Erdogan lancerer demokratiseringspakke

Den tyrkiske regering præsenterer i dag en reformpakke, som skal skabe større lighed og medindflydelse i landet. Premierminister Erdogan kalder reformerne historiske, men skeptikere vil se reformerne, før de tror på dem

(130923) - - ISTANBUL, Sept. 23, 2013 () - - Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdogan addresses the opening ceremony of the 16th Asia-Pacific Retailers Convention and Exhibition (APRCE) in Istanbul, Sept. 23, 2013. The 16th APRCE kicked off in Istanbul on Monday. Over 2000 retailer representatives from 33 countries and regions across the globe, including 300 from China, will discuss the future of retail policies and strategies during the event. (/Lu Zhe)
(130923) - - ISTANBUL, Sept. 23, 2013 () - - Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdogan addresses the opening ceremony of the 16th Asia-Pacific Retailers Convention and Exhibition (APRCE) in Istanbul, Sept. 23, 2013. The 16th APRCE kicked off in Istanbul on Monday. Over 2000 retailer representatives from 33 countries and regions across the globe, including 300 from China, will discuss the future of retail policies and strategies during the event. (/Lu Zhe). Foto: Lu Zhe Denmark.

En tung duft af røgelse breder sig under kuplen i Aya Triada-kirken ved Taksimpladsen i Istanbul søndag formiddag. Omkring 30 mennesker er samlet under kirkens kuppel til en tre timer lang søndagsmesse i den græsk-ortodokse kirke.

En af kirkegængerne er 68-årige Afroditi Tchouli. Som græsk-ortodoks kristen er Afroditi Tchouli en af Tyrkiets religiøse minoriteter. Hun er stolt af at være græsk-ortodoks, en trosretning hun ikke deler med mange andre tyrkere.

LÆS OGSÅ: Den tyrkiske tumult er tegn på demokratisk vokseværk

Det er svært at fastslå præcis hvor mange tyrkere, som er græsk-ortodokse, men kristne anslås at udgøre cirka en procent af den tyrkiske befolkning på i alt godt 76 millioner mennesker, de fleste er sunnimuslimer.

Selvom Afroditi Tchouli generelt føler sig helt fint tilpas som kristen tyrker, er der forskelle mellem det religiøse flertal og minoriteterne, mener hun.

Når man er så lille en minoritet, hvilke rettigheder har man så? Vi har haft mange problemer gennem tiden, men jeg elsker det her land, og det er det vigtigste, siger Afrodite Tchouli efter messen.

Minoriteter alle steder føler ikke frihed hundrede procent. Sådan er det generelt, ikke bare i Tyrkiet, siger Afroditi Tchouli.

Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, præsenterer i dag en ny reformpakke, som har til hensigt at komme netop landets minoriteter i møde.

LÆS OGSÅ: Tyrkiske alawitter kritiserer Erdogans støtte til syriske oprørere

Demokratiseringspakken, som den bliver kaldt i Tyrkiet, har været udskudt flere gange, og forventningerne til indholdet er høje, selvom mange også er skeptiske over for, hvor store forandringer der reelt vil komme på banen.

Erdogan har på forhånd kalder reformpakken historisk.

Vi vil annoncere en pakke, som udvider spændvidden af frihed endnu mere, som baner vejen for økonomien, demokratiet og vigtigst af alt vores broderskab, sagde premierminister Erdogan i lørdags ifølge avisen Hürriyet Daily News.

Reformpakken er en del af den igangværende fredsproces med det kurdiske arbejderparti PKK, der betragtes som en terrororganisation i Tyrkiet, EU og USA.

Forhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK har stået på siden begyndelsen af året og har ført til, at PKK i maj begyndte at trække sine væbnede militser ud af landet. Næste skridt er de politiske forhandlinger, som reformerne forventes at bidrage til.

Men forhåbningen blandt mange minoriteter er, at reformerne vil komme med tiltag, som vil styrke demokratiet og forbedre rettigheder og indflydelse for alle landets minoriteter, som for eksempel kristne, kurdere og tyrkiske alevier, landets største minoritet.

Kurdiske PKK har flere klare krav til, hvilke reformer der skal til, for at fredsprocessen kan fortsætte. Organisationen kræver blandt andet større lokal selvbestemmelse i de tyrkiske kommuner, hvilke vil betyde, at kurderne, der især bor i det sydøstlige Tyrkiet, vil få større indflydelse i deres nærområder.

Et andet krav er en sænkning af spærregrænsen for at komme i det tyrkiske parlament.

Politiske partier skal i dag have mindst 10 procent af stemmerne for at få plads i det tyrkiske parlament en grænse, som ifølge kritikere betyder, at parlamentet ikke i tilstrækkelig grad repræ-senterer den brede vælgerskare.

Retten til modersmålsundervisning i skolerne er et andet centralt krav fra kurderne.