Hvis danskerne undertiden føler, at den kulørte presse går over grænsen for det tilladelige, skulle de prøve at åbne en engelsk tabloidavis. Her er ingen oplysninger for private eller grænseoverskridende, og ingen billeder for afslørende eller uetiske. Spørgsmålet om, hvad engelsk presse er for en størrelse, melder sig i kølvandet på afsløringerne af de journalistiske metoder på den nu hedengangne tabloidavis News of the World.
LÆS OGSÅ: Onsdag skal Cameron på grillen
Jens Rahbek Rasmussen, lektor i engelsk ved Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at engelsk presse er i en klasse for sig, også sammenlignet med Storbritanniens øvrige presse.
Engelsk presse får Ekstra Bladet til at ligne et virkelig sobert dagblad. Med aviser som The Sun og News of the World er vi meget længere nede i rendestenen, siger han.
Han vurderer, at den store forskel mellem samfundsklasserne i England gør den engelske presse ekstremt klasseopdelt.
Der er således et stort marked for den kulørte presse, fordi England har en stor underklasse. Og netop disse mennesker gør det muligt for Rupert Murdoch at drive sit medieimperium med stor succes.
Murdoch appellerer til underklassen med sine historier om stjerner og politikere, der begår svinestreger. Der er nogle mennesker i England, der bliver presset ekstremt meget blandt andet på grund af arbejdsløshed. Underklassen i England får ofte bare lov at passe sig selv og gå på pub, og for dem kan det være en slags trøst at læse om alle skandalerne, siger han og peger på, at England altid har haft et lavt læsefærdighedsniveau, og at man traditionelt set har interesseret sig mest for landets højtuddannede.
Det betyder, at der kommer en masse mennesker uden kvalifikationer, som får større og større problemer, siger han.
Jørgen Riber Christensen, der er lektor i kommunikation og forsker i engelsk kultur på Aalborg Universitet, er knap så sikker på, at den nærgående presse er et særligt engelsk fænomen. Han mener, at trangen til at snage i andres privatliv er en udbredt vestlig tendens.
Som turist i London ved man godt, at man ikke kan bevæge sig mange meter uden at blive overvåget, for i England er det accepteret og lovligt. Men tendensen til accept af overvågning er global, fordi grænserne mellem det private og det offentlige har rykket sig både i forhold til kendte og til os selv, siger han og peger på sociale medier som Facebook og YouTube, hvor folk deler ud af deres privatliv til andre og så at sige overvåger hinanden.
Han bemærker desuden, at markedet i Storbritannien er så stort, at det kan bære den form for journalistik.
Der er både højintellektuelle aviser og tabloidaviserne. Så bredt spænder det slet ikke i Danmark, siger han.