Efter Islamisk Stat følger et væld af andre problemer

Store dele af Sinjar i det nordlige Irak ligger i ruiner, efter at kurdiske styrker har generobret byen fra ...

Store dele af Sinjar i det nordlige Irak ligger i ruiner, efter at kurdiske styrker har generobret byen fra Islamisk Stat. Samtidig er store dele af byen mineret, og de fleste af bomberne befinder sig under de sønderskudte huse. Foto: Nikolaj Krak

Vi sidder tilbage med en meget vanskelig situation, efter Daesh er besejret. Her er intet tilbage af byen
Mahama al-Shangali

Euforien over at have besejret Islamisk Stat i Sinjar i Nordirak er efter et par måneder afløst af frustrationer. For hvad stiller man op med en by i ruiner?

Den kurdiske soldat knæler i græsset foran en rusten metalspand og lirker forsigtigt til en blå ledning for at sikre sig, at den ikke længere er forbundet til spanden.

”Der er mindst 20 kilo sprængstof i. Sådan en kan få et helt hus til at falde sammen,” siger Khalid Hadi, der er leder af den kurdiske peshmerga-hærs minørkorps i byen Sinjar i det nordvestlige Irak.

Det er to en halv måned siden, at Sinjar blev befriet fra Islamisk Stat (IS) af kurdiske soldater, massivt støttet af vestlige luftangreb. Siden har de syv mand i minørgruppen fundet i hundredvis af IS' hjemmelavede bomber i byen. Og der dukker nye op hver dag.

”Byen er fuldstændig mineret. IS har vidst i lang tid, at de blev nødt til at forlade Sinjar på et tidspunkt, så de har forberedt det godt. Vi finder de hjemmelavede bomber overalt,” siger han og forklarer, at de fleste af dem ligger under ruiner af sønderskudte huse, hvilket gør det farligt at færdes i byen.

De mange bomber er dog blot ét ud af det væld af problemer, der er dukket op i kølvandet på, at IS er fordrevet fra byen.

Euforien var ellers stor, da præsidenten for det kurdiske selvstyre i Irak, Massoud Barzani, i november stolt kunne erklære, at Sinjar var befriet.

Byen og de omkringliggende landsbyer er kernelandet for den religiøse minoritet yazidierne. Deres tusinder af år gamle religion trækker tråde til flere af de store verdensreligioner, men yazidierne bliver af ekstremisterne i IS betragtet som djævletilbedere.

Derfor er det også her, at IS' omfattende forfølgelse af dem har været mest brutal. Et par hundredtusinde yazidier blev jaget på flugt, flere tusinde dræbt og endnu flere taget til fange, da IS indtog området. Omfanget af forbrydelserne er så store, at de ifølge FN tangerer et folkedrab.

Derfor blev det set som en vigtig symbolsk sejr, at IS blev fordrevet fra Sinjar by. Sejren havde desuden en strategisk betydning, da Sinjar ligger lige på hovedvejen, der forbinder IS' selverklærede hovedstad i Syrien, Raqqa, og gruppens irakiske hovedbase i storbyen Mosul.

Det kurdiske minørkorps har fundet i hundredevis af disse bomber efter IS i Sinjar. Foto: Nikolaj Krak

Men i dag har euforien lagt sig i Sinjar og er erstattet af udprægede frustrationer:

”Vi sidder tilbage med en meget vanskelig situation, efter Daesh (arabisk, nedladende forkortelse for IS, red.) er besejret. Her er intet tilbage af byen,” lyder det fra Sinjars borgmester, yazidien Mahama al-Shangali.

Mahama al-Shangali sidder på sit kontor i en lille sidebygning til bystyrets store administrationsbygning, der i dag står som en udbombet ruin.

Alle bygninger i Sinjar er bogstavelig talt sunket i grus efter lang tids intense bombardementer. Foto: Nikolaj Krak

Sådan ser stort set hele Sinjar ud. Alle bygninger er bogstavelig talt sunket i grus efter lang tids intense bombardementer. Enkelte kurdiske soldater patruljerer i de ellers øde gader, hvor en fortættet lugt af råddent kød spreder sig fra de indsunkne lig af IS-krigere, der stadig ligger synlige mellem murbrokkerne. Med jævne mellemrum bliver stilheden brudt af dumpe drøn af mortergranater fra kampene ved frontlinjen blot få kilometer fra bymidten.

Derfor er så godt som ingen af de indbyggere, der boede her tidligere, vendt tilbage til deres hjemby.

”Byen er ubeboelig. Her mangler både strøm og vand og alt det andet basale for, at nogen kan bo her. Det hele skal genopbygges fra bunden,” siger borgmesteren.

Men i øjeblikket er der ingen udsigt til, at nogen vil begynde genopbygningen, siger han.

