Egyptens turistmekka er blevet en magnet for terrorgrupper

Det var et terrorangreb, da russisk passagerfly styrtede ned over den egyptiske Sinai-halvø i sidste måned, fastslog Rusland i går. Halvøen har udviklet sig til et morads, hvor islamister kan boltre sig

På billedet ses vragdele af det russiske Airbus-fly, som styrtede ned den 31. oktober. Samtlige 224 ombordværende omkom. I går fastslog den russiske efterretningstjeneste, at der var fundet spor af sprængstoffer i vraget, og at det derfor kan konkluderes, at der var tale om en terrorhandling. -
På billedet ses vragdele af det russiske Airbus-fly, som styrtede ned den 31. oktober. Samtlige 224 ombordværende omkom. I går fastslog den russiske efterretningstjeneste, at der var fundet spor af sprængstoffer i vraget, og at det derfor kan konkluderes, at der var tale om en terrorhandling. - . Foto: Xinhua/Sipa USA/Scanpix.

Egyptens værste mareridt er ved at blive til virkelighed.

I flere uger har de egyptiske myndigheder forsøgt at nedtone rygter om, at det var en bombe, der fik et russisk Airbus-fly til at styrte ned den 31. oktober efter at være lettet fra turistbyen Sharm el-Sheik på Sinai-halvøen med kurs mod Skt. Petersborg.

Men meget af tvivlen om årsagerne til flystyrtet blev manet i jorden i går, da lederen af den russiske efterretningstjeneste FSB, Aleksandr Bortnikov, konkluderede:

”Man kan utvetydigt fastslå, at det var en terrorhandling.”

Allerede umiddelbart efter flystyrtet tog militante islamister med tilknytning til Islamisk Stat (IS) skylden for ulykken, der kostede alle 224 personer om bord - primært russere - livet.

De egyptiske myndigheder har ikke bekræftet russernes konklusion, der er noget nær det værst tænkelige scenarie for Egypten. Et terrorangreb af den størrelse på Sinai, begået af en af verdens mest berygtede terrorgrupper, kan ifølge den egyptiske lektor og Mellemøst-kommentator Nervana Mahmoud få uoverskuelige konsekvenser:

”Det russiske flystyrt er ikke bare Egyptens version af 11. september 2001. Konsekvenserne kan være lige så ødelæggende som tabet af Sinai i 1967-krigen (Seks-dageskrigen mod Israel, red.),” skriver Nervana Mahmoud, der fra sin bopæl i Storbritannien styrer en af de mest toneangivende blogs om egyptiske forhold.

Hun uddyber, at hvis det lykkes IS at skræmme turister væk fra badebyerne på Sinai og samtidig udføre flere angreb mod Egypten, kan det kaste landet ud i en hidtil uset økonomisk og politisk usikkerhed.

Flystyrtet er det værste terrorangreb, islamistiske grupper på Sinai endnu har taget skylden for, men det er samtidig blot det seneste eksempel på en årelang række af problemer, det egyptiske styre har med fanatiske oprørsgrupper på halvøen. Alene i år har der ifølge tænketanken Tahrir Institute for Middle East Policy i Washington været 357 angreb fra militante grupper på Sinai.

Spørgsmålet er, hvordan Egyptens økonomisk vigtige turistmekka gennem årene samtidig er blevet til et arnested for islamistiske terrorgrupper og en af IS' stærkeste bastioner uden for det selverklærede kalifat på tværs af Syrien og Irak.

Forklaringen handler om en blanding af politisk svigt, et nådesløst landskab og fattigdom. Historien om Sinais problemer begyndte i 1967, da Israel erobrede halvøen fra Egypten.

Først 15 år senere, efter Camp David-fredsaftalen, trak Israel sig helt tilbage fra Sinai. Siden har Egypten snarere behandlet området som en trussel end som en mulighed, mener sikkerhedsekspert og Egypten-kender Omar Ashour fra det britiske Exeter Universitet.

”Indbyggerne på Sinai er blevet set som potentielle informanter, potentielle terrorister, potentielle spioner og potentielle smuglere i stedet for som fuldgyldige egyptiske statsborgere,” skriver Omar Ashour i magasinet Foreign Affairs.

Fredsaftalen med Israel betød, at Egypten kun måtte have et begrænset antal soldater på Sinai-halvøen. Blandt andet derfor har Egypten ikke haft interesse i at ofre megen energi på at få det usikre og tyndt befolkede grænseland med uvejsomt terræn til at udvikle sig, og med undtagelse af de lukkede turistområder gik økonomien i stå for mange år siden.

Indbyggerne på Sinai føler sig derfor svigtede og marginaliserede, og der er vokset en stærk modstand frem mod det egyptiske styre. Den er især udtalt blandt de lokale beduinstammer.

Samtidig har det isolerede område været en magnet for kriminelle bander, politiske oprørsgrupper og ekstreme, islamistiske bevægelser. Blandingen af fattigdom og lovløshed har gjort, at handel med narkotika og våben er blevet vigtige indtægtskilder.

”Med årene er Sinai blevet til centrum for alle de grupper, der ønsker at destabilisere Egypten og bekæmpe regimet,” siger Michael Barak, mellemøstforsker og Egypten-ekspert ved Moshe Dayan-centeret på Tel Aviv Universitet.

Han forklarer, at der sideløbende er sket en indoktrinering af området, hvor en militant islamisme nemt har kunnet vinde fodfæste i den undertrykte befolkning.

Uroen på Sinai tog for alvor til under Det Arabiske Forår i 2011, da de utilfredse beduinstammer var nogle af de første til at gribe chancen for at tage kampen op mod Egyptens mangeårige præsident Hosni Mubarak.

Samtidig udnyttede de militante islamister den ustabilitet, der opstod i landet efter militærkuppet i 2013, til at intensivere deres angreb mod regimet.

Situationen eskalerede yderligere, da en række islamistiske grupper sidste år slog sig sammen og erklærede støtte til Islamisk Stat. De kalder sig for kalifatets Sinai-provins og er den stærkeste forgrening af IS.

Siden har intensiteten og omfanget af angrebene på Sinai blot taget yderligere til.”I Egyptens lange historie med oprørsgrupper har man ikke tidligere set nogen med samme kapacitet som Sinai-provinsen (Islamisk Stat på Sinai, red.),” skriver Omar Ashour fra Exeter Universitet.

Gruppen har formået at udføre storstilede angreb på egyptiske sikkerhedsstyrker og har i perioder også taget kontrollen over flere byer. De egyptiske myndigheder har iværksat en særdeles hårdhændet modoffensiv, som kritikere mener er gået lige så hårdt ud over den i forvejen hårdt prøvede lokalbefolkning.

I går lovede den russiske præsident, Vladimir Putin, at Rusland vil finde og straffe gerningsmændene bag flystyrtet.

I første omgang har det betydet russiske luftangreb på IS-stillinger i Syrien. Hvad det kommer til at betyde på Sinai, er endnu uvist, men hvis resultatet bliver en mere hårdhændet linje, vil det næppe løse problemerne.

Der er behov for, at folk i stedet får tilbudt muligheder, mener Mohannad Sabry, egyptisk journalist og forfatter.

”Selv hvis det skulle lykkes regeringen at få stoppet angrebene, vil det aldrig lykkes at få sat en stopper for den radikale, ekstreme og hævnsøgende vrede. Det er et frø, der vokser og i sidste ende bliver til bevæbnede terrorister eller militante organisationer,” siger han til avisen The Guardian.