”Enhver krise bærer en mulighed i sig”

Alle muligheder overvejes for at løse striden om moské ved Ground Zero, siger Feisal Abdul Rauf, leder af Cordoba-initiativet, som står bag planerne om det omstridte muslimske kulturcenter og moské i New York

Den arabisk-amerikanske imam Feisal Abdul Rauf mener, at moderate muslimer ikke har kunnet opnå nogen opmærksomhed i medierne.
Den arabisk-amerikanske imam Feisal Abdul Rauf mener, at moderate muslimer ikke har kunnet opnå nogen opmærksomhed i medierne. Foto: Ali HaiderEPA.

Imam Feisal Abdul Rauf er leder af Cordoba-initiativet, som står bag planerne om det omstridte muslimske kulturcenter og moské i nærheden af Ground Zero i New York. Han har udtalt, at hvis han havde vidst, at denne strid ville opstå, og at projektet ville skabe så megen smerte, ville han ikke have startet det. Spørgsmålet er nu, hvorfor han så ikke opgiver det planlagte projekt nu - eller om ikke andet så ændrer det?

"Vi afsøger alle muligheder netop nu. Vi arbejder med noget, der - om Gud vil - bliver en løsning, som vil lukke luften ud af krisen og ikke skabe nogle af de uforudsete og upassende forhold, som vi ikke ønsker," lyder svaret fra Feisal Abdul Rauf.

Hvis nu De gik videre med projektet, som det er – hvad kan De så gøre for at hele de sår, der er opstået? Jeg tænker her på den mission om dialog og brobygning mellem trosretninger, som De har viet så mange år af Deres liv til ...

"Tillad mig at sætte det ind i en større sammenhæng. Det ansvar, jeg er blevet givet siden angrebet den 11.september, har været at forbedre forholdet mellem muslimer og Vesten. Alt mit arbejde siden da har handlet om det. Folk har i årevis efterspurgt moderate muslimer og sagt: ?Hvor er de? Hvor er de dog henne?? Men vi moderate muslimer har ikke kunnet opnå nogen opmærksomhed i medierne, og nu da vi endelig får den, bliver jeg beskyldt for ikke at være moderat," siger Feisal Abdul Rauf og fortsætter:

"Enhver krise bærer en mulighed i sig. Den udfordring, vi sammen står over for nu, er, hvordan vi kan sætte ind på en måde, der udnytter de muligheder, der er, i den tidsramme, vi har. Så vi kan give de moderates stemme vægt – ikke blot til at forholde sig til de bagvedliggende årsager til ekstremismen, men også for at de moderate kan bekæmpe ekstremisterne. Jeg kan forsikre Dem om, at mere end 99 procent af muslimerne i hele verden finder ekstremisme helt og aldeles afskyeligt. Tag ikke fejl: Islam afviser kategorisk drab på uskyldige mennesker. Terroristerne krænker menneskelivets hellighed og korrumperer vor tros betydning. De repræsenterer på ingen måde vor religion. Og vi må ikke tillade dem at definere os. Radikale ekstremister vil have os til at tro på en verdensomspændende kamp mellem muslimer og ikke-muslimer. Men det er en usand forestilling. Den virkelige kamp står i dag ikke mellem muslimer og ikke-muslimer, men mellem moderate fra alle trosretninger og ekstremister fra alle trosretninger. Det har varmet mit hjerte at opleve under kulturcenterkrisen, at der har været en sand flodbølge af mennesker fra hele Amerika, der har overstrømmet os med tilbud om støtte."

Nogle gange er man nødt til at håndtere de umiddelbare udfordringer for at opnå højere mål. Er et kompromis et af de redskaber, De er klar til at udnytte for at lukke luften ud af krisen?

"Alt bliver overvejet. Vi fokuserer virkelig på at løse krisen på en måde, der skaber det bedst mulige resultat for alle."

De siger, at kampen i dag ikke står mellem muslimer og ikke-muslimer, men mellem moderate fra alle trosretninger og ekstremister fra alle trosretninger. Er det ikke at skøjte hen over det, der faktisk er på spil? De siger, at mere end 99 procent af alle muslimer ikke er terrorister. Alligevel er 99 procent af verdens farligste terrorister muslimer. Hvordan kan det være? Hvad er der galt?