Sinjars borgmester, yazidien Mahama al-Shangali, mener, at det internationale samfund må træde til og hjælpe med at genopbygge den ødelagte by. Foto: Nikolaj Krak

Sinjar er et af de områder, de irakiske og kurdiske myndigheder strides om kontrollen over. Mahama al-Shangali frygter, at ansvaret for genopbygningen kommer til at havne mellem to stole, da hverken kurderne eller irakerne har pengene til at få Sinjar til at blive til en by igen.

”Folk i Sinjar har betalt en så høj pris for IS' forbrydelser, at det internationale samfund nu må træde til og hjælpe med genopbyggelsen. Der er ikke andre, der kan,” siger borgmesteren.

Der kan dog gå lang tid endnu, inden donorer eller regeringer har lyst til at investere penge i Sinjars fremtid. For selvom byen er befriet fra IS, er der stadig ikke enighed om, hvem der har hverken magten i byen eller æren for befrielsen.

Fra de mange ruiner blafrer et væld af forskellige flag fra de mange militante grupper, der i dag er i byen, og hver især tager æren for sejren over IS. Flagene fra det kurdiske selvstyre i Iraks peshmerga-hær er i flertal, men de blander sig med blandt andet flagene fra yazidiske militser og kurdiske grupper fra Syrien. Den primære strid om området går mellem grupperne fra det kurdiske selvstyre i Irak og dem fra det kurdiske selvstyre i det østlige Syrien, hvis grænse går ikke langt fra Sinjar. Der har i lang tid været kold luft mellem de to ideologisk meget forskellige kurdiske selvstyrer på hver sin side af den syrisk-irakiske grænse.

”Vi har ingen kontakt med dem. De har intet at gøre her, og vi har ikke brug for dem,” lyder det kontant fra Qasim Simo, der er leder af det kurdiske selvstyre i Iraks sikkerhedstjeneste i Sinjar, om de syriske kurderes tilstedeværelse i byen.

Selvom de bevæbnede grupper ikke har været i direkte kamp mod hinanden, tilføjer deres uenigheder endnu et usikkert element til byen og gør, at der er lange udsigter til, at almindelige mennesker vender tilbage.

En af de få yazidier, der har trodset udfordringerne og forsøger at få en hverdag til at fungere i byen, er den 32-årige Sabry Qaro. Han har netop åbnet en sparsomt udstyret grønthandel i en af byens ødelagte forretninger og sælger nu frugt og cigaretter til de mange soldater fra sin improviserede bod.

”Det er et lille skridt nærmere at vende tilbage til et normalt liv i byen. Men der er ærlig talt meget langt endnu,” siger han.

Det er stadig umuligt for ham at bo i byen, og han må hver aften tage tilbage til sit telt i en flygtningelejr nogle kilometer fra byen. Han fortæller, at der mangler over 300 personer fra hans stamme. De er enten dræbt eller bliver holdt til fange af IS. Og hvis hans familie igen skal turde bo i byen, kræver det, at de føler sig helt overbevist om, at det er sikkert.

Byens blodige forhistorie ligger som et andet stort benspænd for, hvordan den igen en dag kan blive hjemsted for yazidier og andre, der har været genstand for IS' forfølgelse. I løbet af de sidste par måneder er der fundet over 20 massegrave, og der er formentlig lige så mange, der endnu ikke er opdaget.

32-årige Sabry Qaro er en af få yazidier, der har trodset udfordringerne og prøver at få en hverdag til at fungere i Sinjar. Han har netop åbnet en grønthandel i byen. Foto: Nikolaj Krak

Borgmester Mahama al-Shangali er klar over, at traumet over alle forbrydelserne hviler som en forbandelse over Sinjar. Det skal der tages hånd om, hvis Sinjar igen skal blive en by for Iraks minoriteter.

”Men vi kan ikke leve i fortiden,” siger han med fuld tiltro til, at både yazidier, kristne og kurdere igen vil flytte til byen en dag og bo fredeligt sammen.

Anderledes sammenbidt bliver han, når snakken falder på de arabiske sunni-muslimer, der også udgjorde en markant del af befolkningen inden IS' besættelse.

Mange kurdere og yazidier føler sig forrådt af deres arabiske naboer. De mener, at de angav dem til IS og samarbejdede med ekstremisterne, da de kom til området.

Hadet til arabere er blevet så stort i hele Nordirak, at Amnesty International i en rapport beskriver, at arabere decideret bliver forfulgt og fordrevet fra de områder, kurdere har erobret fra IS. Amnesty beskylder kurdiske soldater for at have jævnet i tusindvis af araberes hjem med jorden.

Det er beskyldninger, det kurdiske selvstyre i Irak kraftigt har afvist. Men ifølge Sinjars borgmester kommer yazidier og kristne aldrig til at føle sig sikre i byen igen, hvis araberne vender tilbage:

”Araberne var værre end IS. Loven vil tage sig af dem, hvis de vender tilbage,” siger borgmesteren.

Engang lå der tre kirker i Sinjar. Mange kristne flyttede hertil efter det armenske folkedrab for 100 år siden. I dag er der et stort hul i jorden, hvor kirkerne har stået. Foto: Nikolaj Krak