt mineralrige Republikken Congo, det nuværende DR Congo.
Da flyet styrtede ned, var generalsekretæren på vej til byen Ndola for at indlede forhandlinger om en våbenhvile, der skulle stoppe kampene i Congo. Blot få måneder forinden havde landet opnået selvstændighed fra Belgien.
Dag Hammarskjöld var en stærk fortaler for afkoloniseringen af de afrikanske lande. Et standpunkt, der også gjorde ham upopulær hos mange, siger Göran Bjørkdahl:
”Verdensmagternes regeringer og tidligere koloniherrer som Storbritannien, Frankrig og Portugal ville ikke have en sådan selvstændig leder.”