"Det er der en række grunde til - nogle af dem politiske, andre socio-økonomiske og atter andre som et resultat af den opfattelse, medierne skaber. Disse faktorer har tilsammen skabt en giftig cocktail. Det, vi forsøger at gøre med Cordoba-initiativet, er at se på de underliggende grunde, forklare dem og skabe strategiske projekter, der er med til at gøre noget ved kerneproblematikkerne. Den politiske dimension er vigtig, herunder den langtrukne arabisk-israelske konflikt og tilstedeværelsen af vore amerikanske tropper i Irak og Afghanistan. Det har udvidet mængden af terrorhandlinger - som muslimer i øvrigt er de største ofre for. Og så er der religionen. Hvordan klarer vi det med adskillelsen af kirken og staten? I løbet af det forrige århundreder har sekulære styrer så at sige fortrængt de religiøse kræfter fra direktionsværelset. Det er nogle af de ting, der har kastet ved på bålet i denne krise," siger Feisal Abdul Rauf.

"Noget andet er den oplevelse af fremmedgørelse, som muslimske mindretal oplever i Europa i højere grad end i USA. Vi muslimer er nødt til at hjælpe hinanden på samme måde som for eksempel de amerikanske jøder hjalp de sovjetiske jøder med deres kvaler under kommunismen. Man skaber en følelse af fællesskab. For at håndtere disse ting er vi nødt til at forstå fysikken i det, der foregår, for at finde løsninger. På nuværende tidspunkt forstår vi godt den videnskabelige side af det. Nu skal vi så udforme løsningen."

Hvad med løsninger? Hvad er det, moderate muslimer, som tror på tolerance, kan gøre for, at de radikale ikke vedbliver med at dominere?

"En meget vigtig udfordring er som sagt adskillelsen af politik og religion. Men også det, at den globaliserede verden gør, at det, der sker i Vesten, har en indvirkning på, hvad der sker i den muslimske verden. Husk blot på den danske tegningekrise. Der var tale om en rent medieskabt krise, som resulterede i en opblussen af situationen. Hver gang der er en krise, er der kræfter, som har en dagsorden. Hvis toget er i bevægelse, springer de på det, fordi det hjælper dem med at nå frem mod deres mål. I tilfældet med den danske karikaturkrise blev den udnyttet af visse folk til at fremme deres egen dagsorden. Så vi er altså nødt til at forstå de politiske, sociale og religiøse kræfter bag ekstremismen og gøre noget ved dem."

Der vil altid være folk med en egen dagsorden. Hvis præsten fra Florida faktisk havde gennemført sin frygtelige trussel om at brænde Koranen, ville der have været folk, der havde udnyttet det. Men hvor er de stemmer, der skubber på den anden vej? Hvad kan der gøres for at styrke de stemmer, der siger: ?Det, der er blevet sagt eller gjort er rædselsfuldt – men det er ingen undskyldning for at begå voldshandlinger mod uskyldige mennesker??

"Vi må være proaktive og strategiske frem for blot at reagere på andre. For at vinde kampen er det ikke nok at have spillere på banen; man må også formulere strategier sammen og bringe dem i anvendelse. Det, der mangler lige nu, er strategisk planlægning af, hvordan vi kan presse ekstremismen i defensiven. Hør her: De radikale ekstremister i hele den muslimske verden udgør ikke kun en trussel mod regeringerne i Vesten. De er i lige så høj grad en trussel mod de muslimske regeringer og samfund. Folk i Pakistan er møgtrætte af selvmordsbombere. Det samme gælder i Irak. Jeg mindes dengang, jeg tog til Egypten efter et terrorangreb mod nogle turister. Folk var virkelig vrede, fordi turismen tørrede ud, og økonomien gik i stå. Muslimer er ulykkelige over terroren – ikke glade for den. De ønsker noget bedre, men vi ved ikke, hvordan vi skal give dem det. Radikale ekstremister har taget vores diskurs som gidsel. Hvad nu, hvis medierne ikke dækkede det, når der havde været et selvmordsangreb? Terroristerne elsker al pressedækningen," siger Feisal Abdul Rauf og tilføjer:

"Jeg kender ikke løsningen. Men hvad jeg ved er, at i den aktuelle situation kan ekstremisterne til hver en tid erobre dagsordenen. Alle vore efterretninger til trods har vi ikke regnet ud, hvordan vi skal tøjre dem."

(c) Global Viewpoint Network / Tribune Media Services

Oversat af Sara Høyrup