Egypten forbyder omskæring af kvinder

Det skal nu være helt slut med at omskære kvinder i Egypten. Med undtagelse af de tilfælde, hvor ...

Det skal nu være helt slut med at omskære kvinder i Egypten. Med undtagelse af de tilfælde, hvor omskæring er "medicinsk påkrævet". - Stock.xchng

Formanden for Stop Islamiseringen af Danmark afviser ikke, at foreningen vil bruge tegningen, selv om ...

Formanden for Stop Islamiseringen af Danmark afviser ikke, at foreningen vil bruge tegningen, selv om Fogedretten skulle forbyde det. - Foto: Arkiv

retfærdighed

retfærdighed Foto: sxc.hu

Omskæring af kvinder er nu blevet forbudt i Egypten. Men med en lille undtagelse i loven er der risiko for, at forbuddet bliver undermineret, frygter nogle af de egyptiske parlamentsmedlemmer

Det egyptiske parlament vedtog i lørdags et forbud mod omskæring af kvinder med undtagelse af de tilfælde, hvor det er en "medicinsk nødvendighed", skriver AFP.

Men denne undtagelse risikerer at underminere forbuddet, mener kilder i parlamentet.

Genital lemlæstelse af kvinder, som går tilbage til Faraos tid i Egypten, bliver nu strafbar, med en strafferamme på mellem tre måneders og to års fængsel eller en bøde på 1000-5000 egyptiske pund (912-4516 kroner).

Den nye lovgivning er en del af et lovforslag om børns rettigheder, der har været omdrejningspunkt i en heftig parlamentsdebat i flere uger.

Islam forbyder ikke omskæring
De, der støtter praksis med at omskære piger, hævder, at omskæring er hensigtsmæssig, når en piges genitalier er for fremtrædende, og når det er nødvendigt at beskytte pigens dyd.

- Intet i islam forbyder omskæring, siger Saad al-Katatni, formand for Egyptens førende oppositionsgruppe, det Muslimske Broderskab.

Tidligere forsøg på forbud
Sundhedsministeriet i Egypten prøvede i 1997 at forbyde traditionen, som berører både muslimske og kristne kvinder i Egypten. 

Der blev indført begrænsninger, der kun gav tilladelse til, at læger kunne udføre operationen og kun i "ekstraordinære tilfælde".

Restriktionerne blev yderligere strammet i juni 2007, da sundhedsminister Hatem al-Gabali udstedte et påbud - snarere end lov - der forbød alle læger og sundhedspersonale at udføre operationerne.

Den nye lov, det træder i kraft med det samme, skærper straffen til alle, der bliver kendt skyldig i at trodse forbuddet.

En farlig praksis
Omskæring af kvinder er indtil videre forblevet en udbredt praksis i Egypten på trods af de politiske og religiøse myndigheders forsøg på at stoppe det.

Operationerne kan have en dødelig udgang på grund af styrtblødning, og indebærer risiko for komplikationer ved fødsel, infektioner, problemer med urinrøret og psykiske men.