Spørger man den egyptiske hær, går det godt. Landets børs er på sit højeste niveau i tre år. Den nye forfatning, hvis proces og indhold hæren har været med til at overvåge, har fået befolkningens ja. Men allervigtigst: Det Muslimske Broderskab har bevæget sig fra landets højeste magtpositioner til at være stemplet som en jaget terrororganisation på mindre end syv måneder.
Set fra den egyptiske hærs side og især general Abdel Fattah al-Sisi, der førte an i afsættelsen af tidligere præsident Mohamed Mursi er disse vigtige og nødvendige skridt for Egyptens fremtid. Hæren ønsker at stabilisere sikkerhedssituationen. Opskriften er at slå så hårdt ned på Det Muslimske Broderskab, at organisationen ikke vil være i stand til at rejse sig igen.
I løbet af de seneste dage er egyptiske officerer blevet citeret for at sige, at hærens næste projekt er den palæstinensiske bevægelse Hamas i Gaza, som er en ideologisk søsterorganisation til broderskabet. Hvis det er militærets plan, siger det meget om, hvor sikker man i øjeblikket er på, at den hårde hånds politik leverer de ønskede resultater. Nemlig stabilitet, bedre økonomiske vilkår og en situation, hvor hæren styrer landet og derfor ikke længere skal affinde sig med at tage mod ordrer fra præsidenter, man ikke bryder sig om.
LÆS OGSÅ: Første afstemning siden Mursis fald
Al-Sisi ventes at stille op til det kommende præsidentvalg, som han også ventes at være i stand til at vinde, fordi hans opgør med Det Muslimske Broderskab har givet ham frelserstatus hos mange. Med al-Sisi som præsident vil den egyptiske hær føle, at den skrøbelige situation, der har præget Egypten siden Hosni Mubaraks fald i februar 2011, endelig kommer under kontrol. Hærens kontrol.
Fornemmelsen af, at det går fremad, er den letteste og mest åbenlyse fornemmelse for hærens ledelse i øjeblikket. Den såkaldte Gaza-plan og al-Sisis spurt mod præsidentposten indikerer dog også, at hæren måske føler sejrens rus for tidligt.
Hård undertrykkelse af en organisation, der for to år siden vandt mere end halvdelen af parlamentets sæder, og som anses for at være den bedst organiserede af alle Egyptens grupper, har en pris. Som terrorstemplet organisation er Det Muslimske Broderskab slået på kort sigt, men det vil være forkert fra hærens side at forvente, at broderskabet som undergrundsbevægelse ikke har tænkt sig at slå igen. Især når medlemmerne stadig har den opfattelse, at hæren på ulovlig vis afsatte deres demokratisk valgte præsident.
I Sinai, hvor Egyptens forskellige regeringer i årevis har forsømt og undertrykt befolkningen, er resultatet et halvautonomt og stærkt islamiseret område, hvor hæren har svært ved at operere, og hvor den sikkerhedsmæssige tilstand minder mere om Irak end resten af Egypten. Daglige bombeangreb mod politi og soldater kræver ofre.
Til trods for den lettelse, mange føler med vedtagelsen af den nye forfatning, vil den fortsatte jagt på broderskabets medlemmer på længere sigt kunne skabe samme situation i Kairos og Alexandrias gader. Et fremmedgjort og undertrykt broderskab begynder at bide fra sig. Dels for at stikke en kæp i hjulet på hærens ønske om stabilitet, og dels fordi man føler, at kampen er eksistentiel og derfor nødvendig. Sådan et scenarie kan sende Egypten i retning af mangeårigt kaos med et højt voldsniveau.