Det er med tydelig tilfredshed, at den tætbyggede major Nir Peled kigger ud over det flade landskab, hvor israelske stubmarker grænser op til betonmuren til Gaza-striben. Han har ansvaret for den israelske hærs Gaza-deling ved grænsen til den palæstinensiske landstribe.
Siden den seneste krig mellem Israel og Hamas i Gaza, der begyndte i dag for et år siden, har han kunnet konstatere, at der er en bemærkelsesværdig ro i hans område.
”Det er første gang i 15 år, at vi har haft det så stille her. Set ud fra den målestok var vores mission i Gaza sidste sommer en succes,” siger Nir Peled.
Men det seneste års fravær af granateksplosioner er også noget af det eneste positive, der er at sige om udfaldet af sidste sommers krig.
Ingen af de problemer, der udløste den 50 dage lange og blodige krig, er løst, lyder det fra Anat Heffetz, et af de ledende medlemmer af kibbutzen Nirim blot et par kilometer fra Gaza.
”Vores regering har ikke gjort et eneste forsøg på at ændre situationen her og få forhandlet sig frem til en holdbar våbenhvile. Det hele er lige så ustabilt som sidste sommer. Vi sidder alle med en følelse af, at det er ved at gå galt igen,” siger hun.
Problemerne handler om, at alt har ligget stille i Gaza siden krigen. Store områder blev bombet til ruiner, og på grund af Israels og Egyptens blokade af Gazas grænser går genopbygningen særdeles trægt.
FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, har registreret, at mindst 138.000 familier fik deres hus beskadiget under krigen.
Så længe genopbygningen foregår i det nuværende tempo, vil der ifølge UNRWA gå mindst 30 år, inden de skader er udbedret.
Konsekvenserne af krigen har fået økonomer til at advare om, at Gaza står på kanten af et økonomisk kollaps. Samtidig bliver ekstreme islamistgrupper, der sympatiserer med Islamisk Stat, stadig mere aktive i Gaza.
”Vi bliver nødt til at turde at forhandle med Hamas og støtte en genopbygning helhjertet. Hvis vi blot lader stå til, vil Gaza eksplodere, og vi får en ny krig,” siger Anat Heffetz fra Nirim-kibbutzen.
Men i øjeblikket er der ingen tegn på, at der er en ny kurs på vej i israelsk politik. Siden krigen sluttede, har Gaza været forsvundet fra den israelske politiske dagsorden.
Og under vinterens israelske parlamentsvalg blev krigen i Gaza ikke nævnt med et ord.
Den israelske journalist Anshel Pfeffer skriver i dagbladet Haaretz, at valget forløb, som om sidste sommer havde været stille og fredelig:
”Krigen blev ikke brugt imod Netanyahu (Israels premierminister, red.) eller til hans fordel; den eksisterede ganske enkelt ikke,” skriver han.
Kommentaren falder i en artikelserie om det, avisen har døbt ”Den glemte krig”. Her bliver de israelske politikere kritiseret for ikke at være kommet med et eneste bud på en langsigtet løsning på konflikten.
”Denne kortsigtede og moralsk forkastelige mangel på en politisk løsning i Israel vil en dag eksplodere lige i hovedet på os,” skriver Anshel Pfeffer.
Det er ikke kun i Israel, at Gaza-krigen er glemt. Det er et internationalt fænomen, mener mellemøsteksperten Uri Rosset fra det israelske universitetscenter Sapir College.
”Det internationale samfund er optaget af andre problemer, ikke mindst Islamisk Stat. Det er, som om der er opstået en træthed over, at man aldrig opnår resultater med Gaza-konflikten, uanset hvor meget energi man ofrer på den,” siger han.
En ny krig mellem Israel og Hamas vil unægtelig kunne tiltrække verdens opmærksomhed igen, men som det ser ud i øjeblikket, er hverken Israel eller Hamas interesseret i nye kampe, understreger Uri Rosset. Alligevel er situationen uforudsigelig:
”Den politiske fløj af Hamas ved godt, at en ny krig vil være et selvmord. Men den militære fløj følger en jihadistisk dagsorden. Der er det langt vanskeligere at komme med rationelle forudsigelser,” siger han.