Omkring en million tyrkiske piger i folkeskolealderen går stadig ikke i skole. Det viser tal fra Unicefs tyrkiske hjemmeside.
Til trods for at den tyrkiske regering i 2003 i samarbejde med netop Unicef lancerede sin "Piger, lad os gå i skole"-kampagne (Haydi Kizlar Okula), halter visse provinser stadig gevaldigt bagefter. I den østlige provins Van er det op mod halvdelen af pigerne, som aldrig kommer i skole.
Fattigdom og kulturelle traditioner er hovedårsagerne til, at pigerne holdes hjemme. Mange mødre er ganske enkelt nervøse for, at skolegangen vil ødelægge døtrenes muligheder for senere at blive gift. Fædrene arbejder ofte langt væk og blander sig ikke så meget i pigernes dagligdag. Det viser feltarbejde foretaget af blandt andre Zozan Ozgokce, der er leder af Women's Association i Van.
I flere af de sydøstlige provinser er imamerne derfor også kommet på sagen, så de via fredagsbønnen kan forsikre de urolige mødre om, at uddannelse er godt for pigerne.
Selvom skolesituationen er blevet bedre i løbet af de seneste år, og det på landsplan nu er 69 procent af pigerne, der bliver sendt i skole, er det stadig en yderst langsommelig proces at overtale de bekymrede mødre.
– Det kan tage op mod 25 år, før effekten af kampagnen for alvor viser sig, siger Zozan Ozgokce.
Tyrkiske Tanker
Medierne er fyldt med historier om Tyrkiet, fordi landet har fået en hel ny relevans for europæerne, fordi landet muligvis kommer med i EU. Men hvilke tanker og levevis gemmer der sig hos befolkningen i dette store, muslimske land, som har én fod i Europa og én på kanten af Mellemøsten. Det sætter Kristeligt Dagblad i denne tid skarpt på.
Læs mere i serien Tyrkiske Tanker under udland i dag.