Dagen efter terrorangrebet i Paris sidste weekend gik den 75-årige politolog Mehdi Mozaffari ned til den franske ambassade i København og lagde et billede af den store franske oplysningsfilosof Voltaire i blomsterhavet foran palæet på Kongens Nytorv.
”Det var mærkeligt, at en del af weekendens angreb foregik på Boulevard Voltaire. Attentatet er et anslag mod oplysning og frihed, og det gør mig vred og trist,” siger den iranskfødte professor emeritus.
Han er dybt berørt af attentatet, fordi han har boet i Frankrig næsten halvdelen af sit voksne liv og har læst ved Sorbonne Universitetet. Han kendte flere af de tegnere, der blev dræbt ved attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar, og sammen med franske intellektuelle har han i årevis kæmpet mod islamisters forsøg på at begrænse ytringsfriheden.
Efter terroraktionen i Paris i fredags har politikere over hele Europa talt om behovet for at bekæmpe Islamisk Stat. Men Mehdi Mozaffari mener, at politikernes svar kun er en akut løsning uden langsigtede perspektiver.
Han fremhæver, at Islamisk Stat er et udtryk for, at Mellemøsten som region er fanget i et hav af små og store konflikter, der har bølget frem og tilbage siden Anden Verdenskrig.
Hvis Europa skal afvæbne de radikaliserede grupper og forhindre, at millioner af mennesker flygter fra Irak, Syrien og Afghanistan, så er det nødvendigt med en mere overordnet diskussion af, hvad der kan gøres for at afslutte de mange krige og udvikle regionen.
”Hvis Islamisk Stat forsvinder i morgen, vil der dukke andre lige så rabiate grupper op. Hvis vi reducerer kampen til kun at handle om Islamisk Stat, begår vi en fejl. Problemet er, at politikerne fortaber sig i enkelt gruppe uden at komme med noget overordnet svar på, hvordan vi kan tackle de underliggende problemer,” siger Mehdi Mozaffari.
Under Muhammed-krisen i 2006 udgav Mehdi Mozaffari sammen med 12 førende franske og europæiske intellektuelle et manifest rettet mod den islamistiske totalitarisme. En totalitær tænkning, der ifølge Mehdi Mozaffari er den nye trussel mod vestlige demokratier, ligesom fascismen og nazismen var det i 1930'erne.
Mozaffari mener, at Vesten gang på gang undervurderer, hvor stærkt et tag islamismen, altså den politiske islam, har i muslimer ikke blot i Mellemøsten, men også i Danmark.
”Vi står over for en totalitær bevægelse med nogle af de samme rødder som kommunismen og fascismen. Der er forskel på islamisterne i Islamisk Stat og på Det Muslimske Broderskab, ligesom der engang var forskel på sovjetkommunister og de mere moderate såkaldte eurokommunister. Men essensen i islamismen er en totalitær tankegang.”
Han forklarer, at Islamisk Stats budskab om et kalifat har en stærk appel til en gruppe unge yderligtgående muslimer, på samme måde som idéen om det klasseløse samfund appellerede til unge kommunister i 1970'erne:
”I dag er idéen om kalifatet en utopi på samme måde, som 1970'ernes kommunister dyrkede idéen om det klasseløse samfund. Socialismen, Baath-partierne og den panarabiske idé er døde i Mellemøsten. Tilbage står islamismen som den mest potente ideologi.”
Han peger på, at der er masser af regioner i verden, hvor vold er udbredt. Men i sammenligning med for eksempel Asien fortsætter volden i Mellemøsten i årevis uden at slutte.
”Selvom krig er en forfærdelig ting, så kan krig i nogle tilfælde være det, der fører til fred. For eksempel accepterede Tyskland og Japan efter Anden Verdenskrig de allieredes sejr. Alene anerkendelsen af, at den ene part har vundet, kan være begyndelsen på fred. Hvis vi ser på situationen i Mellemøsten, så er der ingen, der har anerkendt den anden part som sejrherre. Vesten har interveneret militært i Libanon, Irak og Afghanistan, men denne indblanding har ikke løst nogle af konflikterne. Min påstand er, at enten skal vi engagere os dybt og langvarigt og være parate til krig, eller også skal vi lade Mellemøsten være og lade dem føre deres egne krige,” lyder det fra Mehdi Mozaffari.
Han betegner Vestens årelange indblanding i Irak og Afghanistan som en halv krig og henviser til, at USA og Europa trak hovedparten af sine tropper ud, før der var skabt stabilitet.
”Vi savner store ledere som Churchill, de Gaulle, Schuman, der har visioner og ikke kun taler om det akutte problem med bekæmpelsen af Islamisk Stat alene. Det kunne for eksempel være ledere, der indkaldte til en stor og omfattende konference om hele Mellemøstens fremtid i stil med Wienerkongressen efter Napoleonskrigene,” lyder det fra Mehdi Mozaffari, som understreger, at han personligt bestemt ikke ønsker en stor krig:
”Men det er nødvendigt, at politikerne begynder at diskutere mere grundlæggende løsninger. Frankrigs præsident, Franois Hollande, har i denne uge talt om krig. Problemet er, at han ikke kan gå i en rigtig krig. Jeg tror heller ikke, at befolkningen i Europa er parat.”
Flere eksperter mener, at Islamisk Stat står svækket. Men det afviser Mehdi Mozaffari:
”Vi har ikke lyst til at sige, at Islamisk Stat står så stærkt. Men de seneste uger har Islamisk Stat begået store terroraktioner i tre forskellige geografiske regioner: I Beirut, på Sinai-halvøen, hvor Islamisk Stat står bag nedskydningen af et russisk passagerfly, og i Paris, der er hjertet af Europa. De har tabt og genvundet områder, og de er hele tiden i bevægelse. Samtidig er Islamisk Stat ikke nødvendigvis en territorial bevægelse. Det er en blanding af guerillabevægelse og stat. De kan godt blive ved med at gå frem uden at vinde land.”