En kvart million børn kan dø af sult i Sydsudan

Der skal 10 milliarder kroner mere på bordet for at afværge hungersnød i Sydsudan. Over to millioner mennesker er på flugt i landet

Et barn sidder ved et telt i en stor FN-flygtningelejr i udkanten af Malakal i Syd-sudan. Over 7000 flygtninge er kommet til lejren de seneste to måneder.
Et barn sidder ved et telt i en stor FN-flygtningelejr i udkanten af Malakal i Syd-sudan. Over 7000 flygtninge er kommet til lejren de seneste to måneder. . Foto: Tyler Hicks.

Verdens yngste nation, Syd-sudan, er efterhånden så udtæret af den blodige borgerkrig, der på andet år hærger det østafrikanske land, at en kvart million børn risikerer at sulte ihjel, hvis det internationale samfund ikke griber dybere i lommerne.

I et opråb til verdenssamfundet opfordrer FN indtrængende til, at der findes 10 milliarder kroner i støtte til landet for at afværge en overhængende hungersnød. Hvis sultkatastrofen får lov til at udfolde sig, vil den - som altid - ramme børnene hårdest.

På nuværende tidspunkt er 250.000 børn alvorligt underernærede, og 2,1 millioner mennesker er på flugt i landet, der trues af en total økonomisk kollaps.

Borgerkrigen forhindrer sydsudanerne i at dyrke jorden og forsørge sig selv. Manglen på afgrøder driver fødevarepriserne skyhøjt i vejret og efterlader mange ude af stand til at købe mad.

Sydsudan står utvivlsomt over for den hidtil alvorligste krise, siden landet blev uafhængigt i 2011, lyder det fra direktøren for FN's Fødevareprograms nordiske kontor i København, Anne Poulsen.

”4,6 millioner mennesker, eller 40 procent af befolkningen, står over for en akut sultkrise inden for de næste tre måneder,” siger hun.

Men det er letkøbt at konkludere, at situationen i Sydsudan er udartet, fordi det internationale samfund har vendt et halvblindt øje til den blodige konflikt i landet, vurderer adjunkt ved Institut for Freds- og Konfliktforskning på Uppsala Universitet Johan Brosché, der kender Sydsudan indgående.

”Det internationale samfund har støttet Sydsudan massivt, siden krisen eskalerede i 2013. På et nyligt møde i Genève satte donorlandene 1,8 milliarder kroner af til landet, og samlet er der støttet med seks milliarder kroner under krisen.

Forværres situationen yderligere, kan det vise sig ikke at være nok, men tallene viser også, at der er villighed til at hjælpe,” siger han.

Titusindvis sydsudanere er desuden flygtet til FN-lejre, hvor de bliver beskyttet af fredsbevarende styrker, mens den østafrikanske udviklingsorganisation Igad forsøger at mægle mellem de stridende parter ved møder i den etiopiske hovedstad, Addis Abeba, fortæller Johan Brosché.

”Indtil videre uden succés, men det er stadig et forsøg fra en regional organisations side at forhandle sig frem mod en løsning på,” siger han.

Den blodige konflikt begyndte i 2013, hvor Sydsudans præsident, Salva Kiir Mayardit, beskyldte sin tidligere vicepræsident, Riek Machar, for at planlægge et kup.

Beskyldningen udløste en bølge af vold, der siden spredte sig over hele landet og - i lighed med tidligere i landets historie - har splittet landet efter etniske skillelinjer.

Der har været meldinger om massakrer mod etniske grupper, voldtægter og brug af børnesoldater. Ifølge FN's børnefond, Unicef, blev der i løbet af tre uger i maj dræbt 129 børn i den nordlige delstat Unity, hvor nogle af de værste kampe har fundet sted.