Det var et usædvanligt syn, der mødte Mahmoud Abbas, præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre, da han besøgte Tyrkiet i januar i år. 16 mænd klædt i udrustninger, hjelme, spyd og tilsyneladende enkelte falske overskæg bød velkommen på det nybyggede tyrkiske præsidentpalads. De 16 mænd repræsenterede hver sit impe-rium i tyrkisk historie, lød forklaringen fra det statlige, tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency.
Scenen vakte opsigt i Tyrkiet, hvor vittige kommentarer hurtigt blev delt på internettet.
”Hvilket tyrkisk fyrstendømme er det, der har badekåbe på?”, skrev Hasan Herken, dekan ved Pamukkale Universitet på Twitter ifølge avisen Hürriyet Daily News.
Han slettede dog efterfølgende opdateringen og fratrådte sin post på universitetet med en forklaring om, at det ikke var hans hensigt at fornærme nationen eller præsidenten.
Præsident Recep Tayyip Erdogan og regeringspolitikere spiller i stigende grad på fortiden som osmannisk stormagt, og de gør det med et klart mål for øje, siger Senem Aydin-Düzgit, seniorforsker ved Istanbul Policy Center (Istanbul Center for Statskundskab), en del af Sabanci Universitet i Istanbul.
”Erdogan prøver at skabe en fortælling om en national identitet, som bygger på en bestemt forståelse af osmannisk historie, en islamisk osmannisk identitet,” siger Senem Aydin-Düzgit.
Hun påpeger, at Erdogans fremstilling af fortiden ikke er historisk korrekt, men tilpasset hans visioner for Tyrkiet.
”Den er konstrueret på en måde, som legitimerer, retfærdiggør og tilføjer en vis storhed til, hvad han gør nationalt og udenrigspolitisk,” siger Senem Aydin-Düzgit.
Tyrkiet-eksperten Gareth Jenkins er enig i den vurdering. Han er seniorforsker ved Silk Road Studies Program (Forskningscenter for Silkevejen) under John Hopkins Universitet i USA og har boet i Tyrkiet siden 1989.
Erdogans billede af Det Osmanniske Rige er skabt i hans fantasi, ikke rodfæstet i historien, lyder det fra Gareth Jenkins. I Erdogans optik var det gamle rige karakteriseret af to ting: tyrkisk overlegenhed og at det var et islamisk rige, forklarer han. Begge dele giver et unuanceret billede af det mangfoldige osmanniske rige.
”Men Erdogans fremstilling af fortiden giver pote hos hans vælgere,” siger Gareth Jenkins.
”Det får tyrkerne til at have det rigtig godt med sig selv. Regeringens tilhængere tror virkelig på, at under Erdo-gans ledelse er Tyrkiet igen ved at blive en regional supermagt og en global aktør,” siger han.
De 16 udklædte statister er langtfra den eneste gang, Erdogan og regeringspartiet AKP har prydet sig med de osmanniske fjer. Tre AKP-politikere har klædt sig ud i osmannisk tøj på deres valgplakater op til parlamentsvalget, som skal foregå i juni. Regeringen presser på for at indføre obligatorisk undervisning i osmannisk sprog på gymnasierne. En kvindelig kandidat fra regeringspartiet AKP gjorde sig desuden bemærket for nylig, da hun kaldte den tyrkiske republik en 90 år lang reklamepause fra Det Osmanniske Rige.
Et synspunkt, som premierminister Ahmet Davutoglu også har givet udtryk for, da han i 2013 kaldte republik-kens tid for en parentes, det er på tide at sætte punktum for. Erdogan selv bruger ofte referencer til Det Osmanniske Riges sultaner i sine taler.
”Ironien er, at mens Erdogan bruger det mere og mere, er Tyrkiets status i verden på vej ned,” siger Gareth Jenkins.
Samtidig holder Erdogan fast i, at Tyrkiet er på vej imod en osmannisk renæssance, og han bebrejder igen og igen udenlandske lobbyister og stormagter for Tyrkiets problemer. Det vidner om en præsident, som er ude af trit med virkeligheden, mener Gareth Jenkins.
”Han ser i stigende grad sig selv som en stor historisk person. Det er der ingen tvivl om,” siger han